mandag den 22. juli 2019

Det er lidt en krimi med drager – en tilgang til at blande genrer

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker når der blandes genrer. Jeg elskede Twilight, fordi det var gyserkarakterer (vampyrer, varulve, surviving girl osv) sat i et teen drama-setting.

Sidste halvdel af første sæson af Game of Thrones har også en speciel plads i mit hjerte, fordi Ned Stark blev en slags detektiv på sporet af kongens arving, og lige fantasy-krimi mix er min guilty pleasure!


Men hvordan laver man egentlig en mixed genre? Der er ikke et enkelt svar, men jeg har her prøvet at sætte ord på en metode, der giver mening.




Vogt dig for bare at smaske det hele sammen

Det er mit første råd. Lad være med at pøse det hele sammen i en stor pærevælling, for så kan det ret hurtigt blive forvirrende for læseren, der også skal prøve at finde et ståsted i din historie.

I stedet så vil jeg anbefale at man blander sine genrer ud fra 3 områder, nemlig setting/miljø, karakterer og plot.



Setting/Miljø

Nu laver jeg en grov antagelse: Dit setting/miljø er din umiddelbare genre. Hvorfor siger jeg det? Fordi det er det første visuelle cue til din læser om hvad de kan forvente. Både igennem forside og beskrivelser i dine historier.


Hvis vi er i en støvet middelalderverden med orker og dværge så tænker folk automatisk nok fantasy, og derfor er det smartest at antage at dit setting er den umiddelbare genre.

  • Er vi på et rumskib vil folk nok tænke Science fiction.
  • Er vi på en politistation i Vanløse, så er det nok en realistisk politihistorie/krimi vi skal til at læse.
MEN! Det er ikke en gylden regel, og man kan sagtens bryde den. I filmen Bright spiller Will Smith fx en politibetjent, der arbejder i noget der ligner vores verden: Men hans politimakker er en trold!
Her er hovedgenren altså faktisk fantasy (fordi der er fantasyvæsner med), men setting er en udgave af vores verden.


Alligevel gælder reglen om læsernes forventning stadig. De forventer højest sandsynlig stadig en slags politihistorie, for hvorfor ellers have dette setting?




Karakterer

Karakterer er det næste punkt. Det skal ikke forstås som den ene karakter kaldet Berit, men mere som stereotypiske karakterer, der hører en genre til.

  • Fx riddere og kutteklædte tyve er noget vi ser i fantasy. Det er drager også.
  • Aliens er noget vi forventer af Science Fiction.

Men hvad hvis vi skriver en fantasyhistorie om et middelalderunivers, hvor de pludselig får besøg af Aliens?


Filmen Cowboys vs Aliens tager fat i dette, ved at lave et klassisk western-setting med gunslingers, og så lade aliens dukke op – altså bruge en stereotypisk karaktertype fra science fiction.


På samme måde bruger computerspillet Discworld Noir en hårdkogt privatdetektiv-type som sin hovedperson, altså noget, der hører krimien til, men lader ham optræde i det kendte Discworld-univers. Spillet bruger flere troper, bl.a. femme fatales, og en grum klubejer, der er en trold!


Så hvis du gerne vil krydse genrer og har et tydeligt setting, så overvej stærkt at finde karaktertyper fra den genre du gerne vil krydse med. Det kan give et rigtigt fint og homogent udtryk til din historie.




Plot

Sidste punkt er plot, og det er også det sværeste element.


Jeg nævnte tidligere Ned Starks storyline i Game of Thrones. Her er krimi-inspirationen plottet. Ned Stark er en klassisk fantasykarakter, og han er sat i et klassisk fantasyunivers. Der er intet ved den sæson, der skriger at den blander genrer!

Og det er fordi det er plottet, der krydser.

Vi er ikke nødvendigvis som læsere trænet i at se når genrers plot-opbygning lånes, fordi vi oftere er opslugt af historien (som er berettermodellernes fortjeneste).


Jeg kan godt lide serien Community. Dens gimmick er at de fleste afsnit er specialafsnit. Det er en komedie på overfladen, men i flere afsnit låner de fra andre genrer (fantasy i rollespilsafsnittene, westerns og dystopier i paintball-afsnittene, og horror i halloween-afsnittene).
De lån sker så naturligt i serien, at man sjældent tænker over det – det er bare en del af seriens humor, og det fungerer!


Så låner man plot-elementer fra andre genrer skal man ikke blive ked af hvis læserne ikke opdager det, men bare vide at de nok stadig vil føle at det er en frisk og original måde at fortælle din historie på!




Det var mine tanker om hvordan man krydser genrer. Jeg er som sagt stor fan af det, men kan også godt lide en klassisk historie i ny og næ, så der er ingen krav om at dette er noget man skal gøre.
Jeg håber i hvert fald det har inspireret dig til måske at lege lidt mere med krydsgenrer!


God skrivelyst