Jeg lukker Skrivekrampe.dk ned. Det føles så underligt at skrive, men samtidig også helt rigtigt.
I de sidste 10 år har jeg mere eller mindre hver mandag lavet et indlæg om hvordan man bliver bedre til at skrive, hvordan man lever som forfatter, om skrivekonkurrencer og foredrag. Jeg har skrevet om min første udgivelse, om mine år på Forfatterskolen for Børnelitteratur. Ja, vi har været vidt omkring.
Og nu er vi nået til enden.
Jeg nyder stadig at nørde skrive-teknikker og alt muligt andet, men jeg må indse at jeg har fået for travlt med mine bøger. Samtidig er presset med at levere nyt hver mandag blevet stort, da jeg egentlig føler at jeg har været ret godt omkring det meste. Det sidste halve år har føltes lidt gentagende, og dét synes jeg er en skam.
Hvis du stadig gerne vil holde styr på skrive-konkurrencer vil jeg anbefale facebook-siden ”Forfatter deadlines – dk”, hvor et rigtigt fint community hjælper hinanden med at holde styr på de mange konkurrencer.
Angående alle mine indlæg regner jeg ikke med at slette bloggen, så har du et yndlingsindlæg skal du ikke være bange for at det forsvinder. Der vil bare ikke komme nye indlæg fremover.
Så mange tak til alle jer der følger, og også jer der har fulgt. Til jer der skriver, har skrevet eller vil skrive. Jeg ønsker jer det bedste held og lykke med jeres historier, og glæder mig til at følge JER nu.
Tak for 10 fantastiske år med Skrivekrampe.dk
Rigtig god skrivelyst!
mandag den 16. december 2019
mandag den 9. december 2019
3 metoder til at få ideer
Der er mange måder at lokke ideer frem på. Bl.a. Kanonkongen
fra P3 har en udmærket fodbold-metode som han beskriver i sin bog Kanonkongens samlede værker. Den går
grundlæggende ud på at forestille sig en fodboldbane, og så lade en kendt
person skyde en bold af sted efter en, og så skal man på vejen slippe
associationerne fri. Jeg vil foreslå jer at låne bogen hvis det lyder
interessant, da han kan forklare metoden langt bedre end mig.
Hvad nu hvis-metoden
Men hvordan gør jeg så, når jeg skal arbejde med ideer? Jeg har to metoder. Den
første er en jeg har til fælles med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes, og som
jeg har valgt at navngive Hvad nu hvis-metoden. Den går i al sin enkelthed ud
på at sige hvad nu hvis til ALT!
”Hvad nu hvis der virkelig var skeletter i skabene? Hvad hvis det var dem der bevogtede ens hemmeligheder?”
Resten er historie, men det første i hvert fald til Nicoles
debutbog og en fantastisk fantasy-historie som jeg varmt kan anbefale.
Så hver gang du siger eller læser noget, så husk lige at
spørge: Hvad nu hvis? Og tjek om der er en god historie.
Research-metoden
Dette er min foretrukne metode. Den fungerer godt for mig, og resulterer også gerne i at man samtidig bliver lidt klogere. Det handler i bund og grund om at læse og se en masse fjernsyn. Gerne om faglige emner.
Skriver man fx Science Fiction er en god ide at læse
illustreret videnskab, da de ofte skriver letforståelige artikler omkring nye
emner, som kan inspirere en.
Bliver man så inspireret så er det bare at gå på
biblioteket eller internettet og begynde at læse. På den måde får man både en masse
viden, som man selv og ens karakterer kan bruge – men samtidig kan man
pludselig blive inspireret til noget helt nyt og på den måde udvikle ideen.
Min novelle Portræt af dukke og dreng (fra Dystre Danmark 2), er et godt bud på dette. Jeg elsker horror og gys, og en af
mine yndlingsting er at gå på youtube og finde uhyggelige billeder og film. Her
stødte jeg på det uhyggelige billede The hands resist him, og jeg vidste at jeg
måtte vide mere om billedet.
Det resulterede i mange timer på wikipedia og
lignende sider, indtil jeg havde en stor viden om netop dette billede. Den
viden, specielt vandrehistorien bag billedet, gav mig ideen til novellen, og
voila, pludselig havde jeg en historie om uhyggelige billeder og skræmmende
børn. Redaktøren kunne også lide historien, og nu har jeg både en masse viden
om et maleri, en anekdote jeg kan fortælle til foredrag eller i blogindlæg, og
en fed novelle som folk forhåbentlig kan lide, og vil gyse over. Tre ting, bare
ved at læse. Det er da meget fedt, ikke?
