Forfatterskoler og skrivekurser

Du vil gerne være forfatter. Selvfølgelig, men hvordan bærer man sig ad? Man skriver, det er selvfølgelig det vigtigste for at blive forfatter. Men hvis man gerne vil lære lidt mere om det at skrive og være forfatter, så er der faktisk flere muligheder, end blot at sidde alene foran skærmen.

Der findes nemlig flere gode tilbud til dig, der gerne vil lære mere om forfattergerningen, nærmere bestemt to skoler og en kæmpe mængde kurser om alt fra strukturering af romanen, til hvordan man skriver i en bestemt genre.

Den mest kendte er nok Forfatterskolen. Forfatterskolen er SU-berettiget, hvilket betyder at man kan få SU for at gå der, og selve uddannelsen varer to år. Hvis man gerne vil gå på forfatterskolen kræver det at man sender et tekstuddrag på max 15 sider og vedlægger et gebyr på 400 kr. Dette er dog ikke en lovning på at man kommer ind, men blot en mulighed for dem til at bedømme om de kan se potentiale i dig. (Hvilket vil sige at du ikke skal opgive forfatterdrømmen fordi du ikke kommer ind, det er jo bare deres mening!)

Skolens undervisningsform er ifølge deres rektor hovedsageligt baseret på tekstkritik, hvor man afleverer det man har skrevet til resten af klassen, og modtager feedback.

Deadline for ansøgninger til 2012 er d. 1. marts 2012, så skynd dig hvis du vil prøve!

Forfatterskolenfor Børnelitteratur er den anden store forfatterskole i Danmark og fokuserer som navnet også antyder hovedsagligt på litteratur til børn og unge. Jeg kender en del der har gået på skolen og taler varmt om stedet, så den kan anbefales.

Undervisningsformen skulle være en blanding imellem undervisning, praktiske opgaver og tekst-feedback.

Præcis som den anden forfatterskole kræver de her at du sender en tekst til dem som de kan vurdere dig ud fra, her er det dog en bundet opgave, som bliver opslået på deres hjemmeside. Også her skal du vedlægge et gebyr på 400 kr.

Skolen er IKKE SU-berettiget, og koster ca. 40.000 kr. hvilket ikke er meget i forhold til hvad man får igen.

Der er informationsmøde om optag af nye elever d. 8. marts 2012 kl. 17.00 i Center for Børnelitteraturs lokaler på Tuborgvej. Læs mere om det inde på deres hjemmeside!

Er man ikke til skriveskoler, så er der dog også andre måder at lære mere om forfattergerningen. Der findes nemlig rigtigt mange kurser rundt omkring i det danske land, hvor forfattere lærer fra sig af alt hvad de ved om skrivningen.

SkriveskolenHemingway er en af de forfatterkurser jeg hører rigtigt meget godt om. Det er den rutinerede forfatter og underviser Irene Pedersen, der står bag, og hun tilbyder både et grundkursus og mindre ugekurser.

Der er også en masse kurser på AOF, blandt andet afholder forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, der næsten lige har skrevet gæsteindlæg for Skrivekrampe, flere skrivekurser,hvor man kommer hele vejen rundt om romanskrivningen.

Der er en masse andre kurser derude, så gå endelig på jagt!

Der findes rigtigt mange tilbud til folk, der gerne vil blive forfattere. Bare husk på, at kurser er en rigtigt god og lærerig ting, men at det i sidste ende kommer an på én ting: Får du skrevet?

God skrivelyst

Bjarke

Gæsteindlæg: Nicole Boyle Rødtnes' 6 tips til at skrive en roman

Hvordan skriver man en roman? Det spørgsmål får jeg ofte, når jeg er ude og undervise eller holde foredrag. Det simple svar er: ved at skrive! Men det er ikke det svar, folk søger efter.  Folk vil gerne have en opskrift, en vejledning med 6 tips til romanen. Så det prøver jeg at give her. 

Indlægget bliver delt over to mandage, så i dette indlæg, får I de tre første tips, der handler om at få styr på ideen, historien og hovedpersonen. Næste uge kommer de næste tre tips, der handler om, hvordan du planlægger, skriver og redigerer din roman.

1.       Find din grundhistorie

For mange vil denne del være indlysende. De fleste har den allerede i hovedet, men nogen har ikke. Jeg har mødt flere, der har betroet mig, at de altid gerne vil skrive en bog, og når jeg så har spurgt, hvad den skal handle om, har de ikke kunnet svare.

Historien er det mest centrale i din bog. Så selvom du kan lave fantastiske beskrivelser eller personkarakteristikker, så er det altså ikke nok. Der skal også være en historie. (Medmindre du er ude i en form for kunstnerisk eksperiment).

Din historie vil ofte kunne reduceres til en person eller flere personers projekt. For eksempel ridderen, der vil dræbe dragen og redde prinsessen. Pigen, der vil være sangstjerne.  Detektiven, der vil opklare mordet.  Oprørerne, der vil vælte diktatoren, det elskende par der vil være sammen osv.

Det, jeg taler om her, er din grundhistorie. Prøv at se om du kan identificere din grundhistorie i din idé. Hvem har projektet og hvad går projektet ud på?

Grundhistorien har meget til fælles med en pitch, som du kan læse mere om her!

Når du har fundet grundhistorien, så gælder det om at gøre din idé original.

