Men udenfor børnehaven kan det også være en ret givende egenskab at kunne, på få øjeblikke at bikse en historie sammen som man kan fortælle. Nogle gange kan det føre til en ny bogide eller et projekt med en illustrator.
Men hvordan gør man? Hvordan laver man en historie på få øjeblikke når det nu tager tusind år at plotte og planlægge?*
Simpelt: Du besvarer 3 spørgsmål, som kommer her.
En problemstilling
Hvad er der på spil? Savner Peter sin mor og far? Er der en ond fyrste, der har bortført prinsessen?
Dette er basis for enhver historie. Der skal være en konflikt eller en problemstilling og den skal du kende, for ellers kommer dine personer til at gå viljeløse rundt, eller have mindre vigtige problemer som blæser væk i vinden.
 |
| En problemstilling er kun god, hvis du har den rigtige hovedperson til den! |
Så det er det første spørgsmål du skal stille dig selv. Her kan det være en god ide at se din modtager i øjnene, hvis det er en historie du skal fortælle: Hvad vil de måske gerne høre om? Hvilken konflikt kan fange dem lige der hvor det er spændende?
Her får du altså rigtigt mange ting på plads: genre, hvad missionen er og hvorfor det er vigtigt.
Hovedpersonen og hans projekt
Næste spørgsmål er: Hvem skal det handle om?
Savner Peter sin mor og far fordi de er antropologer, der er ude at rejse? Er det en ung troldmand, der skal redde den bortførte prinsesse fordi han drømmer om at blive kongelig hoftroldmand?
Du mangler en eller flere hovedpersoner. I en hurtigt fortalt historie er en person mere end rigeligt, men selvfølgelig kan du godt have en pointe i at have flere. Et godt råd er dog altid at have en bærende hovedperson i en historie.
Nu har du pludselig et mål, fx en prinsesse der skal reddes, og en hovedperson, fx en troldmand, der skal redde hende for at blive hoftroldmand. Nu kan du teknisk set begynde at fortælle – men mangler måske stadig lige én ting for at undgå at historien siver ud i sandet.
Et klimaks du kan bygge historien op mod
Et klassisk råd er, at man skal finde ud af hvor historien slutter. Hvorfor? Ja, fordi hvis du ikke ved det kan du komme til at føre historien alle mulige steder hen, den ikke burde være, og så kan den blive ufokuseret og forvirre læseren/lytteren. Det gælder sig specielt ved mundtlige fortællinger – du har ikke tid til svinkeærinder.
Så find ud af hvordan historien skal ende. Skal troldmanden finde en magisk pil, som er det eneste våben, der kan skade fyrsten? Fint. Placer den i et fremmed land og lad ham rejse dertil, nu kan du gøre hvad du vil faktisk – for du har målet for øje!
Tænk dog stadig på din målgruppe: Har du ti minutter foran en gruppe børn skal du ikke lave et eventyr med rejser mellem mange lande osv. Keep it simple.
Er det for dig selv, så slå dig løs.
Faktisk kan jeg godt lide at lege den her leg med andre, der også arbejder med historier, da man hurtigt får tre historie-elementer på plads som man sammen kan bygge videre på. Så bliver det pludselig en leg eller et spil på hvor lang tid man kan køre historien og underholde hinanden (Det kan man ret længe).
Man kan også bruge den til kontrollerede dagdrømme. Inden jeg skal sove bruger jeg gerne en halv times tid på at ligge og fortælle mig selv en godnathistorie. Der bruger jeg den her metode og klør så bare på med historien. Enkelte historier har kørt over mange år, andre er afsluttede. Enkelte er blevet til bøger.
Så hvad venter du på? Fortæl din historie!
God skrivelyst
Bjarke
*En disclaimer: jeg bruger den her metode til at komme på hurtige historier jeg kan fortælle og pitche. Kan folk lide dem sætter jeg mig gerne og laver grundarbejdet med plotmodeller og person-trekanter. En forfatter bør aldrig springe over hvor gærdet er lavest.
