Sådan laver du en historie i 3 lette trin

En af de fedeste øvelser jeg kender er når nogen spørger mig om jeg ikke lige kan lave en historie om et eller andet. Jeg har arbejdet i børnehave i en årrække og der kan man jo næsten ikke gå i fred uden at det sker.

Men udenfor børnehaven kan det også være en ret givende egenskab at kunne, på få øjeblikke at bikse en historie sammen som man kan fortælle. Nogle gange kan det føre til en ny bogide eller et projekt med en illustrator.

Men hvordan gør man? Hvordan laver man en historie på få øjeblikke når det nu tager tusind år at plotte og planlægge?*

Simpelt: Du besvarer 3 spørgsmål, som kommer her.



En problemstilling

Hvad er der på spil? Savner Peter sin mor og far? Er der en ond fyrste, der har bortført prinsessen?

Dette er basis for enhver historie. Der skal være en konflikt eller en problemstilling og den skal du kende, for ellers kommer dine personer til at gå viljeløse rundt, eller have mindre vigtige problemer som blæser væk i vinden.

En problemstilling er kun god, hvis du
har den rigtige hovedperson til den!

Så det er det første spørgsmål du skal stille dig selv. Her kan det være en god ide at se din modtager i øjnene, hvis det er en historie du skal fortælle: Hvad vil de måske gerne høre om? Hvilken konflikt kan fange dem lige der hvor det er spændende?

Her får du altså rigtigt mange ting på plads: genre, hvad missionen er og hvorfor det  er vigtigt.



Hovedpersonen og hans projekt

Næste spørgsmål er: Hvem skal det handle om?
Savner Peter sin mor og far fordi de er antropologer, der er ude at rejse? Er det en ung troldmand, der skal redde den bortførte prinsesse fordi han drømmer om at blive kongelig hoftroldmand?

Du mangler en eller flere hovedpersoner. I en hurtigt fortalt historie er en person mere end rigeligt, men selvfølgelig kan du godt have en pointe i at have flere. Et godt råd er dog altid at have en bærende hovedperson i en historie.

Nu har du pludselig et mål, fx en prinsesse der skal reddes, og en hovedperson, fx en troldmand, der skal redde hende for at blive hoftroldmand. Nu kan du teknisk set begynde at fortælle – men mangler måske stadig lige én ting for at undgå at historien siver ud i sandet.



Et klimaks du kan bygge historien op mod

Et klassisk råd er, at man skal finde ud af hvor historien slutter. Hvorfor? Ja, fordi hvis du ikke ved det kan du komme til at føre historien alle mulige steder hen, den ikke burde være, og så kan den blive ufokuseret og forvirre læseren/lytteren. Det gælder sig specielt ved mundtlige fortællinger – du har ikke tid til svinkeærinder.

Så find ud af hvordan historien skal ende. Skal troldmanden finde en magisk pil, som er det eneste våben, der kan skade fyrsten? Fint. Placer den i et fremmed land og  lad ham rejse dertil, nu kan du gøre hvad du vil faktisk – for du har målet for øje!

Tænk dog stadig på din målgruppe: Har du ti minutter foran en gruppe børn skal du ikke lave et eventyr med rejser mellem mange lande osv. Keep it simple.
Er det for dig selv, så slå dig løs.

Faktisk kan jeg godt lide at lege den her leg med andre, der også arbejder med historier, da man hurtigt får tre historie-elementer på plads som man sammen kan bygge videre på. Så bliver det pludselig en leg eller et spil på hvor lang tid man kan køre historien og underholde hinanden (Det kan man ret længe).

Man kan også bruge den til kontrollerede dagdrømme. Inden jeg skal sove bruger jeg gerne en halv times tid på at ligge og fortælle mig selv en godnathistorie. Der bruger jeg den her metode og klør så bare på med historien. Enkelte historier har kørt over mange år, andre er afsluttede. Enkelte  er blevet til bøger.


Så hvad venter du på? Fortæl din historie!


God skrivelyst
Bjarke


*En disclaimer: jeg bruger den her metode til at komme på hurtige historier jeg kan fortælle og pitche. Kan folk lide dem sætter jeg mig gerne og laver grundarbejdet med plotmodeller og person-trekanter. En forfatter bør aldrig springe over hvor gærdet er lavest.

Vær en selvsikker forfatter – selv når du føler dig som en taber

Hold kæft hvor er jeg egentlig dårlig. Ja, jeg kan da sætte ord sammen, men jeg kan jo ikke skrive noget spændende. Noget som folk gider læse. Jeg bliver aldrig udgivet …
Virker de tanker bekendte?

