mandag den 30. juli 2018

3 ting jeg lærte efter min første udgivelse

Som forfatterspirer tænker man rigtigt meget over hvornår man bliver udgivet og hvordan det vil blive. Det  tror jeg er meget sundt og naturligt, det er jo det de fleste af os drømmer om!

Men jeg kan huske at det faktisk var ret svært lige efter den første udgivelse. Lige pludselig er man forfatter, men verden har faktisk ikke forandret sig synderligt.

Hvor står man? Hvad kan man gøre krav på i den her nye verden? Og hvad er næste trin?

Det var nogle af de spørgsmål jeg haavde efter udgivelsen af min første bog City Surfer. Her har jeg samlet de tre vigtigste ting jeg lærte på den rejse.



Du er ikke lovet noget

Jeg var selvfølgelig mega glad for at få antaget min bog. Alt andet ville have været en forbrydelse tænker jeg. Jeg kan huske det meget tydeligt, jeg tænkte nemlig: Nu er det sket. Jeg har knækket koden.

Jeg skulle til møde med min nye redaktør, og jeg printede selvfølgelig alle mine gamle manuskripter ud og lavede en fin lille bunke til hende: Der var kommet hul igennem, så NU skulle der udgives!

Ingen af de manuskripter blev udgivet. De var stadig ikke gode nok – præcis ligesom de ikke var første gang de var hos forlag. Og det havde ikke ændret sig bare fordi jeg var inde i varmen.

For jeg var heller ikke mere inde i varmen. Et forlag har mange forfattere, og mange bøger de skal have udgivet. De kaster ikke nødvendigvis alt væk for en ny forfatter, der skal hævde sig.
Selvfølgelig skal man vise de manuskripter man har, men man skal også overveje om gamle manuskripter er blevet bedre af at ligge stille - eller om det er på tide at se fremad!

På samme måde gjorde jeg det, jeg troede man skulle gøre. Jeg pøsede en masse penge ind i markedsføring og det var der på daværende tidspunkt ikke brug for.

Selvfølgelig var der brug for markedsføring, men der var ikke brug for at pøse penge i det. I stedet skulle jeg lave benarbejde: bruge de sociale medier til at opbygge et følge og gøre mig selv interessant, og den sidste del er i min optik det vigtigste.

Du er ikke lovet noget i den her branche, og det nytter ikke noget bare at sige du er her. Du bliver nødt til at gøre dig selv interessant for dem, der skal lytte til dig. Ellers er der jo også hende den anden …

(Og så har jeg stadig et par City Surfer-kopper tilbage hvis det har nogen interesse …)




Det er en trappe, ikke et podie

En anden ting man også kommer til når man endelig bliver antaget er at betragte forfatter-titlen som et podie. Det lykkedes. Man har gerne brugt mange år på at nå dertil, og måske er mange af de år gået med den samme bog, så det føles helt specielt når den endelig er røget gennem nåleøjet.

Nu vender lykken og man bliver en succesfuld forfatter. Forlaget vil servere champagne til store receptioner og betale markedsføringen af din bog, så du får reklamer over alt! (Tror du stadig på det refererer jeg til første punkt på den her liste).

Men det er ikke et podie. Det er en trappe.

Og hvor hårdt det end lyder, så har du kun lige trådt dit første trin på den trappe, og der er mange endnu.
Som alle der kender Game of Thrones
ved, så er magt en stige. Det samme
er forfatterlivet!
Og selv The Hand er vild med mine
bøger


De trin er der af en grund har jeg erkendt. Jeg har set nogen forfattere springe mange af trinene over, og har set endnu flere tro de kan gøre det, men i min optik er det altså en bjørnetjeneste af de store.

Jeg opdagede selv ret hurtigt hvor lille jeg egentlig er i den her verden. Der er en helt speciel måde at gøre tingene på, og selvom den har ændret sig med alle de nye forlag, så er der stadig en del af de gamle træk, der går igen: Fx i forbindelse med legater, synlighed og hvordan man bliver mødt i branchen.

