mandag den 11. juni 2018

Et godt kapitel - hvordan ser det ud?

Kapitler er en ret vital del af det at skrive. Det er en måde for både forfattere men også for læsere at navigere i en historie. Hvor mange kapitler er der, hvor lange er de, og hvad kan jeg forvente af et kapitel?

Derfor er det også sindssygt vigtigt at vi som forfattere er bevidste om hvordan vi bruger kapitler.
Selvfølgelig kan vi godt sige: ”Mine kapitler er fem sider. BUM.”, men er det givtigt? Hvad nu hvis kapitler kunne bruges aktivt til at navigere i din historie? Hvad hvis du kunne fortælle en masse ved pludselig ikke at fortælle noget?

Det kan kapitler også – og derfor synes jeg at man gør sig selv en tjeneste ved at være bevidst om hvordan man bruger dem. Her er mine tre fokuspunkter når jeg skriver romaner.



Længde og målgruppe

Når du skal planlægge dit kapitel, er det vigtigt at du har din målgruppe for øje.

Til en letlæsningsbog er et kapitel på 10 sider alt for meget. Målgruppen kan simpelthen gå død i det. I en episk voksenbog kan ½ side måske være for lidt. I en kunstnerisk og sprogtæt historie er en halv sides kapitler måske det helt perfekte?

Gå på biblioteket og find bøger, der minder om det du gerne vil skrive – og aflur deres tekst-mængde. På den måde kan du også hurtigere se hvor mange svinkeærinder du må lave i et kapitel, før du skal tilbage til hovedhistorien.



Opbygning

En god huskeregel ved en scene er at der skal gives en oplysning, der er vigtig for historiens fremdrift. Denne oplysning kan være en egentlig oplysning ”bomben er gemt dér”, eller det kan være en følelsesmæssig udvikling, et valg som hovedpersonen tager og så videre.

Det gælder scener. Et kapitel er lidt det samme, men så alligevel ikke. Har du kun en scene pr kapitel, så gælder det ovenstående 100%. Har du til gengæld flere scener pr kapitel, så gør du dig selv en tjeneste ved at tænke over hvad det sammenhængende træk ved kapitlet er. Er dine scener bare en masse oplevelser, der fører historien videre, men uden en egentlig sammenhæng – hvorfor så lave det kapitel der?


Tit og ofte kan man arbejde med mikro-kulminationer. Det betyder at alle de små oplysninger man giver i løbet af et kapitel, kan føre til noget spændende, som bliver udløst til sidst i kapitlet: Og dermed skaber en cliffhanger.

Samtidig kan man bruge kapitlet til at navigere i de informationer man giver i scenerne. I min roman Standby valgte jeg at have en fast form i kapitlerne, hvor jeg fokuserede på hhv. skole, arbejde, hjem og kærlighed for min hovedperson Niklas. Fire scener, alle med en udvikling i de fire felter.

Lige indtil, der skete noget drastisk i Niklas liv. Hans Storebror bliver dødeligt syg, og lige pludselig styrter hans liv sammen. Da jeg har introduceret hans liv som havende en fast form kan jeg nu pludselig bryde den form og dermed bryde læserens forventning til rytmen. De kommer altså til at føle hvordan Niklas glemmer skole og privatliv for at være der for sin bror.
Så overvej dit kapitels struktur og tag valg på baggrund af det.




Start og afslutning

Kapitlets start skal slå dens grundtone an. Har man flere fortællere er dette endnu mere vigtigt, for det er også her man navigerer i hvem, der fortæller. Samtidig skal der gives informationer om hvor vi er, hvad der sker, og hvordan det påvirker dem omkring os. Min regel er at dette skal gøres på 3 linjer max. Du kan ikke indlede et kapitel med uendeligt lange beskrivelser af et setting, for læsere vil have historie – de vil vide HVORFOR setting er vigtigt.

Men med det jeg sagde tidligere i baghovedet så skal man selvfølgelig også huske, at man kan vise ufatteligt meget ved så at lave uendeligt lange beskrivelser.
I en af mine yndlingsbøger Dorian Greys billede af Oscar Wilde, er kapitlerne godt opbygget og historien kører derudad. Lidt over halvvejs stopper den dog helt op, og der er et kapitel, der bare er EN lang beskrivelse af hans rigdom. Dekadent fortalt uden at tage hensyn til at læseren vil videre med historien.

Her brydes den fortællestruktur som kapitlerne før har lavet, fordi man har lavet en struktur tidligere.
Men som udgangspunkt: Start med 3 linjers setting og kom så i gang med historien! Hvem handler det om, hvor er vi, hvorfor er det vigtigt – tre linjer, videre.

Slutningen er også vigtig at have for øje. Jeg talte før om mikro-kulminationer, som er at man kobler alle scenerne sammen i et kapitel: Så de til sidst kulminerer i kapitlets slutning. Hver vigtig detalje, der gives i hver scene (Et objekt stjæles i en scene, en følelse skifter i en anden, et rygte gives i tredje – og de tre elementer skaber en kulmination i kapitlets slutning, så vores helt må flygte over hals og hoved).

Du bestemmer selv om du vil slutte i en cliffhanger, men hvis du har valget: Hvorfor så ikke?

Cliffhangers er hvor du afbryder historien lige inden forløsning.
Helten hænger fra klippen STOP, læs næste kapitel for at se om han klarer den.
Helten er lige ved at blive fanget af fyrstens vagter STOP, læs næste kapitel for at se om han klarer den.


Cliffhangers er ikke et krav, men man vil jo gerne have at læseren starter næste kapitel.


Det var mine råd til et godt kapitel. Håber de kan bruges!


God skrivelyst!
Bjarke