Juleferie på bloggen

Ja, så sker det. Jeg har besluttet mig for, efter nu snart mange år hvor jeg har ignoreret julefreden, at tage mig en julepause fra bloggen.

Inden I går helt i panik, så kan jeg trøste med at jeg regner med stadig at opdatere hvis der kommer en novellekonkurrence eller lignende, men ellers så ses vi først igen mandag d. 6. januar 2014, hvor jeg vil gøre status over året 2013 – Og det glæder jeg mig til, for der er godt nok sket et par ting.

 

Derudover er der ikke mere at sige, end at jeg håber I alle har en god december måned, og at I får skrevet en masse – husk at man kan kalenderlysskrive, hvis man gerne vil gøre det lidt hyggeligt :)

 

Glædelig jul og godt nytår!

God skrivelyst

Bjarke

Min roman har fået støtte fra Statens Kunstråd

Det der med at jeg snart er roman-forfatter synes jeg har været en overvældende rejse. Først at blive antaget – waw. Der gik flere måneder før jeg rigtigt forstod det. Så har der været hele arbejdet med illustrator, og der siger jeg jer, at se en bog gå fra at være tekst, til også at være billeder, og se hvordan det hele går sammen i en overfed enhed: Det er ubeskriveligt.

Men lige når man så tror at man sidder øverst på bjerget, og det ikke kan blive bedre – hov, så kommer der en Gandalf-ørn og viser en et højere sted: Statens Kunstråd har valgt at støtte produktionen af min bog!

 

Det vil sige at der nu i kolofonen kan stå at bogen har modtaget støtte fra Statens Kunstråd, Jeg er "sådan en af dem" der modtager kunststøtte – yay!

 

Da jeg fik nyheden fandt jeg straks mine solbriller frem, og følte mig lidt rockstar resten af aftenen.

 

God skrivelyst!

Bjarke

Hvordan man kan bruge beta-læsere

Det hænder at jeg snakker med forfattere, der gerne vil prøve "det der beta-læser-noget". Jeg kan kun opfordre dem til det, og det er bare at finde nogen man kan bytte tekst med (Eller bare få til at læse ens tekst, men det andet plejer gerne at være mere givende i det lange løb).

Når de så har prøvet det, så er det enten en fantastisk oplevelse, eller også kan det hænde at det har været en lidt træls oplevelse, der ikke helt førte noget med sig – hvilket jo sikkert er den andens skyld.

Det tror jeg bare ikke det altid er.

 

Det er heller ikke ens egen. Det handler måske bare mere om at man ikke har træningen – og det er klart, hvis man lige er startet. Var du selv en god betalæser på din makkers tekst? Fik han/hun det ud af det hun ville have?

Husk at formulere hvad du gerne vil have, så det ikke bare bliver en korrekturlæser – medmindre det selvfølgelig er det du søger. En korrekturlæser kan jo være lige så godt afhængig af dit og din teksts behov.

For at gøre det lidt lettere, plejer jeg selv at arbejde med en gruppe forskellige typer betalæsere.

 

Plot-eksperten: Det er altid relevant at kende en plotekspert. I starten når du lige er gået i gang med ideen kan han hjælpe dig godt på vej, og senere hen kan han løse de knuder man får lavet i skriveprocessen, så man til sidst står tilbage med et solidt og lækkert plot. Måske er han ikke så skarp til de sproglige, og hvad så? Din historie skal også tjekkes igennem i skelettet.

Sprog-nørden: Her er der en, der mestrer skrivekunstens disciplin. Måske er sprog-nørden ikke ekspert til komma og korrektur, men til gengæld kan de lave sprogbilleder og formuleringer som ingen anden. De kan fange dine kluntede sætninger, rose dig for sprogblomsterne, og grundlæggende fortælle dig hvordan din historie sprogligt bliver stærkere.

 

 

Fan-girl'en (M/K): Du har skrevet et anslag. Måske også en god del mere, men stinker historien ikke? Er det ikke bare noget lort destilleret til bogstaver på hvidt papir? Måske man bare burde opgive den, finde på noget andet man kan skrive ... Ja, eller man kan sende det man har lavet til sin helt egen personlige fangirl. Det er hendes (M/K) job at elske din historie, fortælle hvor fantastisk den er, og at du bare skal fortsætte.