Så mit bedste råd er faktisk at koncentrere sig om skrivningen. Opbyg et bagkatalog, lad bibliotekarer og andre få øje på dig og lære dine bøger at kende. Kom til forfatter-arrangementer og få kollegaer.

Og for Guds skyld: Hav en fest med det!



Hold fast i hvorfor du skriver!

Det her punkt kunne jeg mærke blev sindssygt vigtig for mig lige efter udgivelsen af min første bog.

Jeg var endelig kommet ordentlig ind i branchen (haha, tjek punkt 2), og nu skulle jeg bare til at være hotshot-forfatter og leve livet.

Jeg begyndte at skrive for at blive udgivet. For at leve op til en eller anden ide om hvordan forfattere gør. Og min skrivning led under det.

Jeg fik antaget et manuskript mere. Et nystartet forlag var interesseret, men de havde ikke fundet deres fodfæste endnu. Manuskript blev aldrig til bog, jeg afbrød samarbejdet da jeg kunne se at det ikke ville føre nogen steder hen.

Så besluttede jeg mig for at finde tilbage til hvorfor jeg skrev! Hvad det var jeg syntes var fedt.

Og pludselig kørte det hele igen.



Det er faktisk det vigtigste jeg vil sige i dag. Hold fast i hvorfor du skriver. Hvem du skriver for, og hvad du vil med det.

Det tror jeg giver bedre bøger. Og faktisk også sundere forfattere.


God Skrivelyst
Bjarke

søndag den 22. juli 2018

Kan du skrive i varmen

Lige nu går en hedebølge gennem Danmark, og det er svært at foretage sig noget uden at kampsvede. Ikke just et vejr, der giver en lyst til at sidde på et kontor og skrive mens alle andre er ude og nyde varmen.

Men så må man tænke kreativt og flytte arbejdet udenfor – med de problemer, der nu følger med! Her kommer der de tre råd jeg bruger til at komme gennem sommeren med.



En solblændet skærm

Det problem kender vi alle sikkert. Vi slæber computeren udenfor for at skrive, og kan pludselig ikke se noget for solen. Men det findes der mange løsninger på.


Jeg har i mange år skrevet i blinde. Det er en god øvelse, der ret effektivt gør at man ikke hele tiden kan gå tilbage og rette i sin tekst og dermed får produceret en masse tekst.

En ny trend jeg har lagt mærke til er at have en papkasse eller lignende på bordet, den kan man stille computeren ind i så den blokerer for solen mens du selv kan nyde den! (er kassen stor nok er der også plads til at afkøle en cola eller andet lækkert).

I værste tilfælde er der altså stadig ikke noget galt i at sætte sig ned i parken og bruge en blok eller notesbog, og se lidt forfatteragtig ud.



Plot om dagen, skriv om aftenen

Går det slet ikke at skrive om dagen, så er der intet galt i at lave en masse plotarbejde. Find en tegneblok eller hvad du har, sæt dig til rette et godt sted, luk øjnene og drøm dig hen til din næste bog.

Det du plotter frem kan du så om aftenen, når det hele er blevet mere køligt, vælge at skrive på.

Der er også god mulighed for at researche en masse med en god bog på stranden eller lignende.


Faktisk er det kun din fantasi, der her sætter grænsen for hvordan du får solen inkorporeret i din skriverutine!



Og nyd nu bare den sommer

Måske behøver du ikke arbejde 100% hele tiden. Den danske sommer er flygtig, og inden vi ved af det er den væk. Tag nu bare på stranden, ned i parken eller sæt dig på altanen med en kold drink eller en is.

Selvfølgelig skal man kæmpe for forfatterlivet, men man må altså også godt nyde livet bare en gang imellem!