Idebank
Det vigtigste råd jeg kan give, når man skal få ideer er at have en idebank. Det kan være en lille notesbog eller et dokument på computeren, det bestemmer man selv.
Tanken er at man skriver sine ideer ind i den, og jævnligt
ser på dem, for at se om nogle ideer måske kan lægges sammen til en fed
historie, eller om man har fundet en ny vinkel på en gammel ide. Samtidig er
det en god måde at huske sine roman- og novelleideer på, og kan hjælpe en til
at finde gejsten for et gammelt projekt. Specielt hvis man er lang tid om at
skrive en roman kan dette være smart, da man så kan skrive andre romanideer ned
heri, så man ikke glemmer dem inden man er færdig med den første.
Så skynd dig at lave en idebank, begynd at læs en masse – og
husk at spørge Hvad nu hvis? Så er du godt på vej til at få de fede ideer
snart.
God skrivelyst
søndag den 1. december 2019
Hvor lang tid tager det at skrive en bog?
For mange år siden underviste jeg en gruppe unge kaldet Forfatterspirerne sammen med Nicole Boyle Rødtnes hvor snakken faldt på hvor lang tid det tager at skrive en bog.
Nicole opstillede det på en ret interessant måde, da hun ligesom mig gerne i en eller anden udstrækning udtænker sit plot før hun skriver. Hun spurgte ganske simpelt:
Derefter var spørgsmålet så hvilken bog man ville skrive. Nicole, der skriver lange bøger, brugte gerne eksemplet 200 sider:
Ville man skrive en roman på 200 sider og kunne skrive 2-5 sider på en dag, så ville man kunne færdiggøre en gennemskrivning på ca. 66 dage (nok lidt under, da jeg har divideret 200 med 3 (gennemsnittet af 2-5)
Selvfølgelig er der derefter redigering og betalæsning, men 66 dage. Det er lidt over to måneder, det er da ikke så uoverskueligt igen?
Jeg synes det var en meget interessant måde at se det på. Og som Nicole også sagde: Planlægningen af bogen kan tage år nogle gange, men selve skrivningen, den går så hurtigt som du kan skrive det.
Ulempen ved at se sådan på det er hvis man har 0 sider på de dårlige dage, og man har rigtigt mange dårlige dage - for så er det klart at bogen står stille! Der er hemmeligheden ikke at arbejde på at højne sit sideantal på gode dage, men i stedet gøre noget ved mængden af sider på dårlige dage.
Fordelen ved netop at gøre det hurtigt er jo også at du sørger for en stringent fortællestemme (Du vokser så at sige ikke ud af din stemme på så kort tid), du bliver ikke træt af historien på samme måde som hvis du skriver i flere år.
Så hvad venter du på? Smut ind på artikelsektionen, planlæg din bog og få den så skrevet! Det er faktisk kun dig du venter på!
God skrivelyst
Nicole opstillede det på en ret interessant måde, da hun ligesom mig gerne i en eller anden udstrækning udtænker sit plot før hun skriver. Hun spurgte ganske simpelt:
- Hvor mange sider kan du skrive på en god dag?
- Og på en dårlig dag, hvor mange kan du så presse ud?
Derefter var spørgsmålet så hvilken bog man ville skrive. Nicole, der skriver lange bøger, brugte gerne eksemplet 200 sider:
Ville man skrive en roman på 200 sider og kunne skrive 2-5 sider på en dag, så ville man kunne færdiggøre en gennemskrivning på ca. 66 dage (nok lidt under, da jeg har divideret 200 med 3 (gennemsnittet af 2-5)
Selvfølgelig er der derefter redigering og betalæsning, men 66 dage. Det er lidt over to måneder, det er da ikke så uoverskueligt igen?
Jeg synes det var en meget interessant måde at se det på. Og som Nicole også sagde: Planlægningen af bogen kan tage år nogle gange, men selve skrivningen, den går så hurtigt som du kan skrive det.
Ulempen ved at se sådan på det er hvis man har 0 sider på de dårlige dage, og man har rigtigt mange dårlige dage - for så er det klart at bogen står stille! Der er hemmeligheden ikke at arbejde på at højne sit sideantal på gode dage, men i stedet gøre noget ved mængden af sider på dårlige dage.
Fordelen ved netop at gøre det hurtigt er jo også at du sørger for en stringent fortællestemme (Du vokser så at sige ikke ud af din stemme på så kort tid), du bliver ikke træt af historien på samme måde som hvis du skriver i flere år.
