søndag den 31. januar 2016

Natten er ung, og morgenen er frisk

Jeg har også et dødeligt arbejde. At være forfatter og tjene penge på det er en helt fantastisk glæde - men jeg kan også godt mærke på mig selv, at der er to ting jeg savner, når jeg "bare" er forfatter:
  • Kollegial samvær om ALT ANDET end at skrive bøger
  • En fast månedlig lønningscheck

Det er to for mig ret store fordele. Desværre er der også en ret stor ulempe ved det der "dødelige" arbejde, nemlig tiden: De fleste arbejder insisterer nemlig på at tage dine bedste timer fra dig!


Eller gør de? Har du egentlig overvejet hvornår det er, du skriver bedst?



Morgenskriveren

Jeg er selv en morgenskriver. Jeg er et morgenmenneske, og har intet problem med at stå op før solen for at hakke ord ned i et tastatur. Det er om morgenen at mine bedste skriveresultater kommer. Desværre kræver mit arbejde også at jeg møder tidligt ind flere dage om ugen.


Det lyder jo som et uløseligt problem, men det jeg gjorde var, at jeg tog fat i min leder, og spurgte hvordan hun ville have det med, at jeg mødte ind tidligere end jeg skulle, og så bare satte mig ind og skrev. Hun syntes bare det ville være hyggeligt, og det mente flere af mine kollegaer også, da det jo ville være rart at der var en at sige godmorgen til, når man så mødte ind.


Det resulterede i at jeg nu møder ind en halv til en hel time før og får skrevet på mine projekter - og ikke skal stresse over at nå en bus eller et tog, for jeg er der jo allerede. Når klokken nærmer sig mødetid så skal jeg bare skrive til næste punktum.


Møder du sent nok til at kunne sidde derhjemme og skrive, vil jeg dog også foreslå det - og ideen med at stå lidt tidligere op for at få det bedste ud af sin tid er faktisk helt fantastisk når man først kommer ind i rytmen.


Og det er dejligt at kunne give sig selv 100% på sit andet arbejde, fordi man nu har fået overstået dagens skrivning.



Aften/Natskriveren
Den her er svær. Er man en af dem, der elsker at skrive om aftenen og til langt ud på natten, ja, så er man ofte også den, der er monstertræt dagen efter på arbejde.
Hvordan løser man lige det problem?


Igen vil jeg opfordre til at snakke med kollegaer og chef. Mine kollegaer er udprægede B-mennesker, og på den måde supplerer vi hinanden meget godt. De er mest på om eftermiddagen hvor jeg er helt udkørt, og jeg er på om formiddagen hvor de er trætte.


Så find en kollega, der er A-menneske og tilrettelæg din vagt med ham hvis det er muligt. Selvfølgelig kræver det også nogle ofre: man kan ikke både møde sent og få tidligt fri, så man skal være realistisk.


Men betyder det at man får skrevet, gør det så noget?



På hjemmefronten skal man også tage samtalen. Er begge parter A- eller B-menneske kan det faktisk være sværere, end hvis man er hver sit. Som A-menneske kan man stå op før den anden og skrive, og så er man klar til at være sammen som par, uden at skrivningen skal komme i vejen. På samme måde går A-mennesket også gerne tidligere i seng, og det skal han eller hun have lov til: For så får B-mennesket jo dejlig tid til at skrive!


Det du bestemt ikke må ...

Er at skrive når du har lyst. Eller, jo, selvfølgelig skal du også skrive når du har lyst. Alt andet ville jo være åndssvagt.


Men du skal ikke fravælge en rutine til fordel for lystskrivningen, for det kan betyde at du i lange perioder "ikke lige har lyst", og derfor først skal skrive dig varm igen når du endelig får lyst - og lige så hurtigt igen kan miste lysten til at skrive, og igen skulle vente måneder ...


Så få dig en rytme, om det så er morgen eller aften er sådan set ligegyldigt for mig. Om det er tre gange 20 minutters intensiv skrivning, eller en halv nats skrivning med youtube i baggrunden skal jeg ikke blande mig i - bare du får en rutine, der i sidste ende ender ud i det du netop skriver for: Færdige historier og et godt skrivedrive.

Hvornår skriver du bedst? Er du morgenskriver eller aftenskriver? Og hvor intenst går det for sig?


God skrivelyst
Bjarke