To tilgange til ideudvikling

Der findes i min optik to måder at gå til ideer på, når man skal finde på en romans indhold. Enten er der plottet eller også er der personen. Selvfølgelig er både plot og personer vigtige i alle bøger, men afhængig af hvor fokus er i lige præcis din historie, kan det faktisk være afgørende for hvordan du udvikler ideen.

Plotdrevne bøger er for eksempel gode til fantasy, adventure og lignende, hvor det er spændende nye steder og oplevelser i jagten på et eller andet, der skal få os til at læse videre.

Persondrevne bøger er til gengæld gode når man arbejder med hverdags-realisme og psykologiske historier, hvor personernes indre tumult og handlinger er det, der skal få os til at læse videre.
 

Dermed ikke sagt at du ikke kan have begge dele.

Selvom Ringenes Herre er hovedsageligt plotdrevent, så er vi stadig spændt på om Boromir vælger at forråde sine venner. Selvom vi er spændt på om Romeo og Julie får truffet de rigtige valg, er vi stadig også spændt på det plot, der foregår, der får de unge elskende så langt ud.

Så du kan umiddelbart ikke have det ene uden det andet, men alt afhængig af hvor dit fokus ligger, kan du vælge at stille dig selv to meget forskellige rækker af spørgsmål.

 
 
 
Plotdreven ideudvikling

• Hvad handler historien om?
• Hvem handler historien om?
• Hvad sker der?

Det der er værd at lægge mærke til her er at hovedpersonen faktisk kommer i anden række. Plottet er vigtigst, og personens primære funktion er at fortælle dette plot: passer han ikke ind i historien, så får du den måske ikke vist godt nok, og så har du et problem.

Indiana Jones er et godt eksempel. Han er universitetsprofessor ganske kort, og bliver så sendt ud for at finde værdifulde genstande før nazisterne gør. Havde historien været mere persondrevet havde vi måske hørt om hans indre turmult med også at skulle rette opgaver og måske glemme vejledningsgange med elever som han ellers brænder for ... Men det er lige meget her. Indiana Jones handler nemlig om plottet: Find pagtens ark før nazisterne!

Det sidste spørgsmål i rækken er altså der hvor du skal finde scener og udfordringer. Hvad kan der ske med din hovedperson i jagten på det, historien handler om?

 
 
 
Persondreven ideudvikling

• Hvem handler historien om?
• Hvad vil han have allermest i hele verden?
• Hvordan kan jeg forhindre ham i det?

Nu vender vi det hele på hovedet. Denne gang er det din person det hele handler om. Hvem er han eller hun? Og endnu vigtigere: Hvad ønsker de sig mest af alt i verden? Hvad er deres drøm?

 

I min egen roman Standby er min hovedperson Niklas' største ønske at hans handicappede bror Storm har det godt. Han passer på ham så godt han kan, og er lige ved at tabe sit eget liv på gulvet da Storm bliver syg. Hvis jeg ved at det er hans største ønske - så er det sidste spørgsmål også rigtigt let: Hvordan kan jeg forhindre ham i at få det ønske opfyldt?

 

Jeg kan fx gøre Storm syg som jeg skrev ovenfor. Jeg kan også involvere en pige som Niklas forelsker sig i. Og hvad med skole og arbejde? Venner? Alt det, der kan tage fokus væk fra pasningen af Storm.

 

Lige pludselig har jeg en lang liste af forhindringer, der samtidig også er med til at skabe scener og historier. Og det er hele projektet med den persondrevne ideudvikling.

 

 

De er de to tilgange til at arbejde med sine historier både person- plotfokuseret som jeg selv bruger.

Da de ikke umiddelbart er vildt komplicerede er det gerne dem jeg bruger allerførst, mens jeg dagdrømmer i sofaen eller i parken. Bagefter sætter jeg selvfølgelig ideerne ind i en berettermodel af en art - simpelthen for at få en funktionel og gennemskuelig historie ud af det.
  God skrivelyst

Bjarke