Det var i
onsdags min bog officielt udkom. Det er så fantastisk! Dagen gik med restaurant
og champagne med konen, og det var bare begyndelsen. I weekenden har jeg været
i Westeros, og selv The Hand of the King elsker og godkender City Surfer. Tænk
engang, min bog er allerede en succes i et fiktivt fantasyunivers.
Ej, spøg til
side. I weekenden var jeg i Oslo til en stor Game of Thrones-udstilling. Min
kone havde hørt om den, og da vi begge er glade for at besøge Norge, og begge
er vild med Game of Thrones: hvorfor så ikke gøre det? Godt nok åbnede
udstillingen på selve dagen vi var der, men det betød jo ikke noget – vel?
Da vi først
så indgangen og køen tænkte vi: WOW! Det er godt nok mange mennesker. Da vi så
drejede om hjørnet på bygningen og så køen fortsætte tænkte vi: Det her, det er
jo ekstremt! Da vi igen måtte dreje om et hjørne, og så at køen startede på den
helt anden side af bygningen begyndte vi at blive bekymrede: Kunne vi
overhovedet nå det inden færgen sejlede kl. 16.15?
En tysk Game
of Thrones-entusiast var blevet hyret til at være The Hand of the King, og gå
rundt i den ekstremt lange kø og forklare at alle nok skulle komme ind – vi
tvivlede – og at det var gratis fordi HBO var vildt venlige. En masse piger løb
også rundt og gav gratis T-shirts (Jeg nåede aldrig at få en) og gratis
14-dages prøver på HBO.
Det mest
interessante ved at stå i køen var når der kom fans gående iklædt kostumer fra
serien. Det gjorde lige at man efter at have ventet i to og tre timer blev
mindet om hvad man skulle og ikke mistede modet. Og damn, Lannister-familien
var lavet godt!
Da vi havde
ventet i 5 timer stod vi lige ved indgangen. Det var også en halv time inden
vores færge sejlede. Men ind kom vi, og skønt vi ikke kunne prøve ting som at
gå en tur langs The Wall (noget 3D-interaktivt-noget med en sygeligt lang kø),
så var det alligevel ret fedt at se kjolerne, våbnene og mange af de specielle
rekvisitter, der er blevet brugt i løbet af de fire sæsoner.
Var det 5
timers kø og en tur til Oslo værd? Måske ikke for de fleste. Vi nød stemningen
i køen (vi stod foran to piger, der sang anime-sange og blæste sæbebobler), og
de mange udklædte undervejs. Samtidig er fordelen at når man er sammen med en
forfatterkollega, så keder man sig aldrig, og inspirationen når man først
kommer indenfor slår hårdt hvis man er til fantasy.
God
skrivelyst
Bjarke