2.       Find det originale i din idé

Alle bøger bevæger sig i et spænd imellem originalitet og lån. Lån er de ting i en historie, der er lånt et andet sted fra fx fra andre bøger, film, teater osv. Lån skal ikke betragtes som negativt. Alle historier vil have lån i sig. For eksempel  vil der typisk være nogle genrekarakteristiske lån, fordi både læser og forfatter har en forventning om, at historier i en bestemt genre er på en bestemt måde.

Det originale er det, der ikke er set før. Det ”nye” i historien.  Man kan altid diskutere, om der findes noget som er 100% originalt, men typisk vil der i en historie altid være noget større eller mindre grad af originalitet.   Det er vigtigt, at du tidligt i din proces, finder ud af, hvor original din idé er, og hvordan du selv kan gøre den mere original. Det kan du gøre ved at stille dig selv følgende spørgsmål:

·         Hvilke andre forfattere har skrevet bøger med samme grundhistorie som min?

·         Hvordan kan jeg få min historie til at skille sig ud fra de andre?

·         Hvad skal jeg især være opmærksom på ikke kommer til at ligne de andres bøger for meget?

For nogle vil det være let at gøre sin historie original, for andre vil det være en stor udfordring.

For eksempel findes der mange hestebøger, og her skal man tænke alternativt, hvis historie skal have noget originalt i sig.  En måde man kan prøve at gøre sin historie original ved, kan være ved at skifte sted, tid, hovedperson eller målgruppe.

Sted: Måske ligger hesteskolen i Afrika, så ville den skille sig markant ud fra de andre bøger.

Tid: måske foregår historien på en hesteskole i middelalderen?

Hovedperson: Måske er hovedpersonen en dreng, eller måske ligefrem en hest?

Målgruppe: Måske er målgruppen for din bog ikke unge hestepiger, men i stedet ældre kvinder?

Det er forskelligt, hvad der skal til for gøre historien origninal, og det er kun din fantasi, der sætter grænser for, hvordan du kan gøre det.

Du kan også arbejde med Gimmicks som skrivekrampe.dk skriver om her!

3.       Få styr på din hovedperson(er)

På nuværende tidspunkt, bør du have en idé om, hvem din hovedperson er. Hvis du ikke har, så gå tilbage til punk 1. Da du fandt din grundhistorie, kunne du summere den ned til en eller flere personers projekt. Din hovedperson vil i 9 ud af 10 tilfælde være den, der har projektet. Det er altså ham eller hende, der vil vælte diktatoren, finde den magiske kur, score den lækre fyr osv.

Nu skal du lære din hovedperson at kende.  Det letteste sted at begynde er ved at se på personens projekt. Spørg dig selv, hvorfor har personen valgt dette projekt?  Hvis det for eksempel er en pige, der gerne vil score den nye fyr, hvorfor vil hun så gerne det? Gør hun det, fordi hun er forelsket i ham? Fordi hun gerne vil vinde et væddemål? Fordi hun vil såre sin veninde, som også er forelsket i ham? Fordi hun ved at han kan skaffe hende billetter til en lukket fest?

Der kan være tusind grunde til, at din person har det projekt, som de har. Men det er din opgave at vide, hvorfor de har det.  Husk at hovedpersonerne, måske slet ikke vil have projektet. Det kan være at han eller hun er blevet tvunget ud i projektet. For eksempel findes der i fantasy, mange helte, som slet ikke vil være helte, men er tvunget til det, fordi de kommer fra en særlig slægt, har en særlig evne eller andet.

Når du har svaret på, hvad hovedpersonens projekt er, og hvorfor han eller hun har det, er du godt i gang. Nu skal du have styr på alle de faktuelle ting om din hovedperson som fx alder, udseende, bopæl, familiemedlemmer, interesser osv.

Hvis du er helt blank, kan det være en god idé at lave et par skriveøvelser.

Skriv personens bedste minde: Her vil du få svar på, hvem eller hvad der betyder meget for personen

Skriv personens værste minde: Her vil du finde en hændelse, som har sat dybe spor i personens liv

Skriv personens største drøm: Dette vil oftest ligger i forlængelse af personens projekt, og vil igen vise, personen kæmper for at opnå

Nu skriver jeg hele tiden hovedperson og ikke hovedpersoner. Men du kan selvfølgelig sagtens have flere hovedpersonerne. Lav øvelserne for hver person. Det er ikke sikkert, at de har samme projekt. Måske modarbejder de ligefrem hinanden.

At lave en god hovedperson kræver arbejde.  Du kan læse mere om, hvordan man laver gode  hovedpersoner i mit indlæg 3 tips til hovedpersonen eller Skrivekrampens artikel om femmands-bandet!

Læs med i næste uge

Det var de tre tips, du fik denne mandag. Næste mandag kommer de sidste tre, hvor du kan læse mere om, hvordan du planlægger, skriver og redigerer din roman.

God skrivelyst

Nicole

Præsentation af forfatteren

Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en række bøger for børn og unge. Hun er uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur og er bachelor i dansk. Her i foråret holder hun en række skrivekurser. Blandt andet et på AOF om, hvordan man skriver en roman. Læs mere om Nicole på hendes hjemmeside og hendes blog

Dystre Danmark 2

Som en forsinket julegave kunne jeg i sidste uge finde den her i min postkasse. Det er nemlig Dystre Danmark 2 fra forlaget H.Harksen Productions, som også står bag Lyden af vanvid. Grunden til at den tilfældigvis lå i min postkasse er selvfølgelig at jeg har en novelle med i samlingen.