Så hvad venter du på? Smut ind på artikelsektionen, planlæg din bog og få den så skrevet! Det er faktisk kun dig du venter på!
God skrivelyst
mandag den 25. november 2019
10 gode råd til romanen (2)
Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke lige kan give ti gode råd til hvordan man skal gribe romanskrivningen an. Jo, det kan jeg godt. Jeg har samtidig prøvet at linke til mine tidligere artikler, sådan at I kan læse mere de forskellige råd. Her er de sidste fem!
6. Se dagligt på dit manuskript
Dette er et råd jeg selv fik fra en anden forfatter i sin tid. Som jeg skrev i #2 så handler det om at tage sig tiden til at skrive. Er man dog inde i en periode hvor det ikke kan lade sig at gøre (fx eksamenstid eller for meget arbejde), så må det være sådan. Det vigtigste er så bare at man holder gang i teksten. I stedet for at lukke sit skriveprogram ned og først se på teksten når man har tid igen, skal man simpelthen en gang dagligt lige åbne dokumentet og se på det. Se hvor langt det er, læse et stykke man synes er godt, måske rette lidt i det man ikke synes er så godt.
At se dagligt på sit manuskript gør at man stadig har det i sin bevidsthed, og derfor har lettere ved at bibeholde skrivegejsten, og glæden ved ens historie.
7. Sammenlign, men kopier ikke!
Man må ikke kopiere fra andre. Basta. Det er useriøst og det bliver opdaget. Men du må stadig gerne sammenligne. Det gør jeg ofte, finder en bog eller en film som jeg synes er interessant og siger: Lidt a la det tema, den fortællestruktur osv.
Fx har jeg flere gange når jeg skrev gysere for unge sammenlignet min tekst med Buffy tv-serien. Jeg synes den var genial og blander humor, ungdom og gys rigtigt godt - det ville jeg også gerne med mine bøger! Så jeg prøvede at fange meget af den grundtone og struktur, der var i Buffy, dog uden at min historie handlede om vampyrdræbere og Helvedesgab. Jeg sammenlignede, men kopierede ikke.
8. Få beta-læsere
En Betalæser er en person, der er så venlig at de gerne vil læse dit manuskript og give dig kritik på det. Nogen gør det løbende imens du skriver, og andre gør det til sidst når du er færdig med bogen.
Når de er færdige med at læse historien, så siger de hvad de elskede, og hvad der kan gøres bedre - og giver dig manuskriptet tilbage med deres noter, så du hurtigt kan orientere dig.
Det er ekstremt givende at have en betalæser, da de kan fange mange af ens fejl og plothuller, og giver en sikkerhed om at det man skriver er rigtigt fedt.
9. Rediger
Ligger lidt i forlængelse af at få en betalæser, man skal huske at redigere sin tekst. Se den igennem for stavefejl, plothuller og tekst der ikke fungerer. Det kan være afsindigt svært, specielt fordi det jo er ens historie, men man bliver nødt til det.
Nogle forfattere lægger deres historie i skuffen et par måneder, og ser så på den med "Nye øjne", imens andre lytter til betalæsere og skrivegrupper. Denne fase er vigtig, da forlag kan blive pænt irriterede på et manuskript, der ikke er redigeret ordentlig.
10. Send til forlag, gentag.
Du har skrevet romanen, og den er betalæst og redigeret. Så skal den bare til forlag og forhåbentlig antages. Dette er en lang proces hvor man ofte får mange afslag. Nogle forlag giver en lidt respons, som man så kan tackle som en redigeringsrunde mere, imens andre bare blankt afviser ens manuskript.
Imens man venter på at et eller andet forlag kan se ens genialitet er det derfor vigtigt at man går i gang med at skrive igen. Begynd på den næste bog med det samme.
Dette gør at du når du får afslaget, allerede er i gang med noget nyt genialt - og så slår det ikke så hårdt. Samtidig kan du når du er færdig have flere manuskripter ude, hvilket kan give en god følelse af virkelig at gøre noget for sit forfatterliv.
Det dummeste man kan gøre er, at sætte sig ned og vente. Forlag er lang tid om at svare, og venter du først på at alle forlag har svaret, kan der gå mange år. Derfor: kom i gang, skriv! Så kan de også se at du mener det, når de antager dig og du kan præsentere fem andre manuskripter samtidig!