Hvem ved, måske får du endda mere energi til at skrive af at unde dig selv en lille sommerpause? Eller researche is-varianter og hvilken der lige præcis er din hovedpersons favorit? Man bliver jo nødt til at teste en del så!

Så god sommer herfra!


God skrivelyst
Bjarke

mandag den 16. juli 2018

Forlaget Montagnes Romankonkurrence

Så er et nyt forlag dukket op i den litterære muld, og de åbner ballet med en romankonkurrence. Det er forlaget Montagne fra Århus, der står bag, og konkurrencen har få og brede krav.
 
 
Krav:
  • Manuskriptet skal være fiktion, fx en krimi eller spændingsroman, men alle subgenrer er velkomne, bortset fra fantasy, sci-fi og børnebøger.
 
Det er umiddelbart det eneste krav til din roman, og det giver ret meget plads til at boltre sig på. Der virker ikke til at være længdekrav, så også her har du frie rammer.
Deadline er den 15. april 2019. Vinderen udpeges den 15. juni 2019.
 
Konkurrencen er åben for både nye og etablerede forfattere. Førstepræmien er på 75.000 kr.
 
 
Sådan sender du ind:  
Vinderromanen udgives i oktober 2019 og lanceres på Bogforum. Udover udgivelse herhjemme laver forlaget en prøveoversættelse på engelsk med henblik på udgivelse i udlandet.
Årets jury består af forfatterne Katrine Engberg, Michael Larsen og Trisse Gejl samt forlagschef Britt B. Tippins.
 
 
Er det noget for dig, og har du måske et manuskript i den genre allerede, så kan du jo overveje at deltage!



God skrivelyst
Bjarke
 

mandag den 9. juli 2018

Find din histories relevans

 
Har du nogensinde fået spørgsmålet: Hvorfor har du skrevet den historie? Har du også stået og trippet lidt over at det eneste du kan svare er, at du skrev den for dig selv, og fordi det er en historie du gerne vil fortælle?

Jeg kender mange, der giver det svar. Og det er virkelig skadeligt for din bog, for det du i bund og grund siger er: Du skal læse min bog fordi jeg havde lyst til at skrive den.

Misforstå mig ikke. Selvfølgelig skal jeg læse din bog! Men det der er ingen grund. Så I dag skal det handle lidt om hvordan vi gør historier relevante.



Temaer og emner
Alle historier har et eller flere temaer. Også din. Også selvom du ikke er bevidst om det.

Dit job som forfatter er faktisk at blive bevidst om det, for så snart du er det, så kan du tale om din bog på et helt andet niveau. Du kan sætte nogle ord på – temaerne – som fanger folk, og giver dem lyst til at høre hvordan du i din historie har tacklet dem.

Tema betyder ”Det som det handler om”, og der kan sagtens være flere i en tekst. Min roman Standby handler fx om at være pårørende til en handicappet, om forelskelse i nogen, der er uden for ens comfort zone, og om børn og unges ansvar, og når det bliver for stort.

Står jeg overfor nogen og taler, nævner jeg dem alle tre for at se hvilken der virker mest interessant for vedkommende, og så fortæller jeg om den vinkel.

Laver jeg markedsføring på SoMe vælger jeg et tema ad gangen. Mest fordi mit oplæg er statisk, og jeg kan ikke skifte kurs halvvejs. Næste gang jeg reklamerer for bogen kan jeg så altid tage et andet tema.

Så tænk din bog igennem. Læs den igennem hvis du allerede har skrevet den. Hvilke temaer er der til stede?



Hvor kommer din ide fra? Hvad vækkede den i dig?

Når man står og skal forklare sin bog kan man let komme til at sige: ”Fordi det var det jeg havde lyst til at skrive,” og det er såmænd også rigtigt nok. Men alle forfattere har (forhåbentlig) lyst til at skrive det de skriver.

Så grav dybere: Hvorfor havde du lyst til at skrive den historie? Hvad vækkede den i dig og hvor kommer den fra?