Det tror jeg de gør for mange. Der er en skrøne om at når man er forfatter, eller drømmer om at blive det, så er det også fordi man er et meget sårbart og følelsesmæssigt menneske. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men når jeg taler med andre forfattere (og ser på mig selv), så er der måske noget om snakken.

Men vi bliver nødt til at være selvsikre for at overleve den her branche – også når vi føler os som jordens største tabere. Men hvordan bliver man lige selvsikker på kommando? Det kan man nok ikke, men jeg har da et par tricks eller tre, jeg selv bruger.



Synliggør dine sejre

To bøger og en masse noveller. Sådan så hylden ud i 2015.

I et jantelovsland som Danmark er det her måske lidt svært, med mindre at vi virkelig føler at vi har noget at komme med – og hvis man føler sig som en taber, så hænger de to ting ikke sammen.

Derfor opfordrer jeg til at vi dropper janteloven lige lidt. Udstil dine sejre, lige meget hvor små de er. I hvert fald bare for dig selv.

Har du udgivet en roman? Lav en hylde til den. En hel hylde hvor alle kan se dit første mål! Har du udgivet en novelle i en antologi? Gør det samme. Gør det tydeligt hvad du arbejder på! Min største fejl i starten af min karriere var at gemme mine bøger lidt væk, og det gjorde at jeg ikke altid lige kunne se hvad jeg faktisk havde opnået. Så frem med dem! Synliggør dine sejre!

Hvad hvis jeg ikke har udgivet noget endnu? Så synliggør alt hvad du laver. Print dit manuskript ud og læg det på skrivebordet. Se på det: Det har du lavet!

Det samme med afslag: Stephen King havde et søm på væggen hvor han hængte alle sine afslag – en stigende bunke papirer – Indtil han endelig fik hul igennem. Hvorfor? For at minde sig selv om at han er i gang! Bunken er ikke kun afvisninger, det e også tegn på hvor meget du har lavet, hvor meget du allerede er i gang med projektet!

Ny hylde, flere noveller og 20 bøger. Vi tæller året 2018.

(Men er du sårbar og får det dårligt af at se på dine afslag, så lad være med at hænge dem op. Gem dem i en skuffe så de ikke ødelægger din skrivning. Men gem dem stadig, og kik på dem når du har brug for en reminder om den kamp du er i gang med – og for at se hvor mange du skal vise at du faktisk ER sej nok!)



Hvorfor er det DU skriver?

Problemet med forfatterlivet er at du ofte bliver så forhippet på udgivelse at du kommer til at skrive mere for forlag og alle andre end dig selv. Måske er det det her de vil have? Måske hvis jeg …

Det gjorde jeg engang. Jeg ville så gerne blive udgivet, og der var et forlag, der måske var interesseret. Jeg begyndte selvfølgelig at ændre på mig selv, for at ramme deres tone – og min skrivning blev dårligere af det. Ikke fordi jeg ikke kunne, men fordi det ikke var den jeg var. Det var ikke det jeg ville skrive.

Jeg fik en skriveblokering, og den forsvandt først da jeg droppede tanken om det forlag.
Da jeg begyndte at finde tilbage til mig, så fik jeg også selvtilliden igen.

Så vær glad hvis et forlag er interesseret – men lad dem ikke ødelægge grunden til at DU skriver! Udgivelse er rar, men ikke hvis det du udgiver ikke er din stemme.



Glem alle de andre

”Forfattere skal jo være på facebook og instagram.” I dagens Danmark har alle en forfatterside og en instagram. Det er også fedt, for det er herligt at være social og mødes med ligesindede: Fejre deres sejre, dele tvivl og tanker osv. Mennesket er som udgangspunkt social.

Men det kan let tage overhånd. Jeg tager til tider facebook- og instagram-pauser for at finde tilbage til mig selv. Ikke fordi jeg ikke gerne vil dele andres sejre og ulykker, men fordi jeg er et påvirkeligt menneske.

Jeg kan godt få de der grimme tanker om at bogbranchen er ved at dø, om at der sidder en gruppe forfattere og tager al opmærksomheden osv. Det er jeg ikke hævet over.

Men jeg ved også at når jeg får de tanker, så skal jeg gå af sociale medier og finde tilbage til min skrivning og synliggøre mine sejre.

Og når jeg har fået fat i mig selv igen, vender jeg tilbage – og fejrer folk dobbelt så meget!