God skrivelyst
Bjarke
6. Se dagligt på dit manuskript
Dette er et råd jeg selv fik fra en anden forfatter i sin tid. Som jeg skrev i #2 så handler det om at tage sig tiden til at skrive. Er man dog inde i en periode hvor det ikke kan lade sig at gøre (fx eksamenstid eller for meget arbejde), så må det være sådan. Det vigtigste er så bare at man holder gang i teksten. I stedet for at lukke sit skriveprogram ned og først se på teksten når man har tid igen, skal man simpelthen en gang dagligt lige åbne dokumentet og se på det. Se hvor langt det er, læse et stykke man synes er godt, måske rette lidt i det man ikke synes er så godt.
At se dagligt på sit manuskript gør at man stadig har det i sin bevidsthed, og derfor har lettere ved at bibeholde skrivegejsten, og glæden ved ens historie.
7. Sammenlign, men kopier ikke!
Man må ikke kopiere fra andre. Basta. Det er useriøst og det bliver opdaget. Men du må stadig gerne sammenligne. Det gør jeg ofte, finder en bog eller en film som jeg synes er interessant og siger: Lidt a la det tema, den fortællestruktur osv.
Fx har jeg flere gange når jeg skrev gysere for unge sammenlignet min tekst med Buffy tv-serien. Jeg synes den var genial og blander humor, ungdom og gys rigtigt godt - det ville jeg også gerne med mine bøger! Så jeg prøvede at fange meget af den grundtone og struktur, der var i Buffy, dog uden at min historie handlede om vampyrdræbere og Helvedesgab. Jeg sammenlignede, men kopierede ikke.
8. Få beta-læsere
En Betalæser er en person, der er så venlig at de gerne vil læse dit manuskript og give dig kritik på det. Nogen gør det løbende imens du skriver, og andre gør det til sidst når du er færdig med bogen.
Når de er færdige med at læse historien, så siger de hvad de elskede, og hvad der kan gøres bedre - og giver dig manuskriptet tilbage med deres noter, så du hurtigt kan orientere dig.
Det er ekstremt givende at have en betalæser, da de kan fange mange af ens fejl og plothuller, og giver en sikkerhed om at det man skriver er rigtigt fedt.
9. Rediger
Ligger lidt i forlængelse af at få en betalæser, man skal huske at redigere sin tekst. Se den igennem for stavefejl, plothuller og tekst der ikke fungerer. Det kan være afsindigt svært, specielt fordi det jo er ens historie, men man bliver nødt til det.
Nogle forfattere lægger deres historie i skuffen et par måneder, og ser så på den med "Nye øjne", imens andre lytter til betalæsere og skrivegrupper. Denne fase er vigtig, da forlag kan blive pænt irriterede på et manuskript, der ikke er redigeret ordentlig.
10. Send til forlag, gentag.
Du har skrevet romanen, og den er betalæst og redigeret. Så skal den bare til forlag og forhåbentlig antages. Dette er en lang proces hvor man ofte får mange afslag. Nogle forlag giver en lidt respons, som man så kan tackle som en redigeringsrunde mere, imens andre bare blankt afviser ens manuskript.
Imens man venter på at et eller andet forlag kan se ens genialitet er det derfor vigtigt at man går i gang med at skrive igen. Begynd på den næste bog med det samme.
Dette gør at du når du får afslaget, allerede er i gang med noget nyt genialt - og så slår det ikke så hårdt. Samtidig kan du når du er færdig have flere manuskripter ude, hvilket kan give en god følelse af virkelig at gøre noget for sit forfatterliv.
Det dummeste man kan gøre er, at sætte sig ned og vente. Forlag er lang tid om at svare, og venter du først på at alle forlag har svaret, kan der gå mange år. Derfor: kom i gang, skriv! Så kan de også se at du mener det, når de antager dig og du kan præsentere fem andre manuskripter samtidig!
God skrivelyst
Bjarke
søndag den 17. november 2019
10 gode råd til romanskrivningen (1)
Jeg bliver tit spurgt om jeg ikke lige kan give ti gode råd til hvordan man skal gribe romanskrivningen an. Jo, det kan jeg godt. Jeg har samtidig prøvet at linke til mine tidligere artikler, sådan at I kan læse mere de forskellige råd. Her er de fem første!
1. Sæt dig for det!
Man skriver ikke bare en roman fordi man lige har lyst. En roman er en lang tekst, der kræver at man i lange perioder sætter sig ned og skriver på den samme historie. Derfor kræver det også at man er disciplineret og kan sige til sig selv: Det er det her jeg vil! - og så gøre det, også når man synes historien er dårlig, eller når man hellere vil skrive på noget andet. Dette kan du læse meget mere om her!
