mandag den 28. marts 2016

"Jamen, jeg vil ikke kun være krimiforfatter!" - Kan man blive fanget i en genre?

For nyligt stødte jeg på et meget interessant spørgsmål, nemlig: Kan man som forfatter blive fanget i en genre? Hvis ens første udgivelse er en krimi, kan man så risikere at blive krimiforfatter, og dermed have svære ved at blive taget seriøst som andet?

Jeg tror ikke dette spørgsmål skal besvares med et ja eller nej. Det skal besvares med et Hvad er fordelen? Og et Hvordan kan jeg bruge det?



Hvad er fordelene?
Læg mærke til størrelsen på forfatternavn i forhold til titel.
Det betyder at Sara Blædel er god til krimier!

Lad os lige se på det objektivt. Krimiforfatterne tjener ret gode penge. Krimiforfatterne er i det store hele blevet den type forfattere, hvis efternavne står med større bogstaver end titlen på bogen.

Dette har den fordel, at du som krimilæser sikkert leder efter noget specielt. Du elskede Sara Blædels bøger, og det er vildt smart af forlaget at brande bogen ud fra netop dette.

Genre-forfattere spiller simpelthen på ideen om at deres læsere ikke læser uden for genren, og derfor kan det være vildt effektfuldt at have et stærkt brand.

Ser man det kun i voksenkrimier? Nej, jeg nævner bare lige kort R.L. Stines gysere. Man ved som læser hvad man får når man samler en R.L. Stine-bog op.

Så er du egentlig kun interesseret i at skrive en bestemt type bøger, så er den her type genre-typecasting helt fantastisk. Du kan faktisk stå stærkere, netop fordi du udnytter det faktum, at dit navn bliver synonym med en genre, som du til gengæld mestrer!



Hvordan kan jeg bruge det?

Det er et vildt let spørgsmål egentlig. Du skriver en masse (gode) bøger inden for din genre, hvor du forhåbentlig også har en særlig stil eller vinkel. Forhåbentlig begynder folk så til sidst at sige ”Jeg vil gerne læse en DIT NAVN-bog, det er bare de bedste DIN GENRE!”

Hvordan man så skriver den bog så den bliver så fantastisk vil jeg ikke skrive om her, det kan du læse videre om på skrivekrampe.dk. Det her er kun teorien om hvordan du udnytter dit navn som et brand.



Men jeg vil gerne skrive forskellige ting?

Det kan jeg godt forstå. Den frihed er også svær at give slip på, hvis man får mange forskellige ideer i mange forskellige genrer.

Men der findes faktisk en metode hvor man kan få the best of both worlds: Pseudonymer.
JK Rowling var også god til fantasy, derfor har hun skiftet navn.
Robert er til gengæld god til krimier har jeg hørt.

JK Rowling skrev Harry Potter, og er nok nu ret typecastet i det univers. Hvordan slipper hun fri fra den tunge taske af bøger, hun har givet sig selv? Hun opfandt Robert Galbraith.

Det er hende, der skriver bogen, hun bruger bare et andet navn, og på den måde prøver læserne ikke trække det gamle over i det nye. Hvis Robert Lawrence Stine skrev en romantisk YA, ville de fleste nok heller ikke tænke på en række Gåsehudsbøger, for navnet, selvom det er det samme, er stadig for langt fra.



Så lad være med at være bange for at blive typecastet som forfatter. Det er faktisk bare en ære, for det betyder at folk synes du er så god inden for din genre!
Udnyt i stedet dette, og bliv samtidig ven med dine initialer.


Og så skal man grundlæggende lade være med at være så bange for at ens første bog ikke er den rigtige, og på om det vil have konsekvenser for ens forfatterliv.

Skriv, nyd det, og når du bliver udgivet så vær sindssyg lykkelig og glad, og husk på at den eneste, der bestemmer hvad din næste bog handler om: Det er dig.



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 21. marts 2016

Gyserens virkemidler: Fobia og Tabu

Der er en del værktøjer, der kan være gode at kende til når man vil skrive en rigtig fed gyser. Et af dem er flaskehalsen, to andre er Fobia og Tabu. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at du ikke kan skrive en gyser, hvis du ikke har i hvert fald én af disse to elementer med.



