søndag den 29. januar 2017

Hvad kan der siges om din bog?

Det er altid et godt spørgsmål at stille sig selv: Hvad kan der siges om min bog? Det er jo svært at svare på, og ofte kommer man som forfatter ud i noget rod med: At det er en god historie eller lignende.

For sandheden er at det er et ureflekteret spørgsmål. Der KAN siges alt muligt, godt såvel som dårligt, og det gør man sig selv en tjeneste ved at være klar over som forfatter.

Men handler det her så bare om at vi som forfattere bare skal have ondt af os selv over at folk siger alt muligt underligt om det vi laver?
Nej, selvfølgelig ikke!


Du skal bare spørge meget mere reflekteret.


Hvad vil DU gerne have andre siger om din bog? 

I stedet for at fokusere på ”kan” ligesom oppe i artiklens overskrift, har jeg her fokuseret på ”vil”. Samtidig har jeg en person på, der skal lave udtalelsen, nemlig DIG!

Selvfølgelig vil du gerne have at alle siger at din historie er god, hvem vil ikke det? Det er et tyndt svar. Nej, hvad vil DU gerne have at de siger om DETTE PRÆCISE VÆRK, ud af dine forhåbentlig tusinde af bøger.

Skal de sige at du var en gysets mester? At du virkelig forstår at lave cliffhangers? At dine sprogbilleder vedrørende puberteten eller dit syn på samme emne revolutionerer ungdomslitteraturen?

Ja, det lyder oplæst, det må det også gerne – det er jo det du gerne vil have at de siger. Det er også en manual.

Kan du finde ud af hvad de skal sige, så ved du også hvad du skal fokusere på i din skrivning. Og allerede der er du mile længere end, at de helst skal sige at du har en god historie …


Hvad vil du gerne sige med din bog?

Er derfor det næste logiske spørgsmål. For det er jo let nok at sige at ens læsere gerne skal sige at du revolutionerer ungdomslitteraturen – men det kræver jo så også at du gør det!

Så nu skal du tage den førnævnte manual, og så skal du tænke det aspekt igennem som du har valgt de skal sige: Hvordan kan du få dem til at sige det? Kan du vælge et tema at arbejde ud fra? Et som er urørt? Cutting har været oppe i tiden, og en forfatter som Sarah Engell har gennem fokuseret arbejde med sin roman 21 måder at dø fx lavet en ungdomsbog, der får masser af ros – og som giver hende en masse stof at tale om til foredrag.

Og hvad har du selv at sige om emnet? Lad os sige at dine læsere ender med at tale dig efter munden, og virkelig synes at du har revolutioneret ungdomslitteraturen (man kan da håbe) – har man opnået det, så vil de gerne have nogle foredrag: Og hvad kan du egentlig sige om det du har skrevet om?

Tolker man det jeg siger her forkert, så kan det lyde opblæst og arrogant – hvorfor tror jeg at jeg sådan kan manipulere mine læsere? Hvad er det for et syn på dem, jeg ønsker skal købe mine bøger?

Det tror jeg heller ikke jeg kan. Jeg ønsker ikke at manipulere nogen. Men jeg ønsker da for mit værk at det skal have den effekt på dem. Ville du ikke det? Ville du reelt set håbe at din bog blev middelmådig?
Nej, vel?


Spørgsmålene er altså med til at fokusere din skriveproces og din ambition med bogen og dermed gøre dit arbejde både under skrivningen og igennem promoveringen lettere.

Så hvad vil du egentlig gerne have at din læser siger?


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 22. januar 2017

Konkurrence: Genfortolk et eventyr

I foråret 2016 udgav Silhuet antologien ”Sku ikke hunden på hårene”, som gav klassiske ordsprog et anderledes og uhyggeligt tvist. Nu er turen kommet til at genfortælle klassiske eventyr, men denne gang i en moderne version.


Om novellerne:

Det valgte eventyr skal være genkendeligt og titlen skal være den samme som det oprindelige, men derudover må der gerne tvistes på handlingen; eksempelvis laves om på ond og god eller give eventyret en helt ny slutning. Det der et krav at eventyret foregår i moderne tid.

  • Genren er åben; humor, gys, spænding, romantik
  • Målgruppen er unge i alderen 12-15
  • 3000-10.000 ord anbefales længdemæssigt
  • De har en lang række eventyr-titler på deres hjemmeside som de gerne ser man vælger fra: listen kan findes HER!