2. Find tiden
Rådet er lidt i forlængelse af #1. Du har sat dig for at du gerne vil skrive en roman, men der er også lige lektier, arbejde, venner, kæreste og alt muligt andet der vil have ens tid - Så er det sgu svært at have tid til også at skrive.
Ja, det er det. Men vil man gerne være forfatter så finder man tiden. Så siger man "Nej, jeg kan ikke i aften, jeg skal skrive." Afsæt tid til at skrive, sig til dig selv at du vil skrive mindst 1 side om dagen, eller måske skrive 2 timer om dagen - hvad der passer dig, bare du husker at få det gjort.
Mig selv, jeg prøver at flette mindst et par skrivetimer ind om dagen, men man kan godt klare sig med mindre hvis man gør det ofte.
3. Få styr på historien
Der er mange, der når de skal skrive en historie bare sætter sig ned og begynder. Denne metode virker for nogen, men der er en del problemer ved den.
Bl.a. kan du risikere at skulle redigere meget i plottet til sidst, samtidig med at du kan risikere noget endnu værre: at gå død i teksten! For ved du ikke rigtigt hvor du er på vej hen i historien, kan du meget hurtigt ende med at miste skrivelysten - For er historien god, og hvad skal der nu ske med hovedpersonen?
Jeg har skrevet et par indlæg tidligere om at få styr på sine historier.
4. Målgruppen, hvem er det?
Der er rigtigt mange der glemmer at spørge sig selv om dette - Hvem er det jeg skriver til? Et klassisk svar er at de skriver det de selv gider at læse - og det er også rigtigt godt, man skal ikke skrive noget man ikke engang selv gider at læse.
Men derfor må man godt spørge sig selv: Er der andre der gider at læse det her? Forlagene er ret pressede i disse dage, da de jo også skal tjene penge til både at udgive bøger, og betale forfatterne for deres manuskripter. Det betyder at de også bliver nødt til at tænke: er der nogen der gider læse det her? For er man selv den eneste læser af en historie, bliver der ikke solgt mange bøger.
Så tænk gerne over målgruppen, hvem skriver du for, og hvad synes de er fedt? For forfattere skriver jo for at blive læst.
5. Pitch historien!
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at pitche, det kan læses her. At pitche er en disciplin, der går ud på med så få sætninger (gerne tre) som muligt, at kunne opsummere ens historie og hvorfor den er god. Dette er en god øvelse at stille sig selv jævnligt, da man bliver mindet om hvor fokus i ens historie er, og hvorfor man skal skrive den.
En pitch kan sagtens ændre sig i løbet af ens skrivning, hvis man finder ud af at noget egentlig er sjovere at skrive om end andet - det skal man ikke være bange for. Det betyder bare at ens historie udvikler sig, og forhåbentlig bliver bedre! Da pitch'er er korte kan man jo altid prøve det af på en ven: Hvilken lyder mest spændende?
De næste 5 punkter kommer om en uge!
God skrivelyst!
1. Sæt dig for det!
Man skriver ikke bare en roman fordi man lige har lyst. En roman er en lang tekst, der kræver at man i lange perioder sætter sig ned og skriver på den samme historie. Derfor kræver det også at man er disciplineret og kan sige til sig selv: Det er det her jeg vil! - og så gøre det, også når man synes historien er dårlig, eller når man hellere vil skrive på noget andet. Dette kan du læse meget mere om her!
2. Find tiden
Rådet er lidt i forlængelse af #1. Du har sat dig for at du gerne vil skrive en roman, men der er også lige lektier, arbejde, venner, kæreste og alt muligt andet der vil have ens tid - Så er det sgu svært at have tid til også at skrive.
Ja, det er det. Men vil man gerne være forfatter så finder man tiden. Så siger man "Nej, jeg kan ikke i aften, jeg skal skrive." Afsæt tid til at skrive, sig til dig selv at du vil skrive mindst 1 side om dagen, eller måske skrive 2 timer om dagen - hvad der passer dig, bare du husker at få det gjort.
Mig selv, jeg prøver at flette mindst et par skrivetimer ind om dagen, men man kan godt klare sig med mindre hvis man gør det ofte.
3. Få styr på historien
Der er mange, der når de skal skrive en historie bare sætter sig ned og begynder. Denne metode virker for nogen, men der er en del problemer ved den.
