Når man skriver kan man sagtens blive fanget af sin egen historie eller personerne deri, og så glemmer man måske at der også er brug for handling og spænding.
I stedet for altid at skulle begynde på lange analyser af sin historie for at finde ud af hvor man er gået galt, så kan det nogen gange være nok bare at stille sig selv 3 simple spørgsmål.
Det er de spørgsmål som en læser ofte stiller til en historie, og har man et godt svar, så er der ofte også spænding. Spørgsmålene virker både på hele historier, og enkelte scener. Har du en scene, du føler måske dræber spændingen eller lignende, så stil dig selv de følgende tre spørgsmål.
Hvem er ude efter hvad?
Er hovedpersonen på jagt efter noget? Et magisk sværd, en diamant, en rapper-karriere? Eller er det skurken, der måske er ude efter noget? Nazisterne er ude efter dommedagsvåbnet, den korrupte politiker er ude efter magten …
Meget mindre kan faktisk også gøre det. Der er en Kaj-kage tilbage, og alle tre mennesker omkring bordet er ude efter den!
Nogen skal være ude efter noget, for ellers er alle tilfredse – og så er det kedeligt.
Hvorfor må de ikke få det?
Hvorfor er det så vigtigt for de andre involverede at personerne ikke får dette? Ridderen må ikke få det magiske sværd, for så kan han bekæmpe skurkens drager – derfor prøver skurken at stoppe ham! Drengen, der drømmer om at blive rapper, skal ikke have lov til at blive rapper, for hvad så hvis han glemmer alle sine venner nu hvor han er berømt?
Det samme med nazisterne, får de dommedagsvåbnet går verden under – det må sgu da være den ultimative mission for Indiana Jones!
Og de andre må ikke få Kaj-kagen fordi Karen har haft en virkelig dårlig dag. Dårligere end alle andre, og derfor har hun fortjent den!
Hvad rager det mig?
Dette spørgsmå spørger de fleste læsere sig altid om, og kan de ikke finde svaret, så opgiver de bogen. Historien om det magiske sværd skal være vigtig for læseren, noget skal være på spil. Måske har skurken bortført heltens familie? Måske har den rappende knægts far selv drømt om at blive musiker, og måtte se det falde til jorden. Det giver vores helt sympati i sin mission, og dermed får vi lyst til at følge hende.
På samme måde skal vi føle for Karen, og forstå hvor hård en dag hun har haft, med chefen, der fyrede hende, buskortet, der blev stjålet, nøglen der knækkede så hun ikke kunne komme ind i lejligheden – vi skal forstå hvor hårdt det er for Karen, for så føler vi at hun har fortjent den Kaj-kage. Og Så læser vi videre for at se retfærdigheden ske fyldest.
Så består din historie de her tre spørgsmål?
God skrivelyst
Bjarke