Præmien:

Præmien til den bedste vindernovelle er på 2000 kr. Vindernovellen trykkes i et selvstændigt særtryk, som vil blive uddelt som reklame for antologien – bl.a. ved årets Fantasymesse i Esbjerg til september.  De ca. 10 bedste noveller, inklusiv vindernovellen, udgives i en novellesamling som både trykt bog og e-bog.

Alle forfattere som udgives modtager et trykt eksemplar af novellesamlingen.


Ønsker du at deltage i konkurrence skal du sende din novelle som word-dokument via e-mail til post@forlagetsilhuet.dk. Deadline er 15. juni 2017.


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 15. januar 2017

De dødes cirkus er udkommet!

Fredag d. 13. er en dag, der symboliserer uhygge, ikke mindst på grund af filmene af samme navn. Derfor er det også meget passende at det var i fredags (d. 13.) at min nyeste roman udkom!

Romanen De dødes cirkus handler om drengen Tore, der lader sig lokke ind i skoven af sin fætter Jørk. Det er der på sin vis ikke noget farligt i - hvis ikke det altså var fordi at skoven vidst nok er hjemsøgt.
På den anden side er der nemlig en stor åben plads, hvor der engang var et cirkus. Et cirkus hvor klovnen gik amok og dræbte alle.


Nu er skoven hjemsøgt, og Tore og Jørk må gøre alt for at kæmpe sig fri fra knivkastere, løvetæmmere og alle de andre, der engang arbejdede i de dødes cirkus.

Men hvorfor er de efter Tore og Jørk? Og Hvad med klovnen, der dræbte dem alle?

udgivelsesdatoen blev fejret med gaver:
Her en hoptimist-klovn fra min kone!

Historien om De dødes cirkus er inspireret af mange forskellige elementer. I dens originale udgave var den meget anderledes, men i et pludseligt slag af kreativitet (og inspiration fra min altfortærende interesse for gys) gik det op for mig præcis hvordan den skulle se ud, og hvem, der skulle være skurken: dræberklovnen Bondo blev simpelthen født.

Lidt ligesom R.L. Stine har det med sin dukke Slappy, sådan tror jeg også jeg har det med Bondo - der er så mange historier i ham! Derfor håber jeg også at De dødes cirkus kommer til at klare sig så godt, at forlaget ikke kan andet end bede om en efterfølger!

Tegningerne er af den talentfulde Mads Themberg, der i mine øjne er lykkedes med at fange en god blanding mellem twilight zone og Stranger Things i stregen - det kan jeg godt lide!


Så mit år er startet godt på forfatterfronten. Hvad med dit?

Er du interesseret i at købe et eksemplar af De dødes cirkus kan det fx gøres HER eller HER!

God skrivelyst
Bjarke

søndag den 8. januar 2017

Forfatterstatus 2016

Så er 2016 ovre, og nøj hvor er der sket meget i verden. Flere kendte er døde, og mange har stemplet året som et, der bare skulle overstås.

Selvom jeg også savner Sonnergaard, Carrie Fisher og Bowie så vil jeg dog ikke erklære 2016 nær så slem. På forfatterfronten er det faktisk aldrig gået bedre.


Jeg er Frankenstein er udkommet, og har fået en masse dejlige anmeldelser med på vejen. I den forbindelse afholdt jeg også i foråret en række monsterworkshops for mellemtrinnet sammen med forfatteren Nicole Boyle Rødtnes.

Tre noveller blev det til i år, nemlig den realistiske Alt det jeg plejer at fucke up på DreamLitt, Science fiction-historien Den danske kulturskat samt fantasy-novellen Dødedagene. I forbindelse med den sidste deltog jeg i en paneldebat på Fantasticon, hvor vi diskuterede Sword & Sorcery-genrens relevans i dag.

Tre bøger er ligeledes blevet antaget og udkommer i 2017. En af de bøger har banet vejen for at jeg kunne komme til Høstfest på forlaget Høst & Søn – noget jeg har drømt om nærmest siden jeg begyndte at skrive. Det var en fantastisk fest, og alt hvad jeg drømte om!

I efteråret afholdt jeg et par foredrag, bl.a. i Svendborg hvor jeg ”snød” og introducerede nogle af de bøger, der reelt set først udkommer her i 2017 – og det var herligt! Tager resten af verden lige så godt imod de nye titler, så bliver det et fantastisk år!