Bl.a. kan du risikere at skulle redigere meget i plottet til sidst, samtidig med at du kan risikere noget endnu værre: at gå død i teksten! For ved du ikke rigtigt hvor du er på vej hen i historien, kan du meget hurtigt ende med at miste skrivelysten - For er historien god, og hvad skal der nu ske med hovedpersonen?
Jeg har skrevet et par indlæg tidligere om at få styr på sine historier.
4. Målgruppen, hvem er det?
Der er rigtigt mange der glemmer at spørge sig selv om dette - Hvem er det jeg skriver til? Et klassisk svar er at de skriver det de selv gider at læse - og det er også rigtigt godt, man skal ikke skrive noget man ikke engang selv gider at læse.
Men derfor må man godt spørge sig selv: Er der andre der gider at læse det her? Forlagene er ret pressede i disse dage, da de jo også skal tjene penge til både at udgive bøger, og betale forfatterne for deres manuskripter. Det betyder at de også bliver nødt til at tænke: er der nogen der gider læse det her? For er man selv den eneste læser af en historie, bliver der ikke solgt mange bøger.
Så tænk gerne over målgruppen, hvem skriver du for, og hvad synes de er fedt? For forfattere skriver jo for at blive læst.
5. Pitch historien!
Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at pitche, det kan læses her. At pitche er en disciplin, der går ud på med så få sætninger (gerne tre) som muligt, at kunne opsummere ens historie og hvorfor den er god. Dette er en god øvelse at stille sig selv jævnligt, da man bliver mindet om hvor fokus i ens historie er, og hvorfor man skal skrive den.
En pitch kan sagtens ændre sig i løbet af ens skrivning, hvis man finder ud af at noget egentlig er sjovere at skrive om end andet - det skal man ikke være bange for. Det betyder bare at ens historie udvikler sig, og forhåbentlig bliver bedre! Da pitch'er er korte kan man jo altid prøve det af på en ven: Hvilken lyder mest spændende?
De næste 5 punkter kommer om en uge!
God skrivelyst!
mandag den 11. november 2019
Hvorfor skal du tage på Bogforum?
Næste weekend (15.-17. november) er det Bogforum, Kommer du?
Bogforum er et tilbagevendende arrangement for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede, der bliver afholdt i Bella Center i København. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatterspirer til at mingle.
Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke på Bogforum?
Se forlagene an
Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)
Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at se hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?
Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.
Lad forlagene se dig an
Den er måske endnu mere vigtig. Forfatterbranchen handler om tekst, og det er tekst vi bliver bedømt på, men derfor er der jo ingen skade i at gøre sig (positivt) bemærket hos et forlag. Og beundrer man deres bøger og falder tilfældigvis i snak, så kan man jo altid Pitche dem ens ide hvis de er lydhør: "Ja, jeg arbejder jo egentlig med det her manuskript, hvor ..."
Det værste der kan ske er at de siger, "Det kan vi ikke lige tage stilling til her, send det til os." - og allerede der er du nået langt! For er det lykkedes dig at få din historie til at lyde original nok, så vil de tænke - "nåh, ja. det er ham/hende." - Og så er dit manuskript allerede forbi den første forhindring hos forlaget.
Og så kan det aldrig skade at virke engageret. Vis dem at du er en forfatter der elsker det du gør, er produktiv, og ved hvad du laver. At du er interesseret i deres forlag, og at du er villig til at arbejde med dit manuskript. Men hvordan viser man lige det uden at det bliver en kæmpe salgstale?
Det er svært, men det kan lade sig at gøre. Hovedsageligt handler det bare om at være ydmyg, og ikke have for høje tanker om sit manuskript. Det er en god historie, og du er villig til at arbejde videre med den hvis de vil udgive den.
Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatterspirer kan bruge Bogforum. Ses vi?
God skrivelyst
Bogforum er et tilbagevendende arrangement for forfattere, forlæggere og alle bog-interesserede, der bliver afholdt i Bella Center i København. Der er altid mulighed for gode bogdeals, at møde forfattere, forlæggere og andre bogfolk, og så er det alle tiders mulighed for forfatterspirer til at mingle.
Mingle er et engelsk ord, der frit kan oversættes til det mere moderne - og lige så engelske ord - Networke. Men hvordan kan man egentlig networke på Bogforum?
Se forlagene an
Man skal aldrig undervurdere den store mulighed det er rent faktisk at møde de forskellige forlag. Er der et forlag du har haft et godt øje til og måske gerne vil udgives på? Så besøg deres stand og se hvad det er for nogle mennesker. Er de hyggelige, og tror du, du vil kunne arbejde med dem? (Husk dog på at det ikke altid er deres redaktører der står i standen - men det kan ikke skade at se dem an alligevel)
Når du så alligevel er i deres stand, så er det jo alle tiders mulighed for lige at se hvad de udgiver. Man kan enten spørge dem lige ud, eller, hvis man er lidt mere genert bare se lidt på deres eksisterende udgivelser. Lyder deres bøger som noget i retning af det du skriver?
Og tag for Guds skyld en blok og en kuglepen med! Skriv de forlag ned du ikke kender - for der er rigtigt mange, og det kan jo være at de er noget for dig. Det vil være trist når du kommer hjem at tænke "nå ja, det der forlag henne i hjørnet, hvad var det nu de hed?", så hav altid papir og kuglepen - det kan jo også være du pludselig falder over et par fif fra en gammel rotte, eller et citat du bare MÅ skrive ned.
Lad forlagene se dig an
Den er måske endnu mere vigtig. Forfatterbranchen handler om tekst, og det er tekst vi bliver bedømt på, men derfor er der jo ingen skade i at gøre sig (positivt) bemærket hos et forlag. Og beundrer man deres bøger og falder tilfældigvis i snak, så kan man jo altid Pitche dem ens ide hvis de er lydhør: "Ja, jeg arbejder jo egentlig med det her manuskript, hvor ..."
Det værste der kan ske er at de siger, "Det kan vi ikke lige tage stilling til her, send det til os." - og allerede der er du nået langt! For er det lykkedes dig at få din historie til at lyde original nok, så vil de tænke - "nåh, ja. det er ham/hende." - Og så er dit manuskript allerede forbi den første forhindring hos forlaget.
Og så kan det aldrig skade at virke engageret. Vis dem at du er en forfatter der elsker det du gør, er produktiv, og ved hvad du laver. At du er interesseret i deres forlag, og at du er villig til at arbejde med dit manuskript. Men hvordan viser man lige det uden at det bliver en kæmpe salgstale?
Det er svært, men det kan lade sig at gøre. Hovedsageligt handler det bare om at være ydmyg, og ikke have for høje tanker om sit manuskript. Det er en god historie, og du er villig til at arbejde videre med den hvis de vil udgive den.
Ja, det var lige mine tanker om hvordan man som forfatterspirer kan bruge Bogforum. Ses vi?
God skrivelyst
søndag den 3. november 2019
at skrive med alle sanser
Brug af sanser bliver altid fremhævet som forfatterens primære værktøj. Der er også noget om snakken, en velplaceret sansning kan vække stemninger og minder hos læseren, forklare hovedpersonens holdning eller oplevelse meget bedre end en beskrivelse kan, og samtidig slå tonen an for hele historien.
For få sanser kan virke kedeligt og for fortællende, for mange kan virke som en overdrevet detaljebeskrivelse, der tager fokus væk fra historien. Det handler om at finde en middelvej, og det handler om at vide hvor mange sansninger lige netop den her historie kan bære.
Så I dag synes jeg, at vi skal se lidt på de der sanser.
Der findes fem sanser:
En stor begynderfejl er faktisk kun at bruge den første, min teori er, at dette skyldes at vi er blevet mere vandt til at se film – hvor synssansen er den primære.
Der er også en anden logik i brugen af synssansen, for det er faktisk den vi navigerer efter i hverdagen. Ofte ser vi trafikskilte, ser bilen når vi skal over gaden og så videre. Skal vi være lidt mere spændende så hører vi også nogen gange bilen inden vi springer til side – tænk at vi kunne være så distræte ikke at se den?
Det er sjældent vi lugter eller smager bilen, og vi mærker den kun hvis vi ikke reagerer på hvad vi hører og ser …
Når så vi alligevel får at vide at sansninger er gode, så er det ikke på grund af hverdagsscenarioerne beskrevet overfor (Hvis det at blive kørt over er et hverdagsscenario). De andre sansninger er gode fordi de skaber stemninger, lugten af råd, smagen af jern i blod, højt græs, der kæler op ad ens ben, alle disse sansninger er med til at skabe en stemning, og dermed fortælle læseren hvordan scenen skal tolkes.
Et praktisk eksempel:
”Huset var gammelt, der var spindelvæv og rådden mad lå på bordet.”
Vi er alle med på at vi her er i et gammelt hus, men det er kedeligt. Skal jeg beskrive hele huset på den måde mister jeg også hurtigt mine læsere – derfor er det lettere at bruge en sansning:
”Fedt og støv greb fat om fingeren, mens Carla så sig om i det gamle hus. Fluers summen blandede sig med den harske lugt af kalkun og flødesovs, der for længst havde haft sidste salgsdato.”