Novellen Portræt af Dukke og Dreng er historien om Tommy, der prøver at finde balancen imellem at være familiefar og kunstner, en balance, der ofte ikke helt lader sig gøre. Det ændrer sig dog, da sønnen William på mystisk vis forsvinder en nat han overnatter i Tommys atalier.

Besat af skyldfølelse kaster Tommy sig ud i arbejdet med et maleri, der også langsomt afslører for ham hvad der er sket med William og hvad der snart vil ske med ham ...

Min novelle er inspireret af dette maleri kaldet The Hands Resist Him, og som er lavet af Bill Stoneham i 1972. Grunden til at jeg lod mig inspirere skyldes for det første at det er et creepy billede - hænder på ruden, en dreng med et underligt ansigt, og hvad er det den skumle dukke holder?

Derudover siges billedet faktisk at være hjemsøgt! Seriøst, der er folk der mener at det her billede er skyld i folks død! Den slags bliver man bare nødt til at skrive om, det er jo oplagt.

Samlingen Dystre Danmark 2 er vildt lækker at sidde med. Omslaget er rart at røre ved, designet minder meget om den tidligere Dystre Danmark, men med lidt ændringer, og der virker til at være en bred vifte af horror iblandt de mange sider jeg vil kaste mig over så snart, det her er blevet lagt op på skrivekrampe.dk.

God Skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til fantasy

Hvad skal man huske på når man skriver fantasy? Hvad gør at man får skrevet en fantasy-historie, der både er original og spændende? Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive fantasy. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Klassiske fantasy-elementer

Der er mange ting at tage fat på, når det kommer til genren fantasy.

Det gode imod det onde er et klassisk fantasy-element. Den evige kamp imellem det gode og det onde er næsten altid en vigtig del af fantasy. Fra Ringenes Herre til Skammerens Datter.

En regel er dog intet uden undtagelserne. Derfor er der lige nu en tendens til at lave fantasy hvor man ikke super let kan udpege den gode og den onde. Måske kan man endda snakke om at der ikke er nogen.

Dog skal man så huske på, at der altid vil være en helt, og noget eller nogen helten skal kæmpe imod.

Den gamle læremester. Han er med i de fleste historier. Gandalf i Ringenes Herre, Obi Wan Kenobi fra Star Wars, Dumbledore i Harry Potter. Den gamle læremester bliver ofte portrætteret som gammel og vis for at vi skal have tillid til ham.

Samtidig er det er gammelkendt faktum at gamle mennesker er kloge, og det er læremesterens anden rolle. Han skal fortælle vores hovedperson om verden, og hjælpe ham med viden og træning.

På trods af at alle de eksempler jeg har nævnt er gamle mænd, så behøver det ikke nødvendigvis at være sådan.

Hvad med en synsk lille pige? Det handler bare om at tænke kreativt når det handler om at finde sin læremester.

Grundlæggende handler det altid om at tænke kreativt.

Originalitet

Det er det det hele handler om. Originalitet. Det er besværligt at gøre noget, der allerede er, originalt. Så er det sgu egentlig lettere at opfinde sit eget.

Et godt eksempel (på trods af at mange er sure på den) er Twilight-bøgerne. Her genopdager forfatteren vampyren, og gør den faktisk interessant for et helt nyt publikum. Væk er tendensen til at brænde i sollys og hvidløgs-allergien. Her har vi noget helt nyt, og alligevel genkendeligt. For vi ved det er en vampyr – den drikker jo blod!

Gider man gøre arbejdet, researche og genopdage, så kan det, at bruge et gammelt sagnvæsen virkelig gavne en. Man har en masse baggrundshistorie man kan spille på. Folk forventer ting af et sagnvæsen, men er man bevidst om dette, er det lettere at være original og overraske.

Dog skal man passe på at man ikke bliver for original, og opfinder et væsen, der allerede findes. En blå gut med spidse ører, der bor i skoven og tilbeder naturen, er ikke original. Det er en elver, der er farvet blå.

God skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til Krimi

Hvad er det der gør, at man skriver en krimi? Og er der nogen ting man skal huske på når man skriver krimier? Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive krimier. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Der er rigtigt mange ting at tage fat på når det handler om krimier. Krimier er uhyggeligt mange ting. Men for at vi kan være sikre på at vi snakker om det samme, så vil jeg her komme med en virkelig simpel definition: Krimier er historier om forbrydelser.

Det kan være hvordan forbrydelsen bliver planlagt eller udført, hvordan den opklares, eller sågar hvem der påvirkes af den (Den sidste mulighed her er dog også den, der kommer længst væk fra genren uden nødvendigvis at overtræde grænsen.)

Derudover kan det være rart at huske på at krimi-genren har udviklet sig afsindig meget de sidste par år.

I gamle dage

Den traditionelle krimi handlede gerne om hvordan politifolk eller geniale/sære detektiver opklarede forbrydelser ved hjælp af logik (fx Sherlock Holmes). Forbrydelsens scene var ofte afgrænset, og var tit forbundet med et mord på en herregård eller en landsby (eller afgrænset bydel).

Dette gjorde at de mistænkte kunne spærres inde, så vores detektiv kunne gå og samme spor og udspørge alle uden flugtmuligheder. Denne type krimi opfordrede ofte læseren til at gætte med på hvem morderen var.

Et andet stiltræk ved denne type krimi er at den er dialogbaseret. Det betyder at hovedpersonen gerne snakker sig frem til hvem skurken er. Et klassisk billede på dette er i slutningen af mange gamle krimier, hvor detektiven samler alle de involverede i et rum, og så gennemgår hvorfor de alle er uskyldige indtil han til sidst kan afsløre hvem morderen er!