Flaskehalsen er ideen om at du indskrænker din hovedpersons bevægelsesfrihed. Er et monster på spil i den lille forstadsby, så kan man jo bare flytte væk. Det er ikke uhyggeligt. Derfor skal man lave en flaskehals i ens historie.
I bunden af flasken er der god plads, i vores tilfælde er det den lille forstadsby. Men monstret skal tæt på sit offer: Hvordan gør vi det?

Der er mange muligheder. Den mest almindelige er at spærre hovedpersonen ind i et gammelt hus, eller i en kælder. Et uhyggeligt setting han eller hun ikke kan komme ud fra.
Andre alternative måder at lave en god flaskehals på kan være at invalidere hovedpersonen (Curse of Chucky), give dem en tidsmæssig deadline (Saw) eller lade deres krops begrænsninger være flaskehalsen (fald ikke i søvn fra Nightmare on Elmstreet).

En god flaskehals er med til at skabe spænding, der understøtter det egentlige uhyggelige, som du skal arbejde med i Fobia og Tabu.



Fobia

Fobia er den lette at gå til. Fobia betyder frit oversat "det man frygter". I gyserfilm og -bøger er det gerne spøgelser, vampyrer, sygdomme (zombier og klamme gevækster falder ind under denne kategori), edderkopper, små piger, dukker og klovne.

Grundlæggende kan alt som kan virke uhyggeligt falde ind under Fobia-kategorien, man skal bare passe på at det er så generelt, at det ikke kun er ens egen private fobi.
Et godt eksempel på en Fobia i en bog er i Stephen Kings IT, hvor monstret har form af en klovn (de er uhyggelige) og en edderkop (De er uhyggelige).

Det er forholdsvis let at vælge en fobia, der er så mange at vælge mellem. Har man kun en fobia i sin tekst kan man til gengæld godt gå hen og få en splat- eller chok-gyser. Altså en gyser, der arbejder med at overraske og handler mere om monstrets jagt osv.

For at undgå dette, og i stedet lave et gys, der går helt ind til marv og ben, så skal vi bruge Tabu!



Tabu

Tabu betyder igen frit oversat: "Det man ikke snakker om". Det er alle de emner, der gør folk utrykke under middagsselskabet. I gyserfilm og -bøger kan det være kannibalisme, tortur, vold mod børn osv.

Igen skal man huske på, at ens tabu skal være så generelt at det ikke kun er en selv, der synes det er forfærdeligt at snakke om. På samme måde skal den rutinerede/hærdede gyserforfatter passe på, for man kan sagtens blive blind overfor andres tabu, når man selv tænker så meget på dem.

Lad os vende tilbage til Stephen Kings IT. Vi har klovnen og dermed et fobia. Men hvad gør klovnen? Den bortfører børn. Den gør ting med de her børn, som vi ikke ønsker at forestille os. Der er simpelthen et vold mod børn/pædofili-tabu i gang.
Det er det aspekt af gyseren, der får hårene til at rejse sig i nakken, og gøre os utilpadse og modtagelige overfor skrækken. For morderiske klovne findes måske ikke, men det gør folk, der gør børn ondt. Og vi hader at tale om det!



En gyser, der arbejder med tabu uden at have en fobia med, arbejder til gengæld mindre med spændingen og mere med stemningen. Der er intet konkret frygteligt til at jage vores helte, der er kun den virkelige rædsel i konfrontationen med tabu.

Det er de to vigtigste redskaber, når man skal skrive en god gyser. Man kan sagtens arbejde med den ene, frem for den anden, så længe det passer til den type gyser man vil skrive. Men en gyser uden fobia og tabu, er ikke en gyser!



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 13. marts 2016

Skal du gå på forfatterskole?

Vækkede overskriften din interesse? Det var heldigt, for der er lige nu optag på Forfatterskolen for Børnelitteratur, så har du altid drømt om at gå på en forfatterskole, så er det måske nu du skal slå til?

Selvom at en forfatterskole ikke kan give dig nogen lovning på udgivelse, eller er den eneste rigtige måde at blive forfatter på, så vil jeg alligevel varmt anbefale dem.

Men man får det ud af dem, man selv gerne vil have.