Selvom det ikke er mit bedste stykke tekst, så kan man sagtens se hvordan jeg først bruger følesansen, synssansen, høresansen og lugtesansen. Man kan sagtens være mere konkret med de forskellige sansninger, end jeg lige har været – og det er bestemt også lettere når man har en historie at skrive på, end når man lige skal finde på sansninger on the spot.
Hvad der også er tydeligt af mit eksempel er at tekster bliver længere af sansninger, så døjer du med korte tekster, kan det være du skal se på netop dette? Bare husk min første advarsel – for mange sansninger mætter teksten, og gør den svær for læsere at gå til.
En øvelse jeg tit laver når jeg er ude at undervise handler netop om sanserne, og om at vække sanserne til live: Du er blind, og er i __________ beskriv hvordan du oplever det. Det tomme felt kan så blive erstattet med hvad end er passende, men nogle af mine yndlings er: Cirkus, supermarked under et zombieudbrud og ridderturnering.
Der er sindssygt mange lækre sansninger at tage fat i, så det er bare at komme i gang!
Har du en sanselig beskrivelse du er specielt stolt af?
God skrivelyst!
For få sanser kan virke kedeligt og for fortællende, for mange kan virke som en overdrevet detaljebeskrivelse, der tager fokus væk fra historien. Det handler om at finde en middelvej, og det handler om at vide hvor mange sansninger lige netop den her historie kan bære.
Så I dag synes jeg, at vi skal se lidt på de der sanser.
Der findes fem sanser:
- Synssansen,
- høresansen,
- lugtesansen,
- følesansen
- og smagssansen.
En stor begynderfejl er faktisk kun at bruge den første, min teori er, at dette skyldes at vi er blevet mere vandt til at se film – hvor synssansen er den primære.
Der er også en anden logik i brugen af synssansen, for det er faktisk den vi navigerer efter i hverdagen. Ofte ser vi trafikskilte, ser bilen når vi skal over gaden og så videre. Skal vi være lidt mere spændende så hører vi også nogen gange bilen inden vi springer til side – tænk at vi kunne være så distræte ikke at se den?
Det er sjældent vi lugter eller smager bilen, og vi mærker den kun hvis vi ikke reagerer på hvad vi hører og ser …
Når så vi alligevel får at vide at sansninger er gode, så er det ikke på grund af hverdagsscenarioerne beskrevet overfor (Hvis det at blive kørt over er et hverdagsscenario). De andre sansninger er gode fordi de skaber stemninger, lugten af råd, smagen af jern i blod, højt græs, der kæler op ad ens ben, alle disse sansninger er med til at skabe en stemning, og dermed fortælle læseren hvordan scenen skal tolkes.
Et praktisk eksempel:
”Huset var gammelt, der var spindelvæv og rådden mad lå på bordet.”
Vi er alle med på at vi her er i et gammelt hus, men det er kedeligt. Skal jeg beskrive hele huset på den måde mister jeg også hurtigt mine læsere – derfor er det lettere at bruge en sansning:
”Fedt og støv greb fat om fingeren, mens Carla så sig om i det gamle hus. Fluers summen blandede sig med den harske lugt af kalkun og flødesovs, der for længst havde haft sidste salgsdato.”
Selvom det ikke er mit bedste stykke tekst, så kan man sagtens se hvordan jeg først bruger følesansen, synssansen, høresansen og lugtesansen. Man kan sagtens være mere konkret med de forskellige sansninger, end jeg lige har været – og det er bestemt også lettere når man har en historie at skrive på, end når man lige skal finde på sansninger on the spot.
Hvad der også er tydeligt af mit eksempel er at tekster bliver længere af sansninger, så døjer du med korte tekster, kan det være du skal se på netop dette? Bare husk min første advarsel – for mange sansninger mætter teksten, og gør den svær for læsere at gå til.
En øvelse jeg tit laver når jeg er ude at undervise handler netop om sanserne, og om at vække sanserne til live: Du er blind, og er i __________ beskriv hvordan du oplever det. Det tomme felt kan så blive erstattet med hvad end er passende, men nogle af mine yndlings er: Cirkus, supermarked under et zombieudbrud og ridderturnering.
Der er sindssygt mange lækre sansninger at tage fat i, så det er bare at komme i gang!
Har du en sanselig beskrivelse du er specielt stolt af?
God skrivelyst!
Abonner på:
Opslag (Atom)