Hjemmeside?
Som forfatter
i DK kan det være en god ide at have en hjemmeside – ikke noget stort, bare et
godt sted hvor læsere kan finde lidt info om dig, bøgerne og alt hvad der nu
også er relevant. Min hedder: www.bjarkeschjødtlarsen.dk og som man kan se er
der lidt info om bogen, om mig, og hvordan man kan komme i kontakt med mig.
En
hemmelighed i dansk forfatterliv er, at det ikke er ved bogsalg vi tjener
rugbrødspengene. Det er ved foredrag, legater og alt muligt andet – og med en
god hjemmeside er der både mulighed for at prale: "Se jeg har fået
støtte", og reklamere: "Og jeg holder også foredrag!"
En
hjemmeside er altså ikke kun dit møde med læsere, men også med fagfolk
(bibliotekarer og lærere fx), der skal bruge info om dig til formidling.
Derfor kan
det også være en god ide at have en side på hjemmesiden, der samler anmeldelser
og lignende – det er jo ikke at prale, når andre siger det om dig!
Men en
hjemmeside kan jo ikke kun være tekst ...
Professionelle billeder? Illustrationer?
Pressefotos,
er de overhovedet nødvendige? De kan ikke skade vil jeg sige med det samme. Og
hvis en avis skriver om dig så er det let for dem at finde billeder – og let's
face it, de fleste af os læser kun avisartikler, hvis et spændende billede
vækker vores interesse.
Her kan det
være en fordel med både almindelige billeder, og evt. stemningsbilleder ved
forskellige lokationer, der kan give et samspil med din bogs handling.
Og er din
bog illustreret kan det aldrig skade at høre illustrator om du må pynte
hjemmesiden med billeder fra bogen – som han jo sikkert kan skaffe dig i gode
formater. (og så er det jo høfligt at linke til ham).
Alt hjælper!
Og vil du gerne lave noget mere aktivt kan du altid lave en blog eller ... Ja,
der er rigeligt med sociale medier at tage fat i!
Facebook, Twitter osv?
Jeg har
næsten lige oprettet facebook-siden Bjarke Schjødt Larsen – forfatter (Og jeg
vil blive glad for dit like!).
Det er her
jeg regner med en gang imellem at opdatere mine læsere om mit forfatterliv,
bogproduktion, og lignende. Her kan jeg også poste anmeldelser når jeg finder
dem, og på den måde også holde liv i min bog og samle al info til mig selv som
en virtuel scrapbog.
Twitter og
alle de andre sociale medier har jeg ikke stiftet bekendtskab med i mit
forfattervirke endnu, men kan da godt se nogle smarte muligheder i fx
Twitter-fuglen. Man kan som forfatter lave en lang føljeton og på den måde
underholde sine læsere imellem bogudgivelser? Kun fantasien sætter grænsen.
Merchandise?
Ej, nu må
jeg styre mig. Merchandise – er det ikke bare spild af penge? Det er jo ikke
fordi min bog er et landskendt fænomen, der vil få folk til at gå amok med
dankortet.
Nej, det er
det ikke. Jeg kunne heller aldrig finde på at sælge mit merchandise. Hvorfor
ikke?
Først, lad
os definere: Der findes to slags merchandise, Papir og produkt:
Papir-merchandise er: Læseprøver (et
kapitel af bogen, gjort lækker med omslag osv), postkort, plakater, osv. Dette
er ting som man giver væk når man kan komme til det. Læseprøver gives til alle
når du holder foredrag, det samme gør postkort. (det smarte her er også at de
så har noget til autografer – nej, det er ikke kun fordi de er nærrige, de ikke
køber bogen, nogle, specielt for børnelitteraturen, har bare ikke adgang til de
penge – og let's face it, det er ret lækkert, til et foredrag at ende med en
kæmpe kø af signaturhungrende læsere!
Produkt- merchandise er: Kopper,
trøjer, nøgleringe osv. Bliver du engang et kæmpe navn kan du måske tjene penge
på det, men lige nu er det smart at have af helt andre grunde.
Konkurrencer.
Vind min bog-konkurrencer kan skabe hype, men let's face it. Med en bog at
vinde er det ikke sjovt at være anden- og tredjepladsen. Medmindre ... Hey, et
krus med en bogforside eller lignende på er stadig ret sejt! Og teknisk set er
det limited edition hvis du kun bestiller få eksemplarer.
Ja, det var
bare lidt af alt det jeg har rodet med de sidste par måneder – og der er
sikkert endnu mere at tage fat i. Har du nogle gode ideer? Skriv dem endelig
til mig, eller endnu bedre: Deltag i min konkurrence HER, så kan det være du
vinder et eksemplar af min bog!
God
skrivelyst
Bjarke