Prøv at kigge over til højre på denne side. Bare lige et øjeblik. Find listen over skrivekonkurrencer. Er der mange? Det plejer der at være.
Planlægger du at deltage i nogen af dem? Mit eget svar vil næsten altid have været nej, men jeg håber, dit svar er et andet.
Jeg har altid haft (sådan cirka) tusinde undskyldninger for ikke at deltage i skrivekonkurrencer, hvilket helt ærligt er tåbeligt, og med udgangspunkt i mine foretrukne undskyldninger vil jeg fortælle dig, hvorfor jeg absolut ikke synes, du skal bruge de samme.
“Jeg kender ikke den genre, man skal skrive indenfor”
 |
| Kits egen bog "Til døden os skiller", som er et resultat af en konkurrence. |
Hvis konkurrencen ellers lyder den mindste smule spændende, så se det som en mulighed for at prøve kræfter med noget nyt. Sådan et eksperiment kan måske lede dig på sporet af nye muligheder, som du ikke ville have opdaget af ellers. Eller, som da jeg selv deltog i en eventyrkonkurrence: overbevise dig om, at det ikke er vejen frem.
Uanset hvad, så prøv det af. Læs en historie indenfor den givne genre. Spørg google, hvad genrens kendetegn er og sæt det som en udfordring for dig selv at forsøge at skrive en historie indenfor genren.
Måske viser netop denne genre sig at blive din yndlingsgenre fremover?
“Jeg har ikke en (god nok) idé”
Klassikeren, for når ens muse ikke drysser idé-støv ud over én, hvad kan man så gøre?
Start med at se på konkurrencens betingelser. Som regel vil der være nogle krav, du skal overholde. Nogle gange er det blot krav til en bestemt genre eller tematik, andre gange kan det fx være, at hovedpersonen skal være en trold, historien skal foregå i Slesvig og der skal optræde en frikadelle.
Hvis konkurrencen sætter mange begrænsninger, så se det som en chance for at lege. De bedste idéer kan dukke op, når man roder med de underligste benspænd og give dig mulighed for at skubbe fantasien i retninger, du ikke havde fantasi til at forestille dig (badum-tss).
Hvis du ikke har en eneste idé, og konkurrencen ikke har mange krav, så prøv en plot-generator (fx http://www.plot-generator.org.uk/) til at hjælpe dig og se, hvor historien bærer dig hen.
Selvom du ikke vinder konkurrencen, kan du have fået en fremragende idé, som du måske kan bruge i en anden sammenhæng.
“Jeg har ikke hørt om det forlag før”
En lidt tynd undskyldning, for selvom din drøm måske er at udkomme på Gyldendal, er det vigtigste vel at få din bog ud til læserne, ikke?
Men ja, jeg har selv brugt undskyldningen, for det er da helt naturligt, at man helst vil ud på et stort, anerkendt forlag, men man skal jo starte et sted. Og hvis nu du bliver udgivet på et lille, ukendt forlag, er der (mindst!) to gode muligheder for at ende på et stort og velkendt:
- Det lille, ukendte forlag vokser sig kendt og anmelderrost - sammen med dig!
- Din bog får så stor succes, at andre forlag får interesse for dig, og så kan du måske en dag vælge og vrage, hvor du helst vil udkomme.
“Jeg vinder jo alligevel ikke”
Den ultimative ‘nu tager jeg lige modet fra mig selv’-undskyldning, for det eneste, der er helt sikkert er, at du i hvert fald ikke vinder, hvis du ikke deltager.
I mange konkurrencer bliver der kåret én vinder. Ud af måske 100 manuskripter, vælger de ét. Ét. Det er ikke vanvittig gode odds, MEN:
Selvom der kun er én vinder, ser forlaget på alle manuskripter, og måske er de så heldige, at der, udover den ene vinder, er indtil flere andre manuskripter med masser af potentiale. Og alt det potentiale lader de næppe gå til spilde, så der er en fair chance for, hvis dit manuskript er godt, at du kan få tilbudt at få historien udgivet alligevel.
Som forfattere må målet være at få bogen ud til læserne, og selvom det så sker ved ikke at vinde en konkurrence, så er det det værd, for man vinder faktisk - uden at vinde.
Kit A. Rasmussen deltog i Carlsens YA-konkurrence i 2016, men vandt ikke. Til gengæld fik hun antaget sit manuskript, og den resulterende bog “Til døden os skiller” udkom 15. maj 2017.
