Scene-redigering – sådan gør du

Når man har skrevet en historie starter det hårde pille-arbejde, nemlig redigeringen. En del af denne er at gå sin historie igennem scene for scene for at se om de egentlig holder vand i forhold til plottet. En svær disciplin, for man har jo skrevet scenerne – så bliver de da også nødt til at være vigtige! Ikke?

Dette er de spørgsmål jeg spørger mig selv, når jeg redigerer en historie. De gør til tider ondt, men historien bliver bedre af det.

 

 

 

Påvirker denne scene plottet?

Det er det første spørgsmål man skal stille sig selv. Det er en låner fra filmens verden, hvor man kun havde et vidst antal minutter at lave en historie på – så skal hver scene tælle!

 

Selvom man har en del mere frihed pladsmæssigt i bøger, så kan det stadig være et godt spørgsmål at stille sig selv, for læsere læser gerne en historie for dens handling, og er scenen ikke relevant for handlingen, så kan de komme til at kede sig, og potentielt lægge din bog fra sig.

 

Så har scenen intet at gøre med plottet, så skal den væk.


 

   Kan scenen fjernes uden problemer?

Det er beslægtet med første spørgsmål, men går skridtet dybere. Er du lidt ligesom mig, så vil dit første svar til første spørgsmål altid være: ”Nåh, ja. Men de får da den her lille information at vide, og uden den …”

 

Og det er her andet spørgsmål kommer ind. Kan den ene vigtige information skrives ind i en af de førliggende eller følgende scener, hvorfor gør den så ikke det? Du sparer plads, og gør de scener stærkere, i stedet for at levere en vigtig information, i en scene, der ikke er yderligere beslægtet med det der plot.

 

Gør det stadig for ondt at skulle slette scenen, så må du arbejde med den. Måske kan du finde på noget plot-relevant, der kan ske. Måske kan du sløjfe et tidligere kapitel, der kun er der for at give plot-info, men egentlig ikke rigtigt er en scene – slå dem sammen! Så har du en scene, der samtidig giver en masse plot, og ikke enten eller.

 

 

 

Kan jeg gøre denne scene stærkere/vigtigere for plottet

Jeg har allerede nævnt det før. Vil du ikke slette scenen, så må du gøre den stærkere. Her er der to ting du skal lægge mærke til:

• Er scenen kun info-dumping, hvor læseren får en masse info uden at der er en egentlig scene med handling? En lang gennemgang af en piges barndom, og hvordan den har påvirket hendes nuværende situation er ren info-dumping, og ikke en egentlig scene med handling.
• Er scenen ren handling, uden at det har relevans for plottet? To piger, der sidder på en cafe og snakker om noget uskyldigt er IKKE plot-relevant, også selvom det viser hvordan de to piger hygger sig.

De to eksempler er fra samme historie. Den ene har scene uden plot, den anden har plot uden scene. Den øverste er sådan set vigtig fordi den giver kontekst til en historie, men den fungerer ikke i sin nuværende form, det er tell og ikke show, for at bruge et fortærsket begreb.

Slår du dem sammen har du show i en scene mellem to veninder, hvor du kan få deres samtale til at afspejle hovedpersonens minder og påvirkning fra barndommen. Pludselig har vi en spændende scene hvor der er noget på spil.

 

 
Startede scenen for tidligt? Slutter den for sent?

Hvornår er en scene en scene? Det er et svært spørgsmål, men ofte kan man se på det sådan her:

Har historien en masse ligegyldigt information og beskrivelser i starten, så starter den for tidligt.
 

Det skal ikke tage meget mere end tre linjer at slå scenen an, og SÅ skal der også komme noget, der giver os lyst til at læse scenen.

Det samme gælder dialoger. Har du en masse hej’er og hvad så’er med, så starter du nok for tidligt – cut to the point!

Hvornår ved man så at en scene er slut? Når du har fået sagt det du gerne vil med scenen, men mens der stadig er en spænding tilbage. Det nytter ikke at de to piger på cafeen bliver bedste venner til sidst, hvis de har skændtes. De må gerne forsones, men der skal være en gnist af spænding – der får os videre i historien.

Og det fører mig til sidste spørgsmål.

 
 

Hvad er læserens grund til at læse næste scene?

Fordi han gerne vil have forløsning på/opklare … Hvis ét af de to spørgsmål ikke knytter sig til slutningen af din scene, så må du kikke på scenen en gang til. Hvis du lukker historien af ved dræbe plottets drivkraft, så er scenen ikke stærk nok.

 

En scene skal være vigtig for plottet, have et dramatisk aspekt OG skal ende med at læseren har lært noget, der får ham til at ville opklare mere i forhold til dit plot og hovedpersonerne deri.
 
Det kan være en rigtig svær opgave at scene-redigere, og som jeg sagde, nogle gange kan det gøre rigtigt ondt. Brutale tilfælde kan resultere i karakterer, der bliver skrevet ud fordi deres eneste grund til at være i historien, var én ting, som en anden biperson lige så godt kunne gøre. Brutalt, men det er bedre sådan. For plottet.
 
 

God skrivelyst

Bjarke