Måske skriver du om en hovedperson, der længes efter at se verden? Måske længes du selv efter det? Eller har set nyhederne og hørt om en masse unge, der længes, men ikke kan komme ud på grund af deres skole og så videre?

Måske handler din fantasy-historie om de samme temaer som mange af de unge går igennem? Eller måske er det noget personligt, noget almenmenneskeligt du har oplevet, som du mener andre kan få noget ud af at høre om?

Så overvej altid hvor dine historier stammer fra, for der har du et tema også, og en indgangsvinkel til at gøre din bog relevant i den offentlige debat.



Hvad kan din historie lære andre?

Og nu til sidste punkt.

Du har fundet ud af hvad dine temaer er. Du har også fundet ud af hvor din inspiration kom fra, og hvordan du kan bruge den til at tale om dine bøger.

Nu skal vi gøre din historie relevant.
Altså. Det er den jo i forvejen, ellers havde du ikke skrevet den. Men nu skal vi finde ud af hvordan vi fortæller andre, at den er relevant.


Andre vil gerne vide hvad de kan få ud af at læse din bog. ”En god historie” kan alle forfattere forhåbentlig sige, så den går ikke.

Men du kan fortælle dem hvad de kan lære af at læse din bog. Måske kan den skabe debat om hvordan man behandler psykisk syge i dag? Eller hvordan livet som pårørende til en syg er?
Eller måske er ens bog en historie om udlængsel, sat i et fantasy-univers, der gør det hele magisk og utroligt, men som stadig er med til at illustrere den magi unge mennesker oplever ved endelig at bryde ud af mønstret og komme ud for at se verden!

Pludselig vil ens bog mere. Noget den hele tiden har villet. Du er bare begyndt at sætte ord på det. Og læserne er begyndt at få øjnene op for hvad de kan få ud af at læse lige din bog i den store mængde.



Så hvordan gør du din bog relevant? Det glæder jeg mig til at følge.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 1. juli 2018

Konkurrence: Gyldendal vil have tween romance

Der er rigtigt mange konkurrencer i omløb i øjeblikket, og nu har et af de helt store forlag også valgt at komme på banen! Gyldendal beder nemlig om Tween Romance-romaner. Kan du skrive om bankende hjerter og svedende hænder til den målgruppe (Tweens er 10-14 årige)? Så er det nu du skal slå til!

Der er nemlig også en præmie involveret: 100.000 kr oveni en udgivelse af din roman!
Kravene for at deltage er få:
  • Det vigtigste krav er, at bogmanuskriptet skal være godt, velskrevet og originalt.
  • Manus må max fylde 150.000 tegn, inkl. Mellemrum
  • du skal være fyldt 18 år for at kunne deltage
  • Deadline for konkurrencen er mandag den 3. marts 2019.

Sådan deltager du:
Print af manuskriptet sendes med post til:

Gyldendal, Børn & Unge
Klareboderne 3,
1001 København K

eller indleveres i Gyldendals reception i Klareboderne 3, som er åben på hverdage fra 8.30-16.00.

Aflever manuskriptet i en kuvert mærket ’ROMANKONKURRENCE’, sammen med en lukket kuvert med manuskriptets titel samt forfatterens navn og kontaktoplysninger.
Du kan IKKE aflevere digitalt.

Har du spørgsmål, skal du skrive til Matilde Hou Thomsen på mht@gyldendal.dk

Du kan læse mere om konkurrencen på Gyldendals hjemmeside HER!

Skal du deltage?

God skrivelyst
Bjarke

mandag den 25. juni 2018

Hvordan skriver man en labyrintbog?

De fleste af os har på et tidspunkt stiftet bekendtskab med en labyrintbog. Da jeg var barn var de mest udbredte Sværd & Trolddom-bøgerne, men der var også tidsrejse-bøger og bøger, der lod en træffe valg under historiske hændelser.

