Til gengæld tror jeg at den kræver en mindre forklaring:
Nej, jeg mener ikke at klassikerne er dårlige, ej heller at man bare skal brænde dem og kun koncentrere sig om det nye. Slet ikke.
Men jeg mener heller ikke, at man kun kan koncentrere sig om klassikerne som "den fine og gode litteratur" og så skide højt på det moderne, der er oppe lige nu.
Hvorfor ikke?
Fortællestrukturen
Det kan altid være rigtigt svært at forklare forskellen i fortællestruktur i gammel og ny litteratur, mest af alt fordi at læseprocessen er en anden end fx at se film. Derfor er det sværere at se hvorfor man keder sig i en bog, man ved bare at man gør det.
På film er det anderledes, og derfor vil jeg også bruge et tv-eksempel til at forklare forskellen på en gammel klassisk fortælleform og en moderne.
Her er et klip fra Doctor Who afsnittet ”The Magician’s apprentice”. Det er fra 2015, og har en meget moderne måde at fortælle historier på når det kommer til tv.
Det næste klip er fra "An Unearthly Child" - det allerførste afsnit af Doctor Who tilbage fra 1963. Bemærk hvordan fortællestrukturen har ændret sig.
Det er præcis samme serie - ikke en ny version eller en genfortælling. Det er den samme hovedperson (der bare har evnen til at regenerere sit ansigt), men fortællestilen har ændret sig.
Sproget
Klassikerne er fra en tid hvor bøger ikke skulle konkurrere med film og tv, og derfor tillader sproget sig måske også mere dengang, end man kan nu. Det er den begrænsende måde at se på udviklingen: Bøger skal skrives simpelt, så folk kan afkode dem ligesom tv.
Den udvidede måde at se på tingene er, at bøger ved hjælp af denne konkurrence, rent faktisk har fået et helt andet sprogligt udtryk end det havde før. Sproget er blevet målrettet den effekt man gerne ville give læseren. Det er ikke længere ideen om hvor dygtig man er fordi man langer sprogbillede på sprogbillede i lange sætninger uden punktummer imellem. Nu handler det måske mere om det korte og præcise billede, det uden tøven kan videreformidle det man gerne vil have.
Det lyder i mine ører umiddelbart som en god udvikling.
Vi ser præcis det samme med bøger. Oliver Twist er på ingen måde sådan som man ville skrive en bog i dag. The Picture of Dorian Grey heller ikke, og selvom jeg elsker de to bøger, så gud ske tak og lov.
Bøger kan noget andet i dag, end de kunne dengang - de skal også noget andet. Og der er intet der forhindrer dig i at lære fra klassikerne, men lærer du ikke også at formidle til det moderne publikum: så når nu altså ikke langt, for klassikerne ER allerede blevet skrevet.
Så nogen gange skal man bare sige Fuck the classics, og så læse noget af alt det moderne ragelse, der også kommer ud.
Hvem ved, måske man lærer noget.
God skrivelyst
Bjarke
