Som betalæser har man nemlig et helt særligt ansvar. Man skal læse en forfatters værk før alle andre, og man skal støtte det til at blive bedre. Man skal altså ligge de normale læser-briller, og tage mere redaktionelle briller på. Man skal simpelthen lære et håndværk.
Her kommer jeg med mine tre råd til hvordan jeg griber det an, når jeg betalæser for nogen.
Hvor er forfatteren i processen?
Det første jeg gør når jeg modtager et manuskript til beta-læsning, det er at finde ud af hvor i processen forfatteren er.
Ønsker de gennemgribende plotændringer eller skal jeg koncentrere mig om sproget. Dette gør at jeg kan arbejde mere fokuseret på det de har brug for: Og det er trods alt deres manuskript.
Det har også den fordel at jeg lige tænker mig om en ekstra gang, hvis jeg opdager noget stort: hvordan afleverer jeg lige den til forfatteren, hvis han skal aflevere til redaktør om 4 dage? Det kræver en del bløden op og hjælp så forfatteren ikke står på bar bund og føler at de skal aflevere lort.
Specielt fordi det sjældent er sådan. Tit og ofte er det blot små ting, der let kan rettes: Sådan føles det bare ikke, hvis man ikke kan se det. Derfor har vi en forpligtelse på at vide hvad forfatter vil have, hvor de er i processen, og hvordan vi giver dem den bedste mulige oplevelse med at rette sit manuskript. Det er også det de næste to punkter handler om.
Hvor ser jeg det i teksten?
Det spørgsmål er altid godt at stille sig selv. Man læser fx en gyser, og den er uhyggelig. Det er jo dejligt. Man siger til forfatteren: ”Hvor er den uhyggelig” og alt bliver ved med at være dejligt.
Men ingen af jer har fået noget ud af det, udover bekræftelse af at gyseren er uhyggelig. Nej, prøv i stedet at læse sætningerne igen. Er det en bestemt sætning? Nogle bestemte ord? Hvad er det, der gør at du synes det er uhyggeligt? Og ”Det synes jeg bare” er ikke svar i dette tilfælde. Det er de almindelige læsere, der må sige det.
Sidder du i en stol må du også godt sige ”Den er blød”, men en, der laver stole skal vide hvordan han gør den blød, og hvad der gør bløde stole.
Så læs teksten igen, og marker hvad det er der virker. Det samme gælder i romancer. I Fantasy. I alle typer litteratur faktisk.
For kan du først sige hvad der virker, har du også lettere ved at forklare hvorfor noget ikke virker: Hvorfor er den scene ikke uhyggelig? Og du vil få lettere ved at blive konstruktiv: Måske hvis man gjorde …
Du bliver altså en bedre læser, kritikgiver OG forfatter bare ved at spørge dig selv hvor du ser det i teksten. Smart, ikke?
Vær bevidst om berettermodeller
Det her er altid en farlig ting at skrive. Der er mange forfattere, der får knopper når man nævner berettermodeller, og fred være med det.
Man behøver ikke skrive ud fra dem hvis man slet ikke kan. Jeg vil dog altid opfordre til at læse op på dem og lære dem at kende, for de er ret tone-angivende hvad angår hvordan mennesker læser og hører historier.
Og som beta-læser eller kritikgiver kan de være ret smarte at kunne. Der er noget i et plot du synes stikker ud eller ikke giver mening. Du kan bare ikke helt forklare hvad det er. Det er ikke noget, der bryder logikken, det er mere … Ja, som om historien bare mister fokus eller taber spænding …
Ty til en berettermodel.
Når jeg betalæser plejer jeg gerne at have et ark ved siden af, hvor jeg lige skriver stikord til hvor jeg tror vi er på en berettermodel.. Denne retter jeg så til efterhånden som jeg kommer ind i historien og finder ud af hvor vi er.
Sker der noget, hvor jeg kan se at historien mister momentum eller spænding så noterer jeg det og læser videre. Efterhånden som jeg læser videre kan jeg så måske se om scenen skal flyttes, omskrives eller slettes. Tit og ofte er det nemlig et problem med hvornår en handling sker i forhold til hvor langt vi er i historien, og det kan ses ret enkelt i en berettermodel.
Så find en klassisk berettermodel du altid har ved hånden, fx spændingskurven eller plotpunkt-modellen som du kan læse om ved at trykke på dem. Den hjælper dig med at holde fokus på historien du læser, og du får en faglig ballast når du skal forklare hvorfor der er et problem med spændingen.
Bare husk på at du ikke kan diktere en anden forfatters historie. Nogle gange kan det være vigtigt for dem at en scene står et bestemt sted: Så må du tænke kreativt. Hvordan kan du hjælpe med at gøre det spændende? Kan der ændres på andre sceners rækkefølge eller lignende?
Det er mine tre punkter til at blive en bedre beta-læser. Det vigtigste og altoverskyggende i denne henseende er faktisk ganske enkelt: Don’t be an ass.
Det her er ikke tidspunktet hvor du skal nedgøre eller vise hvor overlegen du er. Det er til gengæld tidspunktet hvor du skal vise pædagogisk snilde, og hjælpe din forfatter til at gøre sit manuskript bedre. Du skal forhandle og du skal argumentere, men du skal også respektere at det er deres værk og ikke dit.
Og så et afsluttende citat jeg elsker at fyre af når det kommer til kritik:
”By celebrating what’s right, we get the power to fix what’s wrong.”
God skrivelyst
Bjarke