Og labyrintbogen lever stadig. Jeg har for nyligt udgivet Dr. Krank på Forlaget Alinea, og den skriveproces lærte jeg en masse af. Hvis du har i sinde at kaste dig over genren, får du her mine tre råd til hvordan man griber arbejdet an!



Hvor mange kapitler og hvor mange dele?

Det første du skal gøre dig bevidst er, om der er et krav på hvor mange kapitler du har til rådighed. Jeg havde 20 kapitler i Dr. Krank, og det lyder jo af meget. Det er det bare ikke når du skal have forskellige handlinger med, som kan lokke læseren på vildspor.

Jeg husker en af de mange labyrint-bøger fra min barndom, der havde et kapitel, der ALTID betød død. Man lærte altså at frygte det tal. Jeg brugte lidt samme taktik her, ved at have flere handlingstråde, der ente med samme udfald – vores hovedpersons brutale død. På den måde sparede jeg fire kapitler, som jeg så kun udvide historien med.

Når du ved hvor mange kapitler din historie skal være, så skal du afgøre hvor mange settings du skal bruge. Har du 500 kapitler har du rig mulighed for at boltre dig, men har du 20 som jeg havde må du begrænse dig.

Jeg besluttede mig for at have 3 settings: Dr. Kranks hus, Dr. Kranks kælder, og landsbyen.
Du starter i huset, og skal derefter forsøge at overleve, inden du når ned i kælderen. Samtidig skal du samle spor, der skal bruges når du når landsbyen – hvis du når den.

Ved at have den her opdeling kunne jeg lave såkaldte ”gates” eller porte. Der er fx 2 veje ned i kælderen, og de to veje gør at du får i hvert fald en af de vigtige spor inden. På samme måde er der én vej ud af kælderen. Sådan kan jeg holde delene tilpas afsluttede uden at forvirre mig selv.

Har man længere historier kan man altid gøre det samme: Fx de første 20 kapitler i landsbyen, de næste 30 i sumpen og de sidste 30 i sump-grotten hvor monstret skal bekæmpes. Ved at bruge gates kan du altså gøre historiens dele meget mere overskuelige for dig selv under skriveprocessen.



Lav et mindmap

Og overskuelighed, det får du brug for! Hvor traditionelle historier er lineære er labyrinthistorier det modsatte. Du kan ikke bare sætte dig og skrive kapitel 1, 2, 3 og så videre. Du bliver nødt til at forholde dig til de valg, der skal tages.

Det jeg gjorde var at jeg tog et stykke papir, og så tegnede jeg en cirkel oppe i toppen. Det var starten. Her skrev jeg også en kort synops over hvordan bogen starter: Hovedpersonen vågner i et tårnværelse og er fanget. Jeg ved jo godt at han skal gå ud på trappen og videre ned i huset, så det er første streg og en ny cirkel. Men der skal også være falske valg: Jeg laver et hvor han kravler ud af vinduet. Her snyder jeg læseren og lader det lykkes, og får ham ned foran huset – han er fri! Eller … Og her rammer døden for første gang. Det er alvor det her, og det skal han forstå.

Valgte læseren til gengæld den rigtige løsning får jeg stille og roligt opstillede nye valg op, indtil jeg ikke har flere kapitler. Her skal man ikke være bange for at lade kapitler gå i loop med hinanden. I Dr. Krank kan du gå ned i stuen og finde ting, men kan også sagtens vælge at gå op i tårnet igen hvis du har glemt noget – så genbruger jeg bare kapitlerne og sparer dermed 2 valg, som jeg kan bruge på andre ting.

På dit mindmap kan du også markere dine gates, sådan at du ved hvornår du skal begynde at holde igen med de mange valg.

Dette mindmap fungerer som din nøgle til historien – du kan bruge den til at tjekke for fejl, du kan holde styr på hvor alle kapitler peger hen og du kan holde styr på den røde tråd i historien. Jeg lyver ikke når jeg siger at det stykke papir blev guld værd både under og efter skrivningen, for ikke at tale om i redigeringsarbejdet.