Moderne krimier
Moderne krimier er helt anderledes. Jeg har før skrevet om det i artiklen ”at skrive en krimi hvor gærdet er lavest,” men jeg kan lige opsummere enkelte stiltræk ved denne type krimi:

Forbrydelsen opklares indirekte. I modsætning til den gammeldags krimi hvor logik var vigtig, så kan man godt nogen gange føle at hovedpersonerne ”falder” over forbrydelserne i den moderne krimi, og at de (lidt for) ofte er på det rette sted det rette tidspunkt.

Hovedpersonen er ofte en betjent, journalist eller noget lignende, der tilfældigvis støder ind i sagen. Hun er meget snarrådig og lytter ikke altid til fornuft (Og jeg skriver hun, fordi det ofte er kvinder, der er hovedpersoner i moderne krimier).

Krimiens setting og miljø er ofte storbyen, og mordsager og lignende peger gerne i retning af større sager: Politik, børneporno osv.

Det vigtigste ved moderne krimier er at det skal være spændende! Hvor gamle krimier godt kan virke meget snakkende, og som om der aldrig rigtigt sker noget, så skal der ske noget her. Læserne skal hele tiden sidde på kanten af stolen.

Hvad kan være vigtigt at huske

En ting, der er super vigtigt er, at hovedpersonen skal være en del af plottet. De skal have en grund til at opklare sagen, og engagere sig. Jeg har en gang prøvet at skrive en krimi-historie hvor hovedpersonen ikke havde nogen grund til at gå ind i sagen – Den historie blev ret hurtigt opgivet igen.

Forbrydelserne kan sagtens svinge i karakter, men det plejer oftest at være mord. Mordet kan så sagtens lede en på sporet af en endnu større sag, men det plejer gerne at starte med et mord.

Find selv ud af hvem der er morderen hurtigt. På den måde kan du meget bedre lægge spor ud til læseren, og på den måde give dem følelsen af at de kommer tættere på og kan gætte med.

Og så skal det være sjovt at skrive krimier, Så hvis du mener det vil være sjovere at lave noget helt andet end det her, så gør det endelig. Så længe, det handler om en forbrydelse må det per definition være en krimi.

God skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til gys og horror

Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive gys og horror. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Der er forskel på at skrive uhyggeligt, og så skrive gys/horror, Men hvad er den forskel egentlig? Og Hvad kræver det at skrive en gyser-historie?

Man kan meget kort tælle tre ting, der ofte er der for at gøre en gyser til en gyser:

·         Noget farligt (et monster, en morder, et forbandet maleri eller hvad man lige kan finde på).

·         Afgrænsede områder (såkaldte flaskehalse, mere om det om lidt).

·         Tvivlende autoriteter (politiet skal tvivle på dig, hvis du siger, at monstret bor under din seng. Det samme skal dine forældre.)

Flaskehalsen

Flaskehalsen er en berettermodel, der fokuserer på at ens hovedperson skal begrænses indtil mødet med det uhyggelige til sidst er uundgåeligt.

Forestil dig en flaske. Vi starter nede i bunden hvor der er god plads, efterhånden som vores hovedpersoner kommer længere ind i historien, bliver flasken mindre, ind til vi til sidst nærmer os flaskens hals.  Oppe i halsen bliver der mere trængt. Det er den trængte stemning du skal have fat i. Hovedpersonen kan ikke længere flygte eller undgå det uhyggelige, der kun er en vej ud af flaskehalsen!

Din hovedperson skal kun have to-tre muligheder: Flygte, kæmpe eller dø. Derfor er det vigtigt at afgrænse deres muligheder, og det gør man ved at placere dem i en flaskehals.

Lad os tage en moderne gyserfortælling: Saw-filmene. Her er der en ond skurk, der spærrer folk inde i små fælder, de kun kan komme ud af, ved at gøre skade på sig selv.

Her er vores offer placeret i en flaskehals. Gør han ikke det her så dør han! Forestil dig hvor kedelig den historie ville være hvis hovedpersonen bare kunne rejse sig og flygte ud af byen. Eller hvis han kunne ringe efter hjælp og på den måde slippe for problemer? Så ville det ikke være nært så spændende, vel?

Traditionelle flaskehalse er gerne: øer, øde teltlejre, bygninger man er spærret inde i, små bysamfund hvor alle er lidt sære.

Men tænk endelig kreativt. En af mine yndlingsgysere, Nightmare on Elm Street, bruger drømme som en flaskehals. Morderen slår ihjel i drømme, og på et tidspunkt falder vi jo alle i søvn!

Tabu

Tabu er et gammelt polynesisk ord, og betyder ”Det man ikke gør,” eller ”det vi ikke snakker om.” Det er også et værktøj, der kan gøre ens gyserhistorier endnu mere uhyggelige.

Tabu er et godt værktøj, fordi vi som mennesker allerede har en grundlæggende frygt eller ubehag ved det. Det er et tabu i vores verden at slå ihjel, derfor er vi også bange for folk, der gør det. Og hvad med folk der slår børn ihjel? Det er jo endnu værre, for så bryder du både mord-tabuet, og ond mod børn-tabuet.