(Og ja, det er ikke rart at have grimme følelser på den måde, men det kan være en del af livet. Jeg er ikke stolt af at indrømme at jeg også har det, men jeg tror det er vigtigt at stå ved. For det handler meget sjældent om dem eller det man bliver sur på, men om en selv – så det er bare kroppen, der siger: Vend tilbage til dig selv).



Det var mine tre råd. Det kan godt være det kun er mig, der tvivler på mig selv. Måske er det ikke. Måske lever man i en tro på at det forsvinder så snart man bliver udgivet (Det gør det ikke). Jeg tror det handler om at kikke indad, og det gælder alle aspekter i livet.

Med skrivning er det måske bare endnu mere vigtigt, for det er kun dig selv, der styrer dit engagement. Derfor er det også vigtigt at du ikke går død på at please alt og alle, men lytter til dig selv.

En kunstnerisk kollega sagde engang noget klogt, der også gælder os forfattere:

”Hvis en stemme i dig siger at du ikke kan male, så mal! Og gør den stemme stille for stedse.”
– vincent van Gogh

God skrivelyst
Bjarke

Skrivekurser – et aktivt møde med sprog og forfatter

GHOST var selvfølgelig med i sidste uge!

Jeg er lige kommet hjem fra Sønderborg, hvor jeg har undervist i skrivning på deres bibliotek.

Sammen med kollega Nicole Boyle Rødtnes har vi I en uge givet en gruppe unge en forståelse for historieopbygning, genrer og hvordan man arbejder med sin tekst – alt sammen med et fokus på konkrete skriveøvelser, så ungerne let kan få praksis ind under huden.

Men hvorfor er det egentlig vigtigt med de her skrivekurser? Er det bare for at jeg kan tjene lidt penge eller er der faktisk en dybere mening med det? Det synes jeg.



Kompetencer man kan tage med sig

Let’s face it. Vi har lige undervist 23 unger i skrivning. Det er ikke dem alle der bliver forfattere, mange af dem synes bare det er sjovt at skrive, og så virker kurset som en god måde at dyrke den hobby.

Fordelen er at man med god skriveundervisning både får trænet sit sprog og sin evne til at formidle sig, samtidig med at man får en masse litteraturanalytiske egenskaber ind fra sidevejen fordi man får dem prøvet af i praksis.

Vi arbejder gerne med spændingskurver, genre-kendetegn og/eller litterære virkemidler, og det giver ungerne en ballast ved senere møder med litteratur.

Et billede fra et af vores mange skrivekurser i Vanløse.

Samtidig er en af elementerne i et sådan kursus at man læser tekster højt for hinanden og øver sig i at give og modtage feedback: egenskaber som kan være svært for en ung person, og som derfor kan være rart at træne i trygge rammer med noget man godt kan lide.


Samtidig er evnen til både at give men også at modtage og bruge konstruktiv kritik sindssygt vigtig i vores verden, der bevæger sig hurtigt.



Specielt skolelærere er min oplevelse, er glad for lige præcis dette aspekt, fordi det giver børnene kompetencer til at bruge hinanden i arbejdet med at blive bedre til de skriftlige opgaver.



Inspiration og drive

Forfattere kan noget andet end lærere, pædagoger og bibliotekarer.  Alle tre grupper er sindssygt vigtige for unge, men at møde forfatteren kan altså ikke erstattes.
Samtidig kan en forfatter takket være sin træning i bogskrivning gribe situationer bedre, og støtte ungerne hvor de er kreativt.
Samtidig er der en mængde inspiration, der videregives ved at møde en, der rent faktisk lever forfatterlivet, og ikke bare formidler det, samtidig med at forfattere kan videregive et drive i ungerne, de kan tage med sig.
Og så skaber det bare liv i en klasse eller på et bibliotek. Der sker noget andet end der plejer, og det rusker op i hele huset, når man har besøg af kreative mennesker.
Og derfor vil jeg virkelig opfordre jer, der arbejder på institutioner at søge om at få en forfatter ud.

Hvis I er brugere på et bibliotek eller går i skole og gerne vil have besøg så spørg institutionen. Der findes så mange helt fantastiske skriveundervisere ude i landet, og de brænder alle for at give børn og unge en god oplevelse med ord og historier!


Vil I læse mere om mine oplevelser i Sønderborg, så kan de læses i avisen her:
https://www.jv.dk/soenderborg/Droemmen-om-at-blive-den-nye-JK-Rowling/artikel/2633489
Vil I læse mere om mine tilbud kan I klikke ind på www.bjarkeschjødtlarsen.dk

God skrivelyst
Bjarke

3 råd til ideer og inspiration uden at skrive et ord!