Man kan godt skrive en roman uden en plotmodel, men en labyrintbog uden en oversigt, det er virkelig at lege med nederlaget i mine øjne.



Forhold dig til en fleksibel plotmodel

Godt. Nu har det handlet rigtigt meget om kapitler og overblik – men hvor er det at labyrint-bøger virkelig skiller sig ud? Hvad er den vigtigste regel jeg skal huske?

At din bog skal være spændende, også ved fravalg. Det er det vigtigste råd jeg kan give dig.
Et traditionelt plot er gerne ret forsimplet: Noget uventet sker, og hovedpersonen vælger at forfølge dette. Det er et fint romanplot, da hovedpersonen allerede tager beslutningen og gør historien spændende. Det skal du ikke regne med i en labyrintbog!

En ond ridder bortfører prinsessen. Vil du ride efter ham eller blive i byen og drikke øl?

Hvis du bliver i byen og drikker øl er der en god sandsynlighed for at historien ender der. Det må den ikke!

Derfor skal du sørge for at helten fra starten af har et mål. Det må gerne forandre sig, men der skal være et mål. Find en krone, slip levende fra psykopaten osv. Han må ikke bare være i gang med hverdagen, for så er det for let bare at fortsætte den.

Og giv kun valg, der fører historien videre. Hvis valget er mellem ild og candyfloss vælger man candyfloss. Det er derfor vi taler om at vælge mellem aske og ild, pest eller kolera. For det skal ikke være let.

Vær heller ikke bange for at straffe din læser for at tage den sikre vej. Jeg har da sat et par fælder ind til min læser i Dr. Krank, der når de rammer dem tror at nu er de sikre – men nej!

Der må kun være ét kapitel, der afslutter historien – det sidste. Ligesom i en rigtig bog. Resten er bare labyrint, der skal få dem på vildspor og lokke dem i blindgyder med døden til følge. En labyrint med for mange udgange er jo heller ikke sjov!

Det var mine tre vigtigste råd til at skrive en labyrintbog. Er det noget du kunne overveje at give dig i kast med?



God skrivelyst
Bjarke

mandag den 18. juni 2018

Fasthold motivationen til din roman

Du kender det måske godt. Du er lige startet på en ny roman. Det kører, du skriver og skriver. Men lige pludselig er den ikke så spændende mere. Den kører også lidt sløvt, gør den ikke? Og så er den der nye ide du har fået jo også ret spændende – måske du hellere skulle skrive på den?

Nej. Du skal gøre dine ting færdige, selv når det bliver svært. Her er mine råd til hvordan man kan fastholde motivationen.




Ved siden af min PC står hende her.
Det er min "redaktør", og går det
helt galt, tager jeg lige en kop
kaffe og snakker problemet igennem
med hende.
Det kan altid give mig motivationen
tilbage at tale plottet igennem,
og fordi jeg oplever at tale til en
(om end fiktiv) person, gør
jeg mig faktisk umage i at
fortælle historien spændende og får
selv igen lyst til den.
Hvor er problemet?

Det første du skal gøre, er at spørge dig selv hvor problemet ligger. Er det fordi du keder dig med historien, eller er det fordi du ikke ved hvordan du skal komme videre?

Har du planlagt historien på forhånd eller skriver du bare derudad? Måske har du overplanlagt historien, og det har fået din hjerne til at gå i stå: Den føler simpelthen at den allerede HAR fortalt din historie. Det du har brug for er helt klart noget uventet!

Eller også skriver du derudad og nu oplever du at din historie er kørt træt, og ikke rigtigt rykker sig nogen vegne. Her er der måske brug for at du får plottet lidt mere på plads.



Lav en berettermodel og/eller kapiteloversigt

Hvis du er en friskriver, der ofte starter historier med at sætte sig ned og skrive uden først at have en struktur, så er det et klassisk problem at du kan gå død i historien fordi den går lidt i stå midtvejs.

