mandag den 18. april 2011

Helt ude i skoven fantasy-konkurrence!

Så er det blevet tid til endnu en årligt tilbagevendende konkurrence, og også denne gang er genren valgfri så længe den er fantastisk (dvs fantasy, scifi, horror).

Max længde er op til 8000 ord, og temaet for konkurrencen er ”skov”. Det vil sige at der skal handle om en skov, eller forekomme en eller flere skove i historien. Skoven behøver dog ikke være det fantastiske element, så man kan sagtens slå sig løs med vampyrer eller hvad hjertet begærer – bare der er en skov med.

Deadline er 1. juli 2011, og er man under 20 år gammel kan man desuden deltage i ungdomskonkurrencen hvis man ønsker dette. (dette aflukker ikke en fra hovedkonkurrencen, så er man ung skal man bare sige det).

Har man en god historie skal man bare sende den til novelle2011@fantastik.dk

Foreningen Fantastik står bag konkurrencen, og de er lidt vage med hvad præmien er. Der er ingen penge, men de nævner en udgivelse i en publikation, men uden at være egentlig konkret. Sidste års vinder blev trykt i Himmelskibet, så det er måske et meget godt bud.

og tak til Saynab for at gøre mig opmærksom på konkurrencen :)
God skrivelyst
Bjarke