Du er gået i stå. Du kan simpelthen ikke få et ord ned på papiret, og du er bange for at din ild er blevet slukket. Du kan ikke engang tvinge noget frem, så ideforladt er du.

Det problem kender jeg godt. Derfor har jeg samlet mine tre bedste råd til at få gang i ideerne igen, helt uden at det behøver involvere skrivning. Forhåbentlig kan det få gang i fingrene igen snart!



Lær om ting – men gå ikke for meget i dybden!

En af mine yndlingsbeskæftigelser er at lære ting. Om det så er gennem bog, tv-dokumentar eller foredrag er for mit vedkommende lige meget. Bare jeg lærer noget!

Den viden kan det være kan vække noget i mig, som jeg kan skrive ud fra. Som fx en artikel i Illustreret Videnskab om svampe, der forvandlede myrer til zombier, som gik hen og blev plottet til GHOST 2: Kontrolløren.

Eller da jeg til et foredrag om middelalderens lægevidenskab fik ideen til Dr. Krank. Dengang var aborter ulovlige, og kvinder måtte gå til uhumske læger for at få foretaget indgrebet. Denne læge gemte gerne fostrene på flaske i sprit og solgte dem videre.

Da denne praksis var ulovlig kunne han jo ikke sælge det som Døde børn. I stedet gik det under navnet Syltede Rødder – som også var originaltitlen på Dr. Krank, før den blev en labyrintbog og kom til at handle om noget ganske andet. Men de syltede rødder er der stadig!

Så sæt dig ind i en masse, og vær altid åben for at lære ting. Bare pas på at du ikke bliver FOR specialiseret. Problemet med det er, at ideerne gerne skal sælges til den almindelige læser, og jo mere du lærer, jo mindre bliver historien for dem.

Den oplagte ide ligger ofte ved krydsningen af et emne, ikke i dybden. Selvfølgelig er dette ikke evigt gyldigt, og ideer findes også dybere nede. Men ofte går ens hjerne bare i læringsmode, og glemmer at være kreativ.



Vær åben for din omverdens historier

Nogle mennesker læser aviser og ser nyhederne for netop at få nyheder: Hvad er der sket. Gode forfattere, derimod, dem tror jeg ser og læser den slags for at kunne stille sig selv et helt andet type spørgsmål: Hvad er historien her?

Mange af mine ideer kommer af at jeg har set nyhederne eller læst om noget i en avis eller et blad, som jeg synes er vildt fascinerende. Nogle gange fanger jeg mig selv i at gå ind på ekstrabladet.dk for at browse efter ideer til ungdomshistorier. De sørger for at deres historier har en sensationalistisk vinkel, og det et er guf at skrive bøger ud fra.

Det samme gælder de mennesker du omgår dig. Jeg siger ikke du skal planke din bedste vens liv af i en roman, men det kan betale sig at være åben for inspiration.

Mange af mine karakterer bygger til dels på rigtige mennesker. Ikke en til en, jeg ændre mange ting, og blander folk på kryds og tværs. Det skal man gøre hvis man ikke vil beskyldes for et eller andet.

Så vær åben. Læs blade og nyheder, lyt til dine venner og til folk i bussen. Digt med på hvad deres historie egentlig er, så begynder ideer snart at stå på stribe.



Meld dig til et sykursus

Det behøver ikke være et sykursus. Det kan være mange ting. Men prøv noget nyt, noget som du ikke selv ville have tænkt på, men som du kan bruge i din bog.

Jeg har arbejdet med udviklingshæmmede i en periode af mit liv, det førte til figuren Niklas i min roman Standby.

Så måske skal du tage et bådkursus, eller få et job i Tivoli næste sommer. Måske ligger din næste historie der?

I hvert fald får du nogle nye inputs helt ind i kroppen fordi du prøver det og ikke kun læser om det, og det gør at karakterer kan stå langt mere tydeligt for dig, I får et fælles tredje så at sige.


Et sidste råd jeg gerne vil komme med er ret simpelt: Ryd op.

Ikke i din stue eller sådan noget, om end det også kan hjælpe. Ryd op i dit liv. Er der en masse skoleopgaver, der skal overstås? Er der noget, der bare venter på at du får det gjort?
Få det ud af verden. Få ryddet op. Så får din hjerne også mere energi til skrivningen!


Det var mine ideer til at komme i gang med at få ideer og inspiration helt uden at skrive et ord. Håber de kan bruges!


God skrivelyst
Bjarke