Det korte svar er at Ja, det er nødvendigt. For du har ikke skrevet bogen ud i et køre, og din hjerne kan have forrådt dig med nye ideer selvom du ikke er klar over det, eller du kan have skrevet så hurtigt at din ellers perfekte stavning lider af trykfejl (Det er jo ikke altid at tastaturet kan følge med).
Derfor er det vigtigt at redigere. Og det er specielt de her 4 punkter man skal holde øje med når man først skal til at i gang.
Fungerer slutningen sammen med starten?
Det gælder faktisk om man skriver en novelle, en roman eller sågar en artikel til avisen. En histories start og slutning skal give mening sammen. Den drivkraft, der har fået os til at læse i starten, skal gerne blive forløst hen mod slutningen. Forestil dig en fodboldkamp, hvor spillerne i anden halvleg kommer ud og danser ballet. Måske synes du det er sjovt, måske bare underligt. Størstedelen af tiden vil jeg tro at du føler dig frustreret: Det var ikke den afslutning på kampen, du ville se! Du ville jo se fodbold!
Det samme gælder historier. Handler din om en rodløs ungs måde at deale med livet på, så kan slutningen ikke handle om hans forældres planlægning af en ferie, det giver ikke mening!
Så læs altid starten ekstra nøje, hold fast i hvad din historie handlede om, læs så bogen igennem for at følge din hovedpersons rejse, og når du når til slutningen: giver det så mening?
Virker karaktererne troværdige?
Selvfølgelig gør de da det. Man har jo skrevet dem, og de har jo faktisk talt til en under hele skriveprocessen. De har næsten været levende for dig, så hvordan kan de ikke være troværdige?
Fordi litteratur ikke er real life. Sandheden er at mange af os nok ikke ville være troværdige som litterære karakterer, vi skifter mening, vi tager valg, der ikke rigtigt fører til noget. Og nogle gange køber vi en kage uden at vi behøver trøstespise, vi er faktisk bare mennesker.
Det er personerne i din historie ikke. De er karakterer, og de skal give mening. Det kan være rigtigt svært at finde ud af om de egentlig giver mening – ligesom det kan være svært at se om vi selv giver mening (de er jo en del af dig): Derfor vil jeg altid foreslå at du får en betalæser på her. En der skal til at lære karaktererne for første gang, for de kan ret hurtigt finde ud af når der er en sådan uoverensstemmelse.
Alt det midt imellem
Nu har du styr på begyndelse og slutning, og dine karakterer er troværdige. Men der er jo også en masse scener inde i din bog. Kik også lige på dem.
Er de nødvendige for plottet? Skal de skæres til? Nogle gange kan man slette starten for at komme hurtigere til pointen, andre gange slutter man før dramaet rigtigt starter.
Er der nogle bifigurer, der ikke er nødvendige? Slet dem. Selvfølgelig kan man overfylde en lagkage, men man når til et punkt, hvor man ikke gider læse den fordi der bare sker for meget i den.
Korrektur
Sidste punkt er korrekturen. Selvfølgelig kan det godt være at du er 100% fejlfri i stavning og tegnsætning, det er jeg personligt også overbevist om at jeg er, når jeg skriver (En hurtig gennemgang af bare det her blogindlæg bevidner at det er LØGN!)
Og selv hvis man er 100% perfekt, så er ens tastatur det ikke. Jeg skriver ret hurtigt, og det betyder at der nogle gange går kludder i signalet fra bogstav til skærm, og det er okay. Når jeg skriver handler det ikke om at vinde en stavekonkurrence – det handler om at skrive. Jeg har også tit tomme ord hvor der bare står X eller Y fordi jeg ikke lige kunne huske ordet. Det kan jeg jo bare slå op bagefter.
Det er de fire punkter jeg altid vil mene man skal have fokus på når man skal til at lære at redigere. Der er også en masse andre ting, men det er meget afhængig af hvem man er som forfatter, og handler måske mere om at blive bevidst om sine egne svagheder.
Fx har jeg en tendens til at blive alt for blodig og klam når jeg skriver gysere. Det er tit med til at gøre historien dårligere, fordi det væmmer læseren mere end det interesserer ham. Det ved jeg nu, og derfor kan jeg skære dem fra eller redigere dem nu. På samme måde ved mine betalæsere det, og kan altid holde hånden over mig der – hvilket jeg er glad for.
Og nej, jeg undgår ikke de klamme scener, jeg får bare hjælp til at gøre dem lettere at sluge for læseren. Jeg dræber mine darlings, ikke mit litterære kærlighedsliv fuldstændigt!
God skrivelyst
Bjarke
