mandag den 14. januar 2019

Kan du skrive 28 små fortællinger?

Sidste år skabte forfatteren A.Rune fænomenet FebruaryFICTION som ganske enkelt består i at forfattere giver sig selv udfordringen at skrive en masse små, afsluttede historier på under 100 ord hver.


Igen i år kører FebruaryFICTION og jeg tænkte at det var værd at nævne her, for det er virkelig et spændende initiativ, som jeg synes man skal deltage i hvis man har tid og lyst.

 
  
Der er dog fem regler, som idemanden har sat op for at overholde kravet om at være en del af FebruaryFICTION:
  1. Historien må max være på 100 ord
  2. Du skal tilstræbe, at der er en begyndelse, en midte og en slutning
  3. Historien skal deles med nogen – digitalt eller analogt (Så om du slår den op på twitter, instagram eller opslagstavlen på din lokale sportsklub er underordnet)
  4. Du skal bruge hashtagget #februaryfiction når du deler digitalt – så flere kan få noget ud af din historie, og de kan blive delt med netværket
  5. Gør det hver dag eller hver uge, men gør det hele februar!


Der er altså ret åbne rammer for at man kan finde en måde, der passer til ens skrivehastighed og liv. Så har du alligevel en masse små historier du havde tænkt dig at gøre et eller andet med, så ville jeg helt klart prøve at deltage her.
  


Jeg kan fx nævne forfatteren Thomas Arnt, der sidste år lavede en masse korte historier sat i et fantasyunivers – et univers han også lover at vi få lov at besøge igen i år! En super fed ide, der er simpel, men alligevel kan bruges på mange måder og fortælle en god mængde historier over den kolde vintermåned.



Har det fanget din interesse kan du læse mere på hjemmesiden www.februaryfiction.dk



Jeg glæder mig i hvert fald til at læse med på FebruaryFICTION!




God skrivelyst
Bjarke