Kan man finde et godt tabu har man også ofte en god gyserhistorie. Og man skal ikke være bange for at tænke kreativt:

Børn forbinder man med uskyld, derfor er netop onde børn uhyggelige. Det samme gælder dukker. Forældre på den anden side forbinder vi med tryghed og tillid: De vil os det godt. Men hvad så når de ikke vil? Hvad hvis ens forældre i virkeligheden ville ofre os til djævlen når vi blev gamle nok?

Der er masser af muligheder når man leder efter et tabu. Det handler bare om at finde ud af hvad, der er et tabu, og hvordan man kan gøre det til en historie.

Når man skriver gysere er det vigtigste dog at huske på, at den bedste gyser er det man selv frygter mest!

God skrivelyst

Bjarke

Hurtig guide til at skrive Science fiction

Her er der en hurtig guide til at komme i gang med at skrive Science fiction. Den fortæller ikke alt om genren, men er et godt sted at starte.

Science fiction er historier om fremtiden. Det lyder jo selvfølgelig meget konkret, men er det egentlig sådan? Måske der skal lidt flere ord på:

Science fiction er historier om fremtiden:

·         Hvordan verden ser ud til den tid

·         Hvilke opfindelser er i gang med at blive lavet, og hvilke er blevet lavet?

·         Hvordan er fremtiden? God (utopisk), eller dårlig (dystopisk).

 

Novum

Novum er et begreb, der hører til science fiction-genren. Det dækker over den udvikling man hører om i historien. Det vil sige at novum både kan være:

·         En ny opdagelse – Der er liv i rummet, og nu besøger de os!

·         En ny tanke – Man SKAL være smuk, og vil man ikke modtage plastikkirurgi bliver man smidt ud af samfundet

·         En ny opfindelse – fx tidsmaskiner, flyvebiler eller en kur på sygdomme.

Lige når det gælder novum, er det simpelthen bare om at tænke kreativt. Det vigtigste er bare, at man modsat fantasy prøver at underbygge sin historie eller sit novum med videnskab, da det er SCIENCE fiction.

Dette er dog ikke så svært igen. Kan man ikke forklare videnskabeligt hvad der sker i ens historie, kan man ofte bare lade en professor sige nogle kloge ord og snakke ”videnskabssnak” – en masse fine ord, der lyder videnskabelige, men slet ikke er det (som de fleste hollywood-film gør).

Så er det bare med at få ideen

Men det er også lettere sagt end gjort. Hvordan finder man lige på et novum? Og hvordan gør man at det ikke bliver for fantastisk?

Et par gode råd ville være ikke at lade din hovedperson være professoren/teknikkeren. Lad hovedpersonen være uvidende, da du så kan lade bifigurer fortælle om videnskaben/teknikken, i stedet for at skulle formulere din hovedpersons tanker omkring noget teknologi du egentlig ikke kender.

Men hvad så med den viden, som professoren i dialog skal fortælle? Den skal man jo stadig have styr på. Ja, det skal man. Men i Danmark har vi heldigvis to rigtigt gode hjælpemidler til den slags. wikipedia.org og bladet Illustreret videnskab.

Illustreret Videnskab er for den videnskabelige verden, hvad ekstrabladet er for den journalistiske. Det er populærstof, og det handler om at forbløffe og forundre. Det er jo et hav af ideer, leveret til dig, det eneste du behøver er at sætte deres novum ind i din egen historie, og så ellers omskrive en passage eller to fra artiklen til dialog: bingo, den er hjemme.

Har du dit eget novum som du skal skrive noget klogt om, så vil jeg foreslå dig at bruge wikipedia (eller en fagbog på biblioteket), der kan du slå op hvad kloge mennesker har sagt om emnet, og så omskrive noget om det. Skriver du om tids- og dimensionsrejser er det mere besværligt, det er der ikke så mange forskere, der arbejder med. Besværligt men ikke umuligt!

Husk på, at det ikke er videnskaben, der sætter grænsen i science fiction, det er fantasien!

God skrivelyst

Bjarke

Pitch' din ide!

Det utænkelige er sket. Du står i en elevator sammen med en af Gyldendals superseje redaktører, og han har lige spurgt om du kan fortælle lidt om din roman. Du har 2 minutter inden han skal af elevatoren, hvad gør du?

Du bruger et pitch!

Hvad er et pitch?

Pitchen er en gammel tradition indenfor filmverdenen, som forfatteren Mathilde Walter Clark engang introducerede mig for. Den er ganske simpel: Fortæl din ide i tre sætninger. Og her er der ikke noget med at bruge meeeeget lange sætninger eller noget, for du skal kunne fyre dem af lige når chancen er der!

Tre korte sætninger, der til sammen giver et indblik i hvorfor redaktøren skal tage lige præcis din historie i stedet for den der troldmandshistorie af hende Rowling-kvinden.

Hvordan gør man?

Der er to ret simple måder at lave sit pitch på. Jeg har valgt at kalde dem den aristoteliske pitch (fordi den følger Aristoteles’ berettermodel), og hollywood-pitchen (fordi den arbejder ud fra historiens spændingskurve).

Den aristoteliske pitch er den letteste. Den er afsindig simpel og kan sættes op sådan:

1.       sætning: Begyndelsen på historien.

Den unge hobbit Frodo får en magisk ring, der skal ødelægges.

2.       sætning: midten af historien.

Med de onde ringwraiths i hælene lykkes det Frodo at krydse et farligt fantasy-land.

3.       sætning: slutningen på historien.

Frodo når til vulkanen hvor ringen skal ødelægges, men bliver stoppet af Gollum, en ond skabning, der også er interesseret i ringen.

