Konkurrence: Kan du skrive en skandinavisk børnebog?

Det har været et godt år for skrivekonkurrencer. Specielt fordi de store forlag også har været med på legen.
Denne gang er det det af de største, nemlig Gyldendal – og de har slået sig sammen med det norske Gyldendal samt det svenske Raben og Sjögren, og sagen er klar:
De vil kåre de bedste skandinaviske billedbøger!

Præmien er på 100.000 kr. (dog er den delt mellem forfatter og illustrator), men der er en finte: Man må ikke tidligere have udgivet børne- eller billedbøger. Øv!

Regler

• Du må ikke tidligere have udgivet børnelitteratur
• Dit bidrag bliver anonymiseret af redaktionen inden bedømmelse.
• Max 8500 antal tegn inkl. Mellemrum
• Sendes til billedbogskonkurrence@gyldendal.dk
• Og deadline er 1. februar 2016.

Har dette givet dig blod på tanden? Så skynd dig ind på hjemmesiden www.skrivtecknafortell.net og læs mere.

Du kan også læse mine artikler om at skrive billedbøger her!


Billedbogen 1: Det grundlæggende

Billedbogen 2: Billedbogens karakterer

Billedbogen 3: Dialog og replikker

Hvad venter du på?


God skrivelyst
Bjarke

Sådan laver du en page turner - 1. del

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg er glad for berettermodeller. Jeg har før gennemgået spændingskurven og aktantmodellen, men i dag river vi det store skyts frem: Plotpoint-modellen bliver den ofte kaldt, og bruger man den skulle man efter sigende lave en page turner uden lige.

Modellen bliver gerne brugt slavisk i Hollywood-film, men kan også sagtens bruges i bøger – med Harry Potter som et perfekt eksempel på dette.

Modellen består i sit udgangspunkt af fire dele, nemlig: setup, response, attack og resolution. Sætter man det op på en lige linje – som man jo gerne gør i narrative modeller – ser det omtrent sådan her ud.

Ser man sådan her på modellen, er den ret let: Setup er starten, vi præsenteres for hovedpersonen og hans omverden, inden midterstykket, hvor helten svarer på et eller andet?

Nej, der mangler noget. Og det er nu modellen bliver interessant: Her kommer nedslagene nemlig: første og andet plotpoint og første og andet pinchpoint. I midten af dele hele falder midpoint. Det hele bliver lidt mere overskueligt på billedet nedenunder:

 

 

Det første plotpoint falder ved overgangen fra del 1 til del 2, hvilket skal ske 25% inde i bogen. Det kan lyde som et meget præcist tal, og i nogle bøger kan man tælle det helt ned i sidetallene! Selvfølgelig kan man det, modellen er udviklet til at optimisere din historie og forvandle den til en pageturner.

Første plotpoint er vigtig for det er her at helten får sig en mission: Du skal tage herhen, men det er også her at han påbegynder sin rejse derhen: Jeg vil tage derhen!

Det er altså ikke nok bare at lade helten blive taget derhen på grund af plottet, han skal ville derhen! Er disse to kriterier ikke opfyldt, så får du problemer med resten af modellen, der fortsætter med første pinchpoint.



Første pinchpoint falder 35% inde i historien. Nu er det på tide at minde læseren og hovedpersonen om hvad der egentlig er på spil. Det er nu at vi skal få en ide om hvem skurken egentlig er, samtidig med at vi smider spor ud om hvad fremtiden vil bringe.
I denne del af historien, nemlig response, er det vigtigt ikke at lade hovedpersonen falde for hurtigt på plads. Lad ham opleve sine nye oplevelser på godt og ondt, men lad ham ikke opnå noget virkelig stort endnu – han er stadig elev (eller vandringsmand) i den nye verden, først senere kan han blive lærer (eller kriger).



50% inde er vi halvvejs, og derfor også ved midpoint. Hvis vi skal sørge for at læseren er fanget af historien resten af tiden nytter det ikke noget, hvis der ikke snart sker noget nyt. Det er derfor dit job nu, at indføre noget nyt til din historie, der samtidig kan give din hovedperson nogle nye dilemmaer og på den måde udvikle ham.


Halