Vi er i gang med vores romanforløb. Har næsten
lige skullet aflevere de første fem sider til min roman - så sidder og
finpudser dem synkront med at jeg skriver det her. Det er en ungdomsbog, en
punktroman, realisme.
Og det er vildt sjovt, og vildt frustrerende.
Jeg har aldrig skrevet en punktroman før - jeg plejer at have et skarptskåret
handlingsplot, sådan fungerer jeg bedst. Og alligevel er det ret fedt at have
sådan en historie, hvor nedslag/punkter i hovedpersonens liv skal få tema og
følelser til at skabe læselysten.
Ideen med romanforløbet er, at vi skal
udfordre os selv. Skolen er en legeplads og et laboratorium - og hvad bedre end
så at prøve med noget, hvor du kan være
på herrens mark, og samtidig blive hjulpet på vej, og finde glæden ved noget,
du måske aldrig ville have prøvet hvis det ikke var for skolen?
Jeg nyder det i hvert fald. Når jeg ikke lige
er frustreret og vred over det. Men det nyder jeg egentlig også.
Norsk/dansk seminar i børnelitteratur
Oppe i Norge bor der også en forfatterskole
for børnelitteratur. Den har vi her i weekenden haft et fælles seminar med,
hvor vi foruden at snakke om hvorvidt der er en fælles nordisk børnelitteratur,
også er blevet undervist i bl.a. litteraturens regler samt gysergenren i
børnelitteratur.
Som gysernørd var det fedt at høre om lige
præcis den genre, specielt fordi det var den norske forfatter Jon Ewo der stod
bag, og foruden en stor viden om emnet har han også bare en fantastisk glæde
over sig når han fortæller om genren, og om skrivning - hvilket kun kan være
inspirerende. Jeg fik da også sammen med en dansk og en norsk elev lavet et
udkast til en gyserroman, vi egentlig alle sad tilbage med følelsen af måske
havde noget man kunne gøre mere med. Fedt!
Efter at Lars Bukdahl havde fortalt om
litterære regler med udgangspunkt i OuLiPo blev vi udsat for at lave vores eget
sprog, stadig i hold - Og sammen med to norske elever fik vi lavet et sprog,
der selvom det var (næsten) uddød, også fortalte en tragisk historie - en sjov
opgave, der blev yderligere interessant af, at man kom med forskellige sprog
(norsk og dansk), og dermed måtte forholde sig til flere facetter af sproget,
end man måske lige ville have gjort normalt.
Om lørdagen havde vi individuelle opgaver
inden afslutningen, og hvor flere fik udfordret sig selv med at skrive om
tabuer, valgte jeg at skrive en kontrafaktisk historie, der længe havde spøgt i
min notesbog.
Så var det et godt seminar? Ja. Alene det at
møde nye mennesker med samme interesse, men fra en hel anden skole og et helt
andet land var ekstremt givende og lærerigt. At få lov til at samarbejde med
dem i øvelser håber jeg har vagt andre end mins interesse for skrive-samarbejde
på tværs af grænser.
Og om ikke andet kom man derfra med en masse
ny viden, og i hvert fald et par nye ideer til ting man kan skrive.
Jeg håber i hvert fald seminaret kan blive
gentaget, og at jeg har mulighed for at deltage igen næste gang. Fedt og
lærerigt, og noget jeg aldrig ville gå glip af.
Og nå ja, Jon Ewo mener at jeg er "typisk
dansk" og "en dansk arketype". De andre danske deltagere rynkede
lidt på næsen - men sådan er misundelse jo. Eller også er det meget godt at Jon
blev forfatter og ikke antropolog.
God skrivelyst
Bjarke
