Sidst gik vi igennem hele første halvdel af plotpoint-modellen. Vi hørte om første plotpoint, hvor heltens rejse begynder, samt første pitch point, hvor både læser og helt skal mindes om det farlige, der truer i historien.
Hen mod midten skulle, der introduceres en ny vinkel på historien, så hovedpersonen kan få nogle nye dilemmaer at slås med, og det fører mig til første punkt i anden halvdel af historien.
Andet pinch point skal falde 65% inde i historien, og her skal vi igen mindes om den stigende alvor i den trussel man har opstillet i historien.
75 % inde i historien nærmer vi os slutningen, og det er også her at andet plotpoint skal findes.
Andet plotpoint er sidste chance for at give nye informationer inden hele historien afsluttes. Denne sidste information skal gøre helten til katalysator for afslutningen, og når det er sket MÅ DU IKKE introducere ny viden i historien mere.
Alt det du gerne vil sige skal have været præsenteret – så har du et twist til slut, skal der være noget i de 75% før slutningen, der peger i den retning. Lad os tage Harry Potter og de vises sten som eksempel: Snape er slet ikke skurken selvom vi har troet det hele tiden! Det bliver afsløret i de sidste 25 % - så hvordan passer det med modellen?
Vi har igennem hele forløbet fået at vide at professor Quirrel var nervøs, havde fået en ny turban og at Harrys ar brændte tæt på ham. Samtidig bliver det forklaret at den forbandelse Snape kastede under en quidditch-kamp faktisk var en modbesværgelse for at hjælpe Harry.
Det jeg prøver på at sige er, at der har været utallige spor igennem hele bogen til at Snape slet ikke er skurken, og at vi burde være på vagt over for Quirrel – vi vælger bare som læsere at følge Harrys overbevisning, og derfor kommer det hele som et twist for os – men informationen HAR været givet.
Og når den sidste information så er givet i andet plotpoint, så er vi klar til at lade helten blive katalysator eller aktør i sin egen historie. Til dette er der tre tilgange, og jo flere man kan få med af de tre, jo bedre:
Helten er katalysator: Helten stiller sig op og tager aktivt del i kampen mod det onde. Dette kan gerne skyldes et personligt tab, fx tabet af en læremester.
Helten i personlig udvikling: Helten demonstrerer at han har besejret fortidens dæmoner, og nu er klar til at bekæmpe det onde, som han ikke var i stand til før.
En ny og bedre helt: Helten demonstrerer mod, kreativitet, og ud af boksen-tænkning i arbejdet med at bekæmpe det onde.
Det var det. Vi er færdige med alle punkter, og du er nu klar til at plotte din næste pageturner. Nej, vent. Jeg har gemt to punkter til sidst. Måske faktisk de to vigtigste, nemlig: Inciting incident og Cathartic moment.
Når man taler om romaner, siger man gerne at anslaget skal sælge den bog man sidder med, og at afslutningen skal sælge ens næste bog. Dette er helt korrekt når man bruger denne model, og det beskrives bedst ud fra de førnævnte begreber.
Inciting incident er det samme som anslaget. Her skal hovedpersonen og dennes univers før bogen går i gang beskrives, samtidig med at vi skal fatte interesse og sympati for ham eller hende så vi rent faktisk gider læse bogen færdig.
Du kan læse mere om anslag HER!
Cathartic moment er afslutningen. Her taler jeg ikke om den store kamp med skurken, men siderne umiddelbart efter. Det er nu at Dumbledore skal besøge Harry på sygesalen, og at Hagrid skal sige farvel til Harry.
Det bedste er hvis man her kan hive bogen op på et højere niveau og vise hvordan den har påvirket helten eller verden for det bedre. For eksempel har Harry nu accepteret at han aldrig får sine forældre tilbage som han drømmer om i det magiske spejl, men han vil altid have minderne – eksemplificeret i Hagrids gave: et familiealbum.
Det var det, plotpunkts-modellen er færdig, og du er forhåbentlig klar til at skrive din egen pageturner. Hvad venter du på?
God skrivelyst
Bjarke
