Mange, for let’s face it, vi læser ikke kun på grund af plottets uforudsigelighed, vi læser af mange grunde, for eksempel sprog, glæde ved karakterer og alt muligt andet. Ikke kun fordi vi vil have at noget uventet skal ske hele tiden.
Når det så er sagt, så kan det være rart alligevel at vide hvordan man kan undgå at ens historie er forudsigelig – bare i tilfælde af at du som jeg skriver dén type historier.
Der er en rimelig god metode, der dog kræver at du ikke er bange for at vise dine ting frem – men hvorfor skulle du også være det? Som forfatter drømmer du sikkert om tusinder af læsere, så kan du også godt overleve en betalæser.
Metoden har tre led.
Find en betalæser, der ikke kender din ide
Det er sindssygt vigtigt at din læser IKKE kender din ide. Jo, på pitch-niveau, da de jo stadig skal have lyst til at læse den, og du lige skal sælge ideen til dem. Men derudover må de ikke vide noget!
Sammenlign det med at du låner en bog på biblioteket: Du har en bagside at orientere dig med, intet andet. Afslører du mere end det, så vil metodens senere led blive ødelagt.
Bed dem læse ét kapitel ad gangen!
Næste led er kun at give dem et kapitel af gangen. Dette er selvfølgelig med det forbehold, at der skal ske noget uventet ved hvert kapitelskift. Har du fx kun to store uforudsigeligheder i din bog, så lad din betalæser læse lige op til, men uden at afsløre dit twist.
Her er det meget vigtigt at du kender din historie godt nok til at cutte din betalæser af tidligt nok, til at de ikke lugter lunten.
Få dem til at skrive ned hvad de nu tror, der skal ske
Når de har læst det stykke tekst du har givet dem, så få dem til at skrive ned til dig, hvad de tror der nu skal ske. Man kan også godt have samtalen, men så er det vigtigt at du skriver det ned, da den slags er mere konkret, så snart man har en håndgribelig note at hæfte sig ved.
Hvad skriver de? Rammer de din historie 100% så er det forudsigeligt. Er de helt ved siden af er vi i 0%, og så kan man også få oplevelsen af at forfatteren har slået plat og krone (Hvilket ikke nødvendigvis er en dårlig ting).
Ligger man lige midt imellem, noget er rigtigt gættet, andet er skævt, så har man en god start på et godt twist. Det skal dog helst være et twist, der er forbundet med hovedpersonen eller plottet – er det bare en biperson eller lignende, så er det ikke et virkelig stort twist.
Bonus: Brug metoden pro-aktivt
En fordel ved metoden her er, at du ikke behøver være en forfatter, der har 100% styr på din historie. Skriver du fx et par kapitler af gangen og får en betalæser til at læse dem inden du skriver videre, så kan du jo vælge at lade denne gætte med.
Og gør de det, kan du jo så vælge at gøre det modsatte af hvad de gætter – bare for at drille! Bare husk at du stadig skal have historien for øje. Den skal give mening, for ellers driller du bare en betalæser.
God skrivelyst
Bjarke