Her har jeg brugt Ringenes Herre til at illustrere hvordan jeg deler pitchen op. Læg mærke til at jeg stopper ret åbent. Det lykkes Frodo at nå til vulkanen, men jeg siger ikke om det reelt set lykkes for ham. Det må redaktøren jo selv finde ud af hvis han er interesseret i bogen!

Hollywood-pitchen er lidt mere besværlig, men er til gengæld en god øvelse i at finde sin histories konflikt. En måde at opstille den på kunne være:

1.       sætning: beskrivelse af hovedpersonen før det går galt.

Frodos liv er stille og roligt i herredet.

2.       sætning: En konflikt dukker op.

En magisk ring dukker op, den har fantastiske egenskaber, men gør også folk grådige og onde.

3.       sætning: Hovedpersonen gør noget for at løse konflikten, men vil det lykkes for ham?

Frodo drager ud for at ødelægge ringen, men andre er også interesseret i dens magiske evner. Kan Frodo ødelægge ringen, eller vil han bukke under for grådigheden, ringen har vækket i ham?

Det lyder da simpelt nok, ikke?

Min historie kan ikke opsummeres på 3 linjer

Det er noget pjat. Kan Ringenes herre opsummeres på tre linjer, så kan din historie også.

Og ja, nu er der mere på spil i Ringenes Herre end lige det jeg skrev i mine pitches. Det kan vi godt blive enige om.

Men nu snakker vi ikke om at forklare alle din histories krumspring, twists, interessante bipersoner og subplots. Vi snakker om at du skal sælge dit manuskript på kort tid. Du skal give redaktøren lyst til at kaste sig over din historie.

Det gør man sjældent ved at følge ham rundt i to timer for at forklare hver et lille twist i ens historie, så han til sidst faktisk ikke gider læse den.

Til gengæld vil der være gode chancer for at din bog kommer foran i køen, hvis det lille pitch har fået ham til at tænke videre over historien, og bare må finde ud af hvordan den er skruet sammen.

God skrivelyst

Bjarke

Hvorfor skal du tage på Bogforum?

Næste weekend er det Bogforum, Kommer du?

Bogforum er et tilbagevendende arrangement for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede, der bliver afholdt i Forum i København. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatterspirer til at mingle.

Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke på Bogforum?

Se forlagene an

Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)

Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at høre hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?

Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.

Lad forlagene se dig an

Den er måske endnu mere vigtig. Forfatterbranchen handler om tekst, og det er tekst vi bliver bedømt på, men derfor er der jo ingen skade i at gøre sig (positivt) bemærket hos et forlag. Og beundrer man deres bøger og falder tilfældigvis i snak, så kan man jo altid Pitche dem ens ide hvis de er lydhør: "Ja, jeg arbejder jo egentlig med det her manuskript, hvor ..."

Det værste der kan ske er at de siger, "Det kan vi ikke lige tage stilling til her, send det til os." - og allerede der er du nået langt! For er det lykkedes dig at få din historie til at lyde original nok, så vil de tænke - "nåh, ja. det er ham/hende." - Og så er dit manuskript allerede forbi den første forhindring hos forlaget.

Og så kan det aldrig skade at virke engageret. Vis dem at du er en forfatter der elsker det du gør, er produktiv, og ved hvad du laver. At du er interesseret i deres forlag, og at du er villig til at arbejde med dit manuskript. Men hvordan viser man lige det uden at det bliver en kæmpe salgstale?

Det er svært, men det kan lade sig at gøre. Hovedsageligt handler det bare om at være ydmyg, og ikke have for høje tanker om sit manuskript. Det er en god historie, og du er villig til at arbejde videre med den hvis de vil udgive den.

Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatterspirer kan bruge Bogforum. Ses vi?

God skrivelyst

Bjarke

På kanten og fortælleværksted

Den sidste uge har været ret speciel for mig. Jeg startede med at være til kombineret releasedag/kulturnat på novellesamlingen På Kanten, hvor min novelle Kniven er med. Det er historien om den unge dreng Micki, der flygter ind i computerspillenes verden, men indser at spillets regler ofte er mere ligetil ind virkelighedens.

På kanten er udgivet af Foreningen HUF, og er en samling af realistiske noveller om unge for unge af unge.

Efter den spændende weekend skulle jeg så ud på Tingbjerg Bibliotek og undervise en gruppe 6-10 årige i historiefortælling. Det er lidt en udfordring at undervise den aldersgruppe - de kan ikke skrive ordentligt endnu, så man må finde på alternative måder at holde fast på deres historier. Heldigvis har jeg en baggrund som tegner, så ved hjælp af en simpel klip og klistre-model lavede jeg alle tiders løsning.

Først skulle børnene vælge et setting, og der havde jeg en række fuldsides-billeder af slotte, ørkener og skove med, som de så kunne vælge. Derefter skulle de vælge en helt og en skurk iblandt mange figurer, og male dem. Helten og skurken skulle så klistres på setting'et. Igennem hele forløbet sad jeg med dem og lod dem genfortælle deres historier, og hjalp dem med at udvikle dem. Til sidst fik de lov til at skrive historien ned i en genereret tekst, hvor navneordene kunne udskiftes med deres helte, skurke, setting og fantasi.

En rigtig god oplevelse, børnene var alle tiders, og var helt vilde med at deltage. Dem der kunne skrive nogenlunde, fik endda mulighed for på computer at uddybe deres historier, og opleve hvordan "rigtige forfattere" sad og skrev.

Så for mit vedkommende har det været en dejlig og lærerig efterårsferie. Herligt, da jeg nu går ind i en ret stresset tid, med speciale på universitetet, og et bogmanuskript som jeg har vædet med andre forfattere om, at jeg kan gøre færdig inden bogforum - jeg tror på det, men har da lidt sved på panden, hehe.

Men skrivekrampe vil nu stadig blive opdateret som sædvanlig ;)

God skrivelyst

Bjarke

Femmands-bandet

Vi kender det. VI har lige udtænkt et genialt plot, men mangler hovedpersonerne. En gruppe mennesker, der skal udsættes for ens fantastiske historie, men hvordan kommer man lige på nogle hovedpersoner hurtigt?
Man bruger femmands-bandet. Femmands-bandet er et litterært udtryk for en gruppe mennesker, der agerer hovedpersoner i ens historie. Specielt i serier kan femmands-bandet virke godt, da man opnår en god dynamik i historien, uden at det påvirker det overordnede plot mere end man kan styre.

Som man sikkert kan regne ud er der fem vigtige personer i bandet: Forsangeren, guitaristen, keyboard-spilleren, trommeslageren og blikfanget.

De fem hovedpersoner

Forsangeren (Helten): Han er gruppens leder, og er ofte god og venlig. han er også ofte seriøs, og har et mål. 

I Beverly Hills 90210 er Brandon gerne Forsangeren.

Guitaristen (den tro følgesvend): Han er ofte heltens modsætning. Er helten idealet af god, så er guitaristen antihelten. Er Forsangeren seriøs, er guitaristen  humoristisk.

I  Beverly Hills er det Steve, der er gruppens guitarist.

Keyboard-spilleren (Den kloge/smarte): Ofte fysisk svag, men intelligent og/eller smart. Kan være en drillepind og kan bruges som comic relief. Er nogle gange yngre end de andre i gruppen.

David er Beverly Hills' Keyboard-spiller.

Trommeslageren (Den store): Teamets kraftkarl. Nogle gange dum, andre gange er han overraskende dyb. Ofte stille.

I Beverly Hills er Dylan teamets trommeslager, der er den stille men cool ven, der ofte lyser problemerne fysisk.

Blikfanget (pigen): Den fredelige del af gruppen, der ofte er med til at holde gruppen samlet som venner. Hun bliver ofte set som gruppens hjerte. Hun behøver ikke altid være en pige, men er det ofte.

Beverly Hills' blikfang er Kelly.

Har man de fem karakter-typer i sin historie, har man et godt basis for interne konflikter, uden at det behøver at ødelægge det overordnede plot. Det er også grunden til at jeg brugte Beverly Hills som eksempel, tv-serier har ofte et femmands-band, da de så kan have en ny historie i hvert afsnit samtidig med at vi kan nikke genkendende til hovedpersonernes konflikter.

Femmands-bandets bifigurer

Men hvad er et godt femmands-band uden hjælpere? Der er hele fire typer hjælpere man kan bruge, for at udvikle sit femmands-band, nemlig: Manageren, Mentoren, White Ranger og påhænget.

Manageren: Er ham/hende/dem, der holder styr på det hele for gruppen. Det er ofte dem hovedpersonerne går til for moralsk opbakning . Deres rolle er at være et fast holdepunkt for gruppen.

I Beverly Hills er Brandons mor og far bandets managere, da alle i gruppen kommer til dem med deres problemer.

Mentoren: er ofte den vise rådgiver, der kan komme og gå som det passer ham. Han kan være grunden til at teamet er samlet, og han kan være ham der har samlet gruppen.

Mentoren kan med god virkning slås ihjel for at give bandet noget at kæmpe for.

Beverly Hills' mentor er Nat, ejeren af Peach Pit - Det er hans diner, der bringer vennerne sammen.

White Ranger: White Ranger er opkaldt efter en figur i serien Power Rangers. Ofte er White Ranger en karakter, der kommer ind i serien når bandet er blevet vandt til hinanden, for at skabe splid og spænding igen. White Ranger kan være en skurk, der er blevet god, men er det ikke nødvendigvis.

I Beverly Hills er Valerie gruppens White Ranger.

Påhænget: Påhænget er ofte forsangeren eller blikfangets yngre søskende, men behøver ikke være det. Hun har en gang imellem et plot, der handler om hende, men oftest er hun der bare for at gøre historiens personlighedsgalleri større.

I de første sæsoner af Beverly Hills var Donna bandets påhæng. Hun var ven med Kelly, men havde ingen større storylines end det.

Sådan, der var en lettilgængelig måde at lave en dramatisk gruppe, der både kan starte sine egne historier, eller blive smidt ind i et allerede udtænkt plot. Og femmandsbandet kan bruges både i realisme, fantasy, horror - ja, faktisk alle genrer man kunne forestille sig. Så det er bare med at være kreativ og gå i gang!

 

God skrivelyst

Bjarke

Jeg er medlem af Dansk Horror Selskab

For nogle år siden så jeg en film der hed The Skulls. Den bygger over et hemmeligt selskab af studerende og tidligere studerende på Harvard University, og hvordan de hjælper hinanden til at blive mere magtfulde. Nå ja, så er der også noget med et mord, men det er ikke vigtigt lige nu.

Jeg er nemlig blevet inviteret med i et sådant selskab. Det er ikke så hemmeligt endda, faktisk blev vi offentliggjort i sidste uge, og indtil videre er der ingen mord - eller jo, fiktive. Det er nemlig Dansk Horror Selskab.

