søndag den 21. februar 2016

Konkurrence: Monsternoveller til Kandor

Forlaget Kandor har i et stykke tid nu koncentreret sig om at sætte lidt fut i de gamle monster-typer. Det har været Varulven og Vampyren før, og nu bliver det bredt. Alle de gamle væsner, der har lagt på lur under sengen og andre steder efter mørkets frembrud skal nu have sin tur!
Derfor har de lavet en novellekonkurrence omhandlende ”monstre”, og med de her retningslinjer:
  • Novellen skal være skrevet til voksne.
  • Novellen skal være på mellem 5.000 og 10.000 ord.
  • Novellen skal udspille sig i Danmark.
  • Novellen må ikke tidligere have været offentliggjort.
  • Monstret skal være et gruopvækkende rædsel fra mareridtets mørkeste afkrog.
  • Der må ikke indgå en vampyr, en varulv eller en zombie i historien. De er brugt ad nauseam.
  • Der skal være korrekt brug af … (udeladelsestegn).
  • Der skal være korrekt brug af ; og : (semikolon og kolon).
  • Der skal bruges automatisk indrykning ved begyndelse af nyt afsnit og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.
 
Disse krav er skal-være-opfyldt-krav ellers bliver novellen diskvalificeret.
 
 
Er du så heldig at vinde er præmien 2500 kr. samt et eksemplar af antologien. Alle andre udvalgte noveller modtager også et eksemplar af antologien.
 
Novellen sendes som word- eller pages-dokument til antologi@kandor.dk. Deadline er 31. maj 2016. Dokumentet skal være navngivet som følgende: ditnavn-novellenavn. Det er kun tilladt at deltage med én novelle.
 
Antologien forventes udgivet som trykt bog og ebog i løbet af efteråret 2016.
 
Du kan læse mere om konkurrencen på forlagets hjemmeside HER!
 
 
Så find du et monster, der mangler en modernisering og skriv!
 
 
God skrivelyst
Bjarke