Dette er ofte fordi man glemmer de vigtige plotpoints, der skal drive historien videre – man har det jo lige så hyggeligt med skrivningen. Mange helt nye forfatterspirer oplever jeg også blive så glade for deres hovedperson lige inden de når halvvejs, at de slet ikke vil introducere et plotpunkt: For det er synd for hovedpersonen!

Men du holder ikke et hjem for pensionerede action-helte, så der skal altså ske noget i din historie. Derfor er mit råd altid at du skal lave en plotmodel, hvis du går i stå. Du kan fx bruge DEN HER!
Så finder du ud af hvor i din historie du er, ved at se på hvad der er sket i det du har skrevet. Måske har du krydset 1. plotpunkt, måske midtpunkt. Det er dit job at finde ud af. Og når du har det, så kan du meget bedre se hvor du er på vej hen, og hvad de sidste plotpunkter skal være.

Derefter er det bare at skrive. Er du stadig gået i stå vil jeg anbefale dig at lave en kapiteloversigt, hvor du i korte stikord skriver hvor dit kapitel skal starte, slutte, og hvilke informationer, der skal gives.



Gør noget uventet

… I historien altså. Jeg siger ikke at du skal melde dig til faldskærmsudspring eller blive spøgelsesbilist – det sidste så jeg gerne at du lod være med!

Men du er kørt fast. Din historie keder dig. Du ved måske hvad der skal ske, måske har du endda også en berettermodel og/eller en kapiteloversigt. Du synes bare det er så drivende kedeligt lige pludselig.

Så kik på din model igen. Hvad ville der ske, hvis du ændrede fokus i historien? Måske har du skrevet dig et sted hen hvor det fokus du havde i starten ikke længere er det vigtige? Så skal dine plotpunkter også ændres!
Eller måske skal du bare droppe den sidehistorie du har viklet dig ind i, som egentlig ikke gør noget for din historie, og som bare fylder og fylder?


Vær ikke bange for at lave en ny berettermodel til din historie – måske finder du ud af at den er bedre end den gamle. Måske finder du ud af at den gamle faktisk er ganske udmærket – og fordi du har set alternativet, har det forhåbentlig vækket glæden ved din historie igen!



Snak med en ven

Ring til en forfatter-kollega eller bare en god ven, der ved du skriver. Aftal en gåtur eller en kop kaffe, og sig at du gerne vil have lov til kun at snakke om din historie. Sig også gerne at du skal snakkes varm på den igen, så den du taler med, ikke også bare dræber ideen.

Måske snakker I om nye løsninger, måske hvor spændende din historie egentlig er. Måske snakker I om hvad den egentlig handler om, og hvordan du kom på den i sin tid. Det vigtigste er, at du finder frem til hvad der var kimen til din ide. Dit skrivebål skal have ny brænde for at holde ilden i live!



… If all else fails, write!

Ja, hvad kan jeg sige. De tre råd er gode, men hvis de ikke virker – og du bliver ved med at løbe ind i problemet med alle dine historier – så er det måske dig den er gal med?

Måske tror du ikke nok på dig selv og din skrivning. Tro mig, det kender jeg. Det var mit store problem da jeg startede med at skrive.
Måske får du bare mange ideer, og har aldrig været god til at færdiggøre længere ting – fordi du mangler træningen.


Så skriv. Sæt dig ned og sig at nu gør du den her historie færdig. Hvis ikke for andet, så for at sige at du har gjort det. Skrevet en bog færdig. Det er det første succeskriterie før du kan drømme om udgivelse og alt muligt andet.

Skriv det. Også selvom det er kedeligt, dårligt eller hvad du nu føler. For måske er det bare dig, der prøver at slippe væk – og det må du ikke. Skriv så du kan sige at du gør noget færdigt.
For du vil jo gerne det her. Ikke?



God skrivelyst
Bjarke