Det er en del kendte ansigter indenfor dansk horror, der har startet selskabet. Jeg kan lige nævne i flæng: Henrik Harksen fra forlaget H.Harksen productions, Helle Tietgen Tofft fra forlaget Valeta, Steen Langstrup forfatter og udgiver på forlaget Two-feet Entertainment og manden bag horrorportalen Mxrket.dk. OG der er mange flere! Michael Kamp, Nikolaj Højberg, Christian Reslow ...

Den første og største opgave i Dansk Horror Selskab er lige nu at stå for den årlige pris: Årets Bedste Danske Horrorudgivelse skrevet på dansk og med fokus på voksne læsere. Prisen vil blive overrakt første gang til Krimimessen i Horsens 2012.

Hvorfor så dette? Ja, Steen Langstrup forklarer det ganske udemærket på sin blog:

"Grunden til, at vi havde fået den idé, er, at vi befinder os midt i en bølge af nye horrortalenter i disse år. Det er ikke set i samme omfang, siden midten af 90erne, hvor den generation af horrorforfattere, jeg selv tilhører, debuterede. Den store forskel på dengang og nu er, at det i dag sker på små forlag og blandt selvudgivere. Men det betyder ikke, at talenterne er mindre eller fortjener mindre opmærksomhed. Faktisk tværtimod."

Så ja, nu er jeg kommet med i et Selskab, en slags hemmelig loge. Hvor sejt er det ikke lige? 

SÅ må jeg bare se at få skrevet noget mere horror, men det kan jo næsten heller ikke undgås.

God skrivelyst

 Bjarke

Computeren – forfatterens bedste ven

I gamle dage blev bøger håndskrevet på enten skind eller papir. Før det ridsede man ind i sten og træ. I 1400-tallet opfandt man så trykpressen, og så begyndte der at komme fut i tingene.

Med skrivemaskinen begyndte forfattere at kunne skrive, og fik på sin vis også lettere ved at redigere i deres tekster (hvis I kender slettelak, så er det her det blev brugt.)

Men det er først med computeren at forfattere rigtigt kunne begynde at arbejde med deres tekster, uden at skulle skrive hele bogen ind igen. Med computeren kan vi nemlig redigere direkte i dokumentet, og printe det ud så mange gange vi lyster!

I dag sidder jeg troligt på min pind og venter på min nye computer. Min gamle har fulgt mig i tykt og tyndt i snart mange år, men kan ikke klare det længere. Tastaturet fungerer ikke, og batteriet er sprunget. Hun er gammel, og vi er i fællesskab blevet enige om at det er bedst at jeg kommer videre.

Når computeren er så vigtig for os forfattere at den nærmest kan betegnes som vores bedste ven, så er jeg altid gået inde for at man navngiver den. Min gamle hed Gunilla, og var en stærk tøs, der kunne holde til lidt af hvert.

Min nye computer har ikke fået noget navn endnu. Jeg er i vildrede mht. til hvad hun skal hedde, og tænkte at I måske kunne hjælpe mig. Hun bliver en Thinkpad  og er eco-friendly (altså en milijøvenlig computer). Derfor tænker jeg jo instinktivt et hippie-agtigt navn.

Derudover må det gerne klinge af noget nordisk, da jeg altid har været glad for netop dette.

Så hvis du har et perfekt navn til min nye bedste ven, så send mig lige en mail eller skriv en kommentar, ikke?

God skrivelyst

Bjarke

Gratis skriveklub for de 11-18-årige

Er du imellem 11 og 18 og elsker at skrive? Savner du en skriveklub, hvor du kan møde ligesindede at snakke om dine romanprojekter med? Og ville det ikke være rart at få gode råd fra to rutinerede og engagerede forfattere? Bor du i København eller omegn, så kan det nu lade sig gøre!

Jeg holder i samarbejde med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes og fire københavnske biblioteker en skriveklub for alle interesserede unge. Første gang er på Amager, i Bibliotekshuset Rodosvej 4.

Hvad går det ud på?

I forbindelse med vores skrivekurser i Vanløse begyndte Nicole og jeg så småt også at køre en skriveklub. Den skriveklub voksede lige så stille, og nu vil vi simpelthen prøve at få den til at dække København så endnu flere kan dele deres skrivelyst med andre.

Klubben varer to timer (16-18) om tirsdagen, og bliver en blanding af skriveøvelser, snak om tekster og hvordan man skriver dem, samt generel hygge.

Praktisk info

Det afholdes hver tirsdag og man er altid velkommen. At lure systemet kan dog være lidt tricky. Faktisk er det rigtigt enkelt:

Hver d. 1. tirsdag i måneden er vi på Bibliotekshuset, Rodosvej 4 (Amager)

Hver d. 2. tirsdag i måneden er vi på Kulturstationen Vanløse, Jernbane Allé 38

Hver d. 3. tirsdag i måneden er vi på Brønshøj bibliotek, Frederikssundsvej 175

Og hver d. 4. tirsdag i måneden er vi på Hovedbiblioteket, Krystalgade 15 (ved Nørreport)

Det er muligt at møde op til alle møderne, eller kun til dem på dit lokale bibliotek, så kom endelig forbi. Vil du lige se os an først, så er du også velkommen til det – vi er rigtigt flinke. Bare skriv til Morten på mohals@kff.kk.dk for at tilmelde dig eller høre mere om klubberne – det er ham, der holder styr på det kedelige så vi andre kan skrive.

Ses vi?

God skrivelyst

Bjarke