Ja, du får måske ikke så meget kritik ud af det, men du får et spark i røven, der forhåbentlig får dig i gang igen. Fan-girl'en kan gå hen og blive ens vigtigste betalæser, hvis man lider af skriveblokeringer.

Korrekturlæseren: Den sidste vil nogen sikkert kalde kedelig. Jeg er ikke den nogen. Det er altid rart at have en korrekturlæser ved holden, selv den bedste retskrivningsekspert kan lave fejl, og man behøver af den grund heller ikke være retskrivningsekspert for at være god forfatter. Så skal man bare kende en god korrekturlæser.

 

Der er sikkert mange flere end de fire, og her handler det om bare at finde din type – eller dine typer, for hvem siger man ikke kan have flere? Jeg bruger fx min plot-ekspert i starten af et romanforløb, når jeg finder på hvad der skal ske. Sprog-nørden kommer på senere, når det hele lige skal ruskes op og gøres lækkert. Fan-girl'en er GENIAL de dage hvor du bare føler det hele sejler (side 40-krisen hedder det herhjemme).

Og korrekturlæseren ... Ja, ham er der sgu altid brug for til sidst, inden manuskriptet skal til forlag.

Så find dig en gruppe betalæsere, find ud af hvilken betalæser du selv er – og giv så tilbage, hvad du gerne vil have!

 

 

God skrivelyst

Bjarke

Årets to sidste noveller fra mig

Hvad jeg ikke har fået fortalt endnu er, at jeg til Bogforum for nogle weekender siden, fik stukket to novellesamlinger i hånden.

Det drejer sig om Science Fiction Cirklens antologi: Farvel, min astronaut, og min novelle En god dag. Novellen tager udgangspunkt i mit eget liv da jeg gik arbejdsløs hjemme og snakkede med mit marsvin. Historien er dog blevet lidt mere spændende og scifi-agtig – så tag det helt roligt!

 

Historier til Drenge (2) er den anden novellesamling, jeg fik stukket i hånden. Den er udgivet af Tellerup og samler en masse af de mange bidrag til Drengelitteraturprisen, deriblandt mit eget: Chance eller ambulance.

Chance eller ambulance er historien om en gruppe drenge, der leger en udfordringsleg, og det er hovedpersonens tur til at tage chancen. Det er realisme, og har med metro-tunneller, fart og bare balder at gøre, så den er, vil jeg mene, bestemt en læsning værd.

 

De to nye samlinger her bringer så også min liste over udgivne noveller op på 13 titler! Jeg nåede ikke helt at fejre da jeg krydsede de ti, så det vil jeg gøre nu – YAY! Det bliver kun bedre af at der kommer en roman ud til næste år.

Håber også dit forfatterliv kører godt, det er nu engang det bedste!

God skrivelyst

Bjarke

Hvad sker der egentlig på forfatterskolen?

Det er ved at være lang tid siden jeg har fortalt om mit liv på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Måske er det fordi det er hårdt. Hårdt på den fede måde selvfølgelig, men damn. Det er også givende. Og jeg tror jeg er ved at forstå det nu.

Vi er i gang med vores romanforløb. Har næsten lige skullet aflevere de første fem sider til min roman - så sidder og finpudser dem synkront med at jeg skriver det her. Det er en ungdomsbog, en punktroman, realisme.

Og det er vildt sjovt, og vildt frustrerende. Jeg har aldrig skrevet en punktroman før - jeg plejer at have et skarptskåret handlingsplot, sådan fungerer jeg bedst. Og alligevel er det ret fedt at have sådan en historie, hvor nedslag/punkter i hovedpersonens liv skal få tema og følelser til at skabe læselysten.