Allerede før jeg kom ind på Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2012, vidste jeg en god del om det tekniske aspekt af skrivehåndværket. Jeg havde skrevet en god håndfuld uudgivne romaner, en ganske pæn mængde udgivne noveller, og havde kørt Skrivekrampe.dk i mange år allerede.

Jeg søgte ikke ind på skolen for at lære om skrivehåndværkets teknik. Jeg søgte ind for at få et skub, for at finde ud af hvad det var jeg manglede, hvorfor jeg ikke endnu havde fået en roman antaget.
Og det fik jeg svar på.


Jeg kommer tit til at lyde som en af de der ny-religiøse typer, når jeg snakker om hvad jeg fik ud af skolen. Det er også okay. For det er en åbenbaring af en art.

Jeg lærte hvad det var jeg skrev, hvad jeg ville med mit forfatterskab, og jeg fik et helt fantastisk netværk af medstuderende, der alle havde helt andre grunde til at gå på skolen.

Det var de forskellige grunde, der gjorde os stærke. Vi lærte ikke kun af skolen, men også af hinanden. Vi ses stadigvæk og lærer fra hinanden, nu snart to år efter vi stoppede.


Vil du have del i alt det, så skal du søge ind. Uddannelsen koster nogle penge, men i forhold til hvad du lærer og får i forhold til viden og gratis bøger, så er de penge godt givet ud.

Deadline er tirsdag d. 12. april, og der er en skriftlig ansøgning, hvor der også skal laves en opgave. Dem kan du finde på hjemmesiden.

Det var den fedeste tid for mig, og det resulterede også i at min første roman City Surfer blev antaget og udkom. Man kan kun sige at jeg fik hvad jeg søgte.

Er det noget for dig? Du kan læse meget mere på hjemmesiden HER!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 6. marts 2016

Monster-workshop i Vanløse

Workshop-lokalet ét minut inden elev-invasion!
Blod og indvolde fløj gennem luften i sidste uge, hvor jeg underviste en række 5. klasser i at lave monstre og gyserhistorier på Vanløse Bibliotek.

Kurset holdt jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes, og det var monster-fedt (høhø). Da vi begge har to forskellige tilgange til monstre, valgte vi at dele klasserne op i to workshops, så vi først underviste sammen om formiddagen og så om eftermiddagen delte os i to. Den ene gruppe gik så med mig, hvor vi snakkede om gys og splat, og hvordan man gjorde tekster klamme og uhyggelige, og fik sat noget på spil.


Nicole underviste i de venlige monstre, og her med fokus også på de moderne romancer mellem monstre og mennesker, som vi bl.a. ser i historier som Twilight og hendes egen Elverskud-serie.

Børn er altid ufatteligt umiddelbare når det kommer til historiefortælling, måske fordi de ikke har fået ødelagt kreativiteten af den indre censor endnu. Derfor er det altid herligt at kunne læsse ny viden på dem, og se hvordan de tager den til sig og bruger den aktivt i de tilknyttede skriveøvelser.

Kurset på bibliotekets info-skærm.
På samme måde er det fedt at høre dem sidst på dagen bruge selv samme fagbegreber som man har læsset på dem, til at tale om hinandens tekster. Der er ikke noget bedre, end at se hvordan viden kan leges ind.

Samtidig fik vi også nogle ret fede diskussioner på banen, hvor vi bl.a. fik sat ord på hvorfor gigantiske monstre sjældent er rigtigt uhyggelige, og hvor vigtigt det var, at man kom helt tæt på hovedpersonens oplevelser. Og som en af eleverne sagde: Du kan ikke gøre det personligt når monstret er så stort at det ikke kan gå efter en, men kun kan smadre en by.
Det er dælme godt observeret.





Og så var det fedt, at jeg samtidig med at jeg underviste kunne vise illustrationer fra min næste bog, der også på en måde handler om at lave monstre.
Bogen hedder Jeg er Frankenstein, og illustrationerne er lavet af den fantastiske illustrator Nathascha Friis. Dem glæder jeg mig sindssygt meget til også at dele med jer her på bloggen!

Så det har været en helt fantastisk uge, og jeg glæder mig til at undervise mere her i 2016.


God skrivelyst
Bjarke