Sidst men ikke mindst har jeg modtaget 2 arbejdslegater i løbet af året, der har hjulpet meget med at finde tiden til skrivningen. Jeg er sindssygt lykkelig over den mulighed det er, at få et tilskud så man kan tage sig tid til at gå ind i en dyb proces med sine romaner, også selvom økonomien i forfatterlivet ikke nødvendigvis er til det endnu.


Så som jeg skrev på min forfatter-facebookside, så har 2016 faktisk været så godt, at jeg i stedet for et nytårsforsæt vil lave et –fortsæt – en sprogjoke jeg har ventet et helt år med at lave!

Jeg har skrevet en lille liste til mig selv: de bøger jeg gerne vil arbejde med i år. Der er en 2’er, en ny serie og en realistisk ungdomsroman mere, som har rumsteret i flere år i mit baghoved.
2017 – bare kom an!


God skrivelyst
Bjarke

søndag den 18. december 2016

Juleferie

Igen i år har jeg valgt at Skrivekrampe.dk holder juleferie. Derfor vil der ikke komme nogen indlæg igen før den 9. januar.

Dog håber jeg at I alle får hygget jer en masse her i julen, og at der ligger gode litterære gaver under træet. Kan I slet ikke vente med at få nye indlæg kan jeg foreslå jer at læse nogle gamle igennem eller – grunden til at I overhovedet læser siden – komme i gang med den der historie, I så gerne vil skrive.

Jeg skal i hvert fald selv skrive lidt mellem julens madorgier og nytårets branderter, og jeg skal have lagt nogle gode fremtidsudsigter for mit forfatterliv i 2017 – og jeg glæder mig!

 

Så glædelig jul og et godt nytår fra Skrivekrampe!

God skrivelyst

Bjarke

søndag den 11. december 2016

Tid til at se tilbage (og fremad)

Året er snart gået, og jeg kan rigtigt godt lide at bruge den her tid på at se tilbage – det synes jeg også du skal gøre.

Min forfatterstatus for 2016 kommer i starten af det nye år, men jeg synes allerede nu at du også godt må begynde at se tilbage på hvordan dit forfatterliv har klaret sig – og måske overveje hvad der nu skal ske?



Når man ser tilbage
 
Det her er faktisk ekstremt let – medmindre du har haft så meget gang i den, at du nu ikke kan huske alt det du har opnået på et år!
 
Du laver en liste, og her skriver du det hele ned:
  • De bøger du har skrevet
  • Dem du har udgivet
  • De noveller du har skrevet og udgivet
  • Hvis du har lavet andre forfatter-ting
  • Hvis du har fået legater eller priser
Alt skal på, lige meget hvor lidt eller meget der er. Og selvfølgelig – er du en spire, så er der ikke så meget: men lidt er også godt!
 
Til næste år er der formegentligt mere, så du skal ikke skamme dig eller være ked af det. Faktisk skal du i stedet se fremad.
 
 
 
Når man ser fremad

Du har opnået noget i år. Der må stå et eller andet på den liste du lige har lavet. Nu skal du bygge mere på.

Har du skrevet en roman? Så skal du måske overveje at gøre den forlagsklar?
Dine fremtidsplaner skal gerne være en udfordring i forhold til hvor du er nået til. Hvis du kun lige har færdiggjort en novelle, så lad være med at bestemme dig for at få udgivet 45 romaner til næste år – det vil stresse dig, der er en stor sandsynlighed for at det vil skuffe dig, og let’s face it: Det er ikke særligt fedt når nu du faktisk gerne vil det her!

Men beslut dig måske for at sende en roman til forlag, mens du fortsætter med at skrive også. Målet må være at få antaget en bog.

Har du fået antaget en bog er målet at få antaget en mere, måske også få stablet foredrag eller den slags på benene. Eller opbygge din tilstedeværelse på de sociale medier?

Find et mål der er realistisk, men hvor du også skal presse dig selv lidt.
Du skal ikke dele det med nogen, det gør jeg heller ikke. Men du skal gemme det, og gå efter det.
Og glæde dig til at du forhåbentlig kan skrive den nye udvikling på din forfatterstatus året efter.



God skrivelyst
Bjarke

søndag den 4. december 2016

Er din historie Sort/hvid?

Jeg elsker at skrive action. Der sker hele tiden noget, og man kan altid kaste nye forhindringer mod ens hovedperson – what’s not to like?

Problemet er at man meget hurtigt kan blive meget sort/hvid i denne genre, og det bliver ofte kedeligt. Batman er jo også sjovere at læse om end superman fordi han agerer på begge sider af loven, mens den anden bliver hyldet af de gode.