Ideen med romanforløbet er, at vi skal udfordre os selv. Skolen er en legeplads og et laboratorium - og hvad bedre end så at prøve med noget, hvor du kan  være på herrens mark, og samtidig blive hjulpet på vej, og finde glæden ved noget, du måske aldrig ville have prøvet hvis det ikke var for skolen?

Jeg nyder det i hvert fald. Når jeg ikke lige er frustreret og vred over det. Men det nyder jeg egentlig også.

 

Norsk/dansk seminar i børnelitteratur

Oppe i Norge bor der også en forfatterskole for børnelitteratur. Den har vi her i weekenden haft et fælles seminar med, hvor vi foruden at snakke om hvorvidt der er en fælles nordisk børnelitteratur, også er blevet undervist i bl.a. litteraturens regler samt gysergenren i børnelitteratur.

Som gysernørd var det fedt at høre om lige præcis den genre, specielt fordi det var den norske forfatter Jon Ewo der stod bag, og foruden en stor viden om emnet har han også bare en fantastisk glæde over sig når han fortæller om genren, og om skrivning - hvilket kun kan være inspirerende. Jeg fik da også sammen med en dansk og en norsk elev lavet et udkast til en gyserroman, vi egentlig alle sad tilbage med følelsen af måske havde noget man kunne gøre mere med. Fedt!

Efter at Lars Bukdahl havde fortalt om litterære regler med udgangspunkt i OuLiPo blev vi udsat for at lave vores eget sprog, stadig i hold - Og sammen med to norske elever fik vi lavet et sprog, der selvom det var (næsten) uddød, også fortalte en tragisk historie - en sjov opgave, der blev yderligere interessant af, at man kom med forskellige sprog (norsk og dansk), og dermed måtte forholde sig til flere facetter af sproget, end man måske lige ville have gjort normalt.

Om lørdagen havde vi individuelle opgaver inden afslutningen, og hvor flere fik udfordret sig selv med at skrive om tabuer, valgte jeg at skrive en kontrafaktisk historie, der længe havde spøgt i min notesbog.

Så var det et godt seminar? Ja. Alene det at møde nye mennesker med samme interesse, men fra en hel anden skole og et helt andet land var ekstremt givende og lærerigt. At få lov til at samarbejde med dem i øvelser håber jeg har vagt andre end mins interesse for skrive-samarbejde på tværs af grænser.

Og om ikke andet kom man derfra med en masse ny viden, og i hvert fald et par nye ideer til ting man kan skrive.

Jeg håber i hvert fald seminaret kan blive gentaget, og at jeg har mulighed for at deltage igen næste gang. Fedt og lærerigt, og noget jeg aldrig ville gå glip af.

 

Og nå ja, Jon Ewo mener at jeg er "typisk dansk" og "en dansk arketype". De andre danske deltagere rynkede lidt på næsen - men sådan er misundelse jo. Eller også er det meget godt at Jon blev forfatter og ikke antropolog.

God skrivelyst

Bjarke

Konkurrence: Kan du skrive om satan?

Kandor har igangsat endnu en konkurrence, hvor man kan få udgivet en kortroman i deres nye serie "Den X. bog om satan".

Hvordan man tolker satan-figuren/begrebet er helt op til en selv, så længe man overholder disse retningslinjer:

• Det skal være fiktion: Om det er horror, krimi, thriller, romance, komedie eller noget andet er lige meget, bare Satan spiller en afgørende rolle.
• Længden på manuskriptet skal være på ca. 15.000-20.000 ord
• den må ikke tidligere have været publiceret.

Overholder din historie disse krav så send ind til projektet. Jo flere, des bedre – og forlaget begynder ikke trykningen før de første seks manuskripter er antaget.

Bliver dit manuskript antaget til serien, vil du blive honoreret med 10 frieksemplarer af dit bind i serien samt 15 % af salget.

Du kan læse mere om projektet på Kandors hjemmeside HER!

 

Så hvad venter du på? Grib englefjerpennen og skriv om ham der satan.

God skrivelyst

Bjarke

Gæstereportage: Fanø forfatterskole 2013

- En forfatterskole med nye venskaber og en masse skrivning

I uge 42 i år var 30 forfatterspirer på Skriveskole på Fanø. Skolen er i samarbejde med Brønderslev Forfatterskole. I år var forfatterspiren Sara Warming afsted, og her er hendes oplevelser af den intense skriveuge.

Man er vel altid nervøs når man skal prøve noget nyt og møde nogle nye mennesker.

Jeg var i hvert fald nervøs og kunne ikke sove natten inden turen gik til Fanø. Jeg havde i øvrigt fået en masse at vide om denne dejlige ø, som virkelig også levede op til de store forventninger, jeg havde fået.

Allerede da jeg fik fødderne plantet solidt på jorden efter overfarten, kom indtrykkene mig springene i møde. Man bydes nemlig velkommen af et lille hus pyntet med strik og hilsnen Velkommen til Fanø.

Lidt af nervøsiteten lettede. Så langt så godt.

Bussen, som kun kører en gang i timen, andre gange en gang hver anden time, var fyldt op med mennesker, da jeg steg på. Tankerne føj rundt i hovedet på mig, for hvem af dem skal også på forfatterskole?

Jeg overhørte en samtale, imellem to piger, som snakkede sammen omkring, hvor nervøse de var, for at møde alle de andre på forfatterskolen. Jeg så over på dem og prøvede at deltage i samtalen, selvom det var akavet, må man jo gøre en indsats, hvilket også viste sig at være en god idé.

Da bussen stoppede, steg over halvdelen af passagererne ud. Vi stod alle forvirrede og tæt pakket med kufferter og store tasker. En mørkhåret kvinde kom os i møde, inde fra det, jeg formodede, var der jeg skulle tilbringe ugen.

 

Vi blev venligt vist ind i det aflange hus. Hver dør havde fire navne klistret op på sig, og da jeg endelig mødte mit, var nervøsiteten på sit højeste.

Den efterfølende time kom tre andre piger vaklende ind i det lille værelse. Det var selvfølgelig svært i starten. Men alligevel kom vi hurtigt over barrieren, og allerede inden dagen var slut, føltes det, som om vi havde kendt hinanden altid.

Til aftensmad fik vi virkelig mulighed for at snakke med de andre, spise noget lækker mad og blive introduceret for vores lærere og den første skriveøvelse.

Tidligt næste morgen fik vi morgenmad, hvor undervisningen startede direkte bagefter. Mange ville sikkert kalde situationen for at være i skole, og faktisk lignede det også meget et klasseværelse. Men når man elsker at skrive, er skrivning bestemt ikke som at gå skole!

Omkring klokken 12 fik vi frokost, og derefter gik turen til Vaden for at se på sæler.

Resten af dagen, gik med endnu mere skrivning og hygge.

 

De næste dage gik meget skematisk med morgenmad, undervisning, frokost, tur og fritid.

Vi var bl.a. ude at se kunstmuseet i Sønderho, vi var til foredrag med to forfattere, som havde skrevet bøger sammen, vi var til mørkning i Hannes hus (mørkning er en gammel tradition, hvor man hører historier inden solen gik ned, for at få tiden til at gå) og så hyggede vi os ellers i Sønderho.

Alle turene gav inspiration til ens noveller/digte. Faktisk skulle vi også en tur på kirkegården midt om natten, kun for at få følelserne frem. Hvilket er noget af det vigtigste, man skal huske på, når man skriver. Det gør nemlig teksten meget mere realistisk for læseren.

Skrivningen var rimelig fordelt, og man kunne sagtens både få tid til at daske rundt og få skrevet ens bidrag til den bog, der kom ud af det.

Hen imod slutningen af ugen, begyndte det triste humør at komme frem, da sammenholdet var blevet så stort. Mange græd også, da vi skulle tage afsked. Men det siger bare, hvor meget man får ud af blot en enkelt uge på forfatterskolen. Vi holder stadig kontakten ved hjælp af Facebook, men savnet til den smukke ø og de dejlige mennesker i real life er svær at slippe.
Jeg kan klart anbefale at sende en ansøgning næste år, for det bliver en uge man aldrig glemmer!

God skrivelyst

Sara