Jeg skulle have en god mængde karakterer i historien, men havde kun et setting, et plot og nogle svage ideer? Hvordan skulle jeg gribe det hele an? Hvem skulle fortælle min historie?
Det første jeg gjorde var at gå ind på en masse forskellige tøj-hjemmesider. Ikke fordi jeg impuls-shopper, når jeg stresser over skrive-projekter, men fordi jeg manglede noget visuelt.
De fleste tøjbutikker på nettet har billeder af deres tøj, gerne påklædt en model. Disse er også gerne stylet på en måde, så de ligner en person, som tøjselskabet gerne vil have dig til at tro du bliver, hvis du køber lige præcis det sæt tøj.
De billeder stjæler jeg. Det er mine karakterer.
Nu har jeg altså et visuelt grundlag for at skulle beskrive mine karakterer. Jeg behøver ikke at skulle huske en masse detaljer, eller lave lange beskrivende noter. Jeg kan forholde mig til mit billede af karakteren, og beskrive ud fra det.
Men en visuel beskrivelse af en karakter er jo ikke nok. Så ville historien blive godt kedelig. Nej, de skal have noget personlighed, men heller ikke her har du tid til at bruge flere dage. Du skal i gang med skrivningen. ASAP.
Men hvad så?
Der er selvfølgelig brug for en person-trekant.
En person-trekant er en meget simpel måde at få et overblik over sin karakter. Det man gør, er, at man tegner en trekant på et stykke papir. Derefter udfylder man de to hjørner, der ligger i forlængelse af hinanden. Disse to hjørner skal have to ord – gerne beslægtede – du mener er med til at definere din karakter.
Det kan fx være Struktureret, oprydningsfreak.
De to ord er nu basen for din karakter. Ja, det lyder kliche-fyldt, det kan det næsten ikke undgås. Men har du aldrig mødt et menneske, hvor du tænker at det de er, et eller andet sted også er en kliche på sig selv?
Det har du sikkert. Jeg har i hvert fald.
Og det er fordi jeg ikke har lagt mærke til deres tredje hjørne på person-trekanten.
Det tredje hjørne er nemlig anderledes. Det er her du skal skrive en modsætning til de to første punkter, som din karakter også er i besiddelse af.
Paintball-spiller kunne være en. Lige pludselig har du en struktureret oprydningsfreak, der udover at gå og rydde op, også har en paintball-spillers tanker, og måske også tilgang til førnævnte oprydning. Skyder hun med sæben?
Et andet ord kunne være sjusket. En struktureret oprydningsfreak, der samtidig sjusker når hun kan komme til det – og så alligevel bliver overrasket over at hun ikke fik al snavset. Her kommer der igen en interessant karakter.
Metoden skaber en automatisk konflikt i karakteren fordi man arbejder med modsætninger. Karakteren har to primære ord knyttet til sig, ord som den sikkert vil føle kendetegner den i en eller anden udstrækning.
Og det sekundære ord kan så være en positiv eller negativ tilføjelse, der gør at der vil være en konflikt i karakteren.
Denne konflikt kan være helt lille, så mange problemer har paintball-spilleren nok ikke med hvem hun er. Så er det bare med til at gøre hende tredimensionel, så hun ikke bare opfylder en rolle i historien.
Er det en større konflikt, så er der masse stof at arbejde med i forhold til personen. Så prøv dig altid lidt frem, og lad gerne karaktererne have primær- og sekundær-egenskaber, der kan skabe interessante situationer.
Jeg bruger selv gerne denne metode når jeg skal have lavet en gruppe karakterer til en historie, og jeg hellere vil i gang med skrivningen end sidde i timer og nørkle med personerne.
God skrivelyst
Bjarke
