mandag den 30. juli 2018

3 ting jeg lærte efter min første udgivelse

Som forfatterspirer tænker man rigtigt meget over hvornår man bliver udgivet og hvordan det vil blive. Det  tror jeg er meget sundt og naturligt, det er jo det de fleste af os drømmer om!

Men jeg kan huske at det faktisk var ret svært lige efter den første udgivelse. Lige pludselig er man forfatter, men verden har faktisk ikke forandret sig synderligt.

Hvor står man? Hvad kan man gøre krav på i den her nye verden? Og hvad er næste trin?

Det var nogle af de spørgsmål jeg haavde efter udgivelsen af min første bog City Surfer. Her har jeg samlet de tre vigtigste ting jeg lærte på den rejse.



Du er ikke lovet noget

Jeg var selvfølgelig mega glad for at få antaget min bog. Alt andet ville have været en forbrydelse tænker jeg. Jeg kan huske det meget tydeligt, jeg tænkte nemlig: Nu er det sket. Jeg har knækket koden.

Jeg skulle til møde med min nye redaktør, og jeg printede selvfølgelig alle mine gamle manuskripter ud og lavede en fin lille bunke til hende: Der var kommet hul igennem, så NU skulle der udgives!

Ingen af de manuskripter blev udgivet. De var stadig ikke gode nok – præcis ligesom de ikke var første gang de var hos forlag. Og det havde ikke ændret sig bare fordi jeg var inde i varmen.

For jeg var heller ikke mere inde i varmen. Et forlag har mange forfattere, og mange bøger de skal have udgivet. De kaster ikke nødvendigvis alt væk for en ny forfatter, der skal hævde sig.
Selvfølgelig skal man vise de manuskripter man har, men man skal også overveje om gamle manuskripter er blevet bedre af at ligge stille - eller om det er på tide at se fremad!

På samme måde gjorde jeg det, jeg troede man skulle gøre. Jeg pøsede en masse penge ind i markedsføring og det var der på daværende tidspunkt ikke brug for.

Selvfølgelig var der brug for markedsføring, men der var ikke brug for at pøse penge i det. I stedet skulle jeg lave benarbejde: bruge de sociale medier til at opbygge et følge og gøre mig selv interessant, og den sidste del er i min optik det vigtigste.

Du er ikke lovet noget i den her branche, og det nytter ikke noget bare at sige du er her. Du bliver nødt til at gøre dig selv interessant for dem, der skal lytte til dig. Ellers er der jo også hende den anden …

(Og så har jeg stadig et par City Surfer-kopper tilbage hvis det har nogen interesse …)




Det er en trappe, ikke et podie

En anden ting man også kommer til når man endelig bliver antaget er at betragte forfatter-titlen som et podie. Det lykkedes. Man har gerne brugt mange år på at nå dertil, og måske er mange af de år gået med den samme bog, så det føles helt specielt når den endelig er røget gennem nåleøjet.

Nu vender lykken og man bliver en succesfuld forfatter. Forlaget vil servere champagne til store receptioner og betale markedsføringen af din bog, så du får reklamer over alt! (Tror du stadig på det refererer jeg til første punkt på den her liste).

Men det er ikke et podie. Det er en trappe.

Og hvor hårdt det end lyder, så har du kun lige trådt dit første trin på den trappe, og der er mange endnu.
Som alle der kender Game of Thrones
ved, så er magt en stige. Det samme
er forfatterlivet!
Og selv The Hand er vild med mine
bøger


De trin er der af en grund har jeg erkendt. Jeg har set nogen forfattere springe mange af trinene over, og har set endnu flere tro de kan gøre det, men i min optik er det altså en bjørnetjeneste af de store.

Jeg opdagede selv ret hurtigt hvor lille jeg egentlig er i den her verden. Der er en helt speciel måde at gøre tingene på, og selvom den har ændret sig med alle de nye forlag, så er der stadig en del af de gamle træk, der går igen: Fx i forbindelse med legater, synlighed og hvordan man bliver mødt i branchen.

Så mit bedste råd er faktisk at koncentrere sig om skrivningen. Opbyg et bagkatalog, lad bibliotekarer og andre få øje på dig og lære dine bøger at kende. Kom til forfatter-arrangementer og få kollegaer.

Og for Guds skyld: Hav en fest med det!



Hold fast i hvorfor du skriver!

Det her punkt kunne jeg mærke blev sindssygt vigtig for mig lige efter udgivelsen af min første bog.

Jeg var endelig kommet ordentlig ind i branchen (haha, tjek punkt 2), og nu skulle jeg bare til at være hotshot-forfatter og leve livet.

Jeg begyndte at skrive for at blive udgivet. For at leve op til en eller anden ide om hvordan forfattere gør. Og min skrivning led under det.

Jeg fik antaget et manuskript mere. Et nystartet forlag var interesseret, men de havde ikke fundet deres fodfæste endnu. Manuskript blev aldrig til bog, jeg afbrød samarbejdet da jeg kunne se at det ikke ville føre nogen steder hen.

Så besluttede jeg mig for at finde tilbage til hvorfor jeg skrev! Hvad det var jeg syntes var fedt.

Og pludselig kørte det hele igen.



Det er faktisk det vigtigste jeg vil sige i dag. Hold fast i hvorfor du skriver. Hvem du skriver for, og hvad du vil med det.

Det tror jeg giver bedre bøger. Og faktisk også sundere forfattere.


God Skrivelyst
Bjarke