Artiklen er blevet rigtig lang, og jeg har derfor valgt at dele den i to. Gider du ikke læse, kan du herunder se videoen fra Bogforum.
Læs bøger
Det er en kliche, og jeg tror alle bruger den: Hvis du vil blive god til at skrive, bliver du også nødt til at blive god til at læse bøger.
Bøger giver dig selv en bredere forståelse af sprog, og du lærer meget om hvad du kan gøre ved at se hvad andre gør. På samme måde kan du blive inspireret af nye inputs – eller provokeret, og tænke at du kan gøre det bedre hvis …
Samtidig bliver du stærkere sprogligt af at læse andres sprog, og du bliver bedre til at identificere andres faldgrubber og problemer. Dette hjælper dig både til at se dine egne problemer, men også andres – du bliver altså også en bedre betalæser for dine kollegaer!
Ha’ en lommebog på dig – altid!
Jeg har altid en lommebog på mig. De er smarte i tilfælde af at du hurtigt får en ide, et sprogligt billede, eller bare noget du skal huske, så kan du skrive det ned, og du slipper for altid at være afhængig af din hukommelse – og så kan din hjerne bruge tiden på at være kreativ i stedet.
Jeg bruger min egen lommebog til et hav af forskellige ting:
- Jeg skriver noter til det jeg arbejder på lige nu – Hov, sådan kan jeg løse …
- Jeg skriver sjove sætninger og ord ned, som jeg måske, måske ikke kan bruge senere
- Nye ideer bliver også noteret. Selvom jeg ikke har tiden til at arbejde på dem lige nu, så kan de være dejlige at forankre skriftligt – og når jeg så mangler et skriveprojekt kan jeg bladre tilbage i bøgerne og finde mine noter.
- Og så bruger jeg den til skriveøvelser når jeg selv er på farten.
Den sidstnævnte er smart fordi den kan tage billeder og på den måde forankre visuelle indtryk. Til gengæld lader den dig ikke så let tegne og skrive på kryds og tværs af siden, hvilket for mig er en vigtig del af min ideproces.
Så her må du selv tage stilling til hvad der virker for dig!
Fortæl historier til dig selv
Jeg er begyndt på når jeg går i seng at fortælle en historie til mig selv. Ofte starter jeg med en hovedperson, og så slipper jeg fantasien løs.
(Lige nu er jeg i gang med at undersøge et science fiction-univers, som måske/måske ikke bliver et skriveprojekt.)
Konceptet hedder den hypnagogiske tilstand, og er en slags meditationslignende trance, hvor man lader underbevidstheden slå sig løs. I stedet for at tænke på sin ide i forhold til plot og struktur (altså en meta-tilgang til sit projekt), så slår man tankerne fra og lader hjernen lege det frem i fantasien.
Ideen om den hypnagogiske tilstand er beslægtet med hvordan vi legede som børn: Så sker der det … Så sagde vi … Det vil sige at i stedet for at bruge ustyrlige mængder af tid på én detalje eller et plottwist – så får vi hjernen til at lave en færdigskruet historie til os, og dén kan vi så bagefter pille ved med de store forkromede tanker.
De metoder jeg bruger til at komme i hypnagogisk tilstand er:
Meditation: Jeg går en halv time tidligere i seng og slipper fantasien fri, eller bruger en halv time i bussen, eller …
Leg med legetøj: Det her er den sværeste disciplin i verden, fordi vi som voksne har lært at vi ikke længere må lege. Jeg siger GLEM DET. At skrive en roman eller novelle er også at lege, med sprog og med handling, og det er præcis det børn gør! Så find dit gamle legetøj frem og kom i gang!
Tegne og fortælle: Hvornår har du sidst siddet med en blok og en blyant og tegnet? Bare tændstiksmænd, man skal ikke være ekspert eller noget. Men bare tegnet og fået en historie til at springe frem. Prøv, det er dejligt.
I næste uge kommer de resterende 2 råd, og indtil da, er det kun tilbage at sige:
God hypnagogisk tilstand
Bjarke Schjødt Larsen
