Vi har startet en historie, og givet hovedpersonen et mål. Der er altså noget i gang, og nu er det bare med at udfylde sider nok, til man har en roman. Den skal bare ikke blive kedelig på vej mod målet … Men hvordan sørger man for at man holder spændingen ved lige i løbet af en hel historie?
Her er tre do and don’ts, eller don’t and do’es, for jeg har vendt det lidt på hovedet.
Gør det ikke for let for hovedpersonen
Har hovedpersonen det for let i forsøget på at nå sine mål, så bliver historien hurtigt kedeligt. Jeg ser gerne det her problem hos nye forfattere, der endnu ikke har lært at være hårde ved deres hovedpersoner, fordi de holder for meget af dem.
Men holder man af dem, kaster man dem altså ud på dybt vand …
I stedet: Lad helten blive udfordret af forhindringer og kampe
Hovedpersonen vil gerne opnå noget i løbet af din historie. Det hører vi om i starten af bogen, men der skal lige udfyldes 100-200 sider eller mere mellem begyndelse og slutning. Det er dit arbejde at gøre de mange sider spændende. Det gør du med sidehistorier, der alle har deres egen forhindring eller kamp, samtidig med at du deler romanens hovedmål op i små delmål – kan du koble de delmål sammen med dine sidehistorier gør du også enkelt-delene af romanen til en større helhed, og det er godt!
Så vær ikke bange for at give din hovedperson udfordringer.
Lad ikke dine karakterer være perlevenner hele tiden
Du har en masse karakterer i din bog. Din hovedperson har gerne venner, og det er normalt hjælpere i den historie man skriver. Men de er jo også ”bare mennesker”, og vi er alle forskellige.
Så lad være med at lade alle være enige om alt, og bare hoppe med på din hovedpersons ideer.
I stedet: Lad dine karakterer skændes, mistro og hade hinanden
Måske er din hovedperson bedste ven med alle sine venner – men hvad nu hvis de ikke er perlevenner med hinanden? Hvad nu hvis hende den nye pige som hovedpersonen er faldet for slet ikke passer ind med hans vennegruppe (som fx Liva i min bog Standby), eller hvis vennernes moralske overbevisninger bare ikke passer sammen (Sturm og Raistlin i Dragonlance)?
Lad dine karakterer have holdninger og ideer, der ikke altid gør dem vellidte, men som viser os at de er mennesker. Samtidig kan der opstå nye konflikter i venskaberne, som igen kan hjælpe dig med at udfylde siderne mellem begyndelse og slutning.
Så vær ikke bange for at lade dine bipersoner kalde din hovedperson en idiot. Han lærer noget af det, og du får en masse sider ned på papiret.
Løs ikke alle konflikter med det samme
Vi kender det alle, vi har besluttet os for at hovedpersonen skal dræbe dragen og redde prinsessen, eller måske drømmer hun om at blive model … Så beslutter de sig for det, og det var så det. Har man kun en konflikt så er der kun en handlingsstreng, og det gør historien kort.
I stedet: Introducer nye konflikter efterhånden som du løser gamle
Når du kan mærke at du skal til at løse en konflikt, så start en ny. Får pigen mulighed for at komme til en audition som model, så lad hendes venner være imod det – måske virker det lidt for snusket? Alt kan gå galt, det er kun dig, der bestemmer!
Bare sørg for at du inden du afslutter en konflikt får startet en ny, for ellers ender du hurtigt med at der ikke er flere konflikter tilbage, og så er historien slut.
På samme måde skal du jo også huske at løse konflikterne og så IKKE introducere flere, når du nærmer dig romanens slutning – ellers ender den jo aldrig.
Ud over de her råd vil jeg også altid anbefale at man sætter sig ind i en plotmodel, simpelthen for at finde ud af hvor i ens historie man er. Jeg bruger personligt plotpunkt-modellen, men har god erfaring med de fleste.
Har du en plotmodel kan du også bedre overskue når det er på tide ikke at starte flere konflikter, og hvilke type konflikter, det kan være en ide at starte.
God skrivelyst
Bjarke