Men hvad kan man så gøre for at undgå at ens historie bliver netop sort/hvid? Her er mine fem råd – og en masse superhelte-referencer (Jeg prøver at undgå spoilers og fortæller derfor om filmene på pitch-niveau, men er du totalt spoiler-bange, så skynd dig lige at se nogle Marvel-film!)


Hvem skal helten stole på?

De gode! Selvfølgelig. Men hvem er de gode? Hvad hvis politiet er korrupt, eller vil forhindre vores hovedperson i at nå sit mål fordi de ikke forstår det? Og hvad hvis manden i et fint jakkesæt har et godt tilbud? Er han så god eller ond?
Marvels Ant-man er et godt eksempel. Her skal vores hovedperson agere tyv – noget, der jo ikke er en heroisk ting i sig selv. Og han er da også i tvivl, for han vil gerne vise sin datter at han har forbedret sig – men kan han stole på den gamle mand, der giver ham super-dragten? Kan han stole på mandens datter, der også arbejder for ham vi får at vide er skurken, og som mener at hendes far er en gammel tosse? Kan han stole på politimanden, der nu kommer sammen med eks-konen?

Gør det svært for din hovedperson at vide hvem han skal stole på, så bliver grænsen mellem sort og hvid nemlig allerede lidt udtværet.


Clasher helten med de gode autoriteter?

Hvad nu hvis det ”rigtige” er IKKE at lytte til autoriteterne. Forbrydelse er slemt, alligevel bliver Ant-man nødt til det. Captain Americas overordnede forbyder ham at undersøge sin gamle ven Bucky, men Bucky har også informationer, der kan redde verden – skal han lytte til autoriteterne?
Og gør han det ikke, får det så konsekvenser?


Hulk er også et godt eksempel – militæret er efter ham, de vil stoppe det masseødelæggelsesvåben han besidder /altså Hulken): Alligevel flygter Banner, og bringer menneskeheden i fare.
Når to gode personer har en konflikt

Selvfølgelig gør det det. I Civil War-filmen kommer heltene endda op at slås, og det fede ved den her film er, at lige meget hvem din yndling er, så kan du faktisk forstå begges udgangspunkt. Iron Man vil sætte ting i system, så der bliver højere sikkerhed (Tak, det lyder som en god ide, efter at I har smadret flere byer tidligere!), mens Captain America ser fordele i at superhelte IKKE skal handle under autoriteter, da det kan forhindre dem i at redde verden.

Så har du to gode personer i din historie, så lad dem gerne clashe – find ud af hvor de er forskellige og dyrk det! Det er konflikt, og fordi at ingen af de involverede nødvendigvis tager fejl, så bliver det også mere gråt.


Skurkenes hierarki

Er skurkene kun en ond herre og så hans hjælpere, eller er der nuancer? Marvel er gode til netop dette, og selvom Thors bror Loke er skurken i Avengers, så finder vi flere steder ud af at han faktisk arbejder for en, der er større end ham selv – og ikke nødvendigvis velvilligt!

Guardians of The Galaxys skurk Ronan er i Thanos sold, men det er fra starten tydeligt at mærke at det ikke er velvilligt heller.

Så hvis du har store skurke i din historie, så vær ikke bange for at give dem modstand indbyrdes. Er generalen der kæmper mod dine helte i virkeligheden magtliderlig og vil gøre alt for at vælte den onde kejser?

Og hvad hvis en skurk slet ikke er en skurk, men bare er tvunget til at handle sådan? Se Jessica Jones på Netflix, hvis du ikke forstår hvad jeg mener. Faktisk: Bare se Jessica Jones!


At såre sine nærmeste
Om det så er direkte eller indirekte, så er det her en fantastisk måde at gøre linjerne mellem sort og hvid grå.

Vores helt har ikke lyst, men det er det eneste, der er at gøre. Det kommer til at gøre ondt, og det kommer til at ødelægge et venskab eller et familieforhold.

Captain America og Iron Mans forhold er ikke det samme efter Civil War. Thor og Lokes forhold er heller ikke det samme efter Thor-filmen.
Alligevel bliver de nødt til at gøre det for at opnå det, der ligger i deres karakter-udvikling.


Jeg håber det her har givet dig nogle gode ideer til hvordan du kan gøre din historie mindre sort/hvid.

Jeg plejer selv at gennemgå de forskellige vinkler i hovedet når jeg får en historie-ide, simpelthen fordi det giver en god dynamik at have mere end én modstander.


God skrivelyst
Bjarke