Vi kørte på hundeslæde, sejlede ud til isbjerge, og vi fik lov til at byde solen velkommen med de lokale – en tradition hver 13. januar, efter en lang og mørk vinter. Det er en begivenhed hvor hele byen gerne får fri et par timer til at gå derop!
Og blev vi inspireret? Det tør jeg rolig sige. Jeg elsker inspirationsture, alene af den grund at fordi man er et nyt sted, så maser ideerne sig på. Det bliver gerne et overflødighedshorn af ideer, tanker og vinkler. På et tidspunkt sad vi på en cafe derovre, og diskuterede ideerne igennem, og der var så mange.At rejse er simpelthen en fantastisk måde at mærke ide-generatoren på!
Jeg er meget stor tilhænger af souvenirs , og da vi kunne få specialfremstillet den her lille familie, af en tupilaksnitter, så måtte vi bare slå til.
Vi fik også lov til at se hvordan han startede med et stykke rensdyrgevir og fortalte hvad han ville med det, og så se hvordan han lige så langsomt kom ind til kernen og den lille familie. Wow. Jeg elsker at se andre kunstneres arbejdsprocesser, for jeg synes man kan lære så meget om sin egen også.
En fantastisk tur.
Jeg kom dog hjem til endnu mere fantastiske nyheder! Et forlag mente da lige at de ville skrive til mig og sige at de elskede en af mine romaner. Og nåh ja, redaktøren havde sendt sine rettelser som jeg bare kunne gå i gang med når det var.
Selvom jeg nu har prøvet det et par gange, så er det stadigvæk en helt underlig brusende fed fornemmelse, hvor det gibber i hele kroppen, og man får lettere lyst til at synge (Jeg er tydeligvis det ukendte medlem af Glee).
Samme dag havde min kone tømt postkasse, så hun måtte jo også lige overlevere endnu et brev. Fra Dansk Forfatterforening. Det var svar fra Autorkontoen – et forfatterlegat jeg for nyligt søgte.
Ganske rigtigt: Jeg har en fornøjelse at kunne meddele … Det lyder ikke godt, tænkte jeg – hvilket er ret dumt af mig, når nu de skriver fornøjelse: Men den slags ser jeg slet ikke af en eller anden grund … er tildelt dig et Arbejdslegat fra Pulje A …
Og siden den dag har jeg ikke rigtigt kunnet få benene ned. Jeg har svinget lidt imellem at være ekstatisk lykkelig, til flere gange at måtte genlæse mail og brev – for måske havde jeg alligevel læst forkert?
Det har jeg ikke (tro mig, jeg læser det igen nu inden jeg skriver det her, så nervøs er jeg). Jeg har igen en bog på vej. Og jeg har fået et arbejdslegat!
Jeg er sådan en man giver legater. Nogle gange kommer det stadig bag på mig hvor langt jeg er kommet, siden jeg i 2014 tonsede rundt uden nogen held, og til nu, hvor jeg har en Forfatterskoleuddannelse bag mig, samt bogudgivelser og legater!
Wow.
Bare wow.
Det trængte jeg lige til at dele med jer.
God skrivelyst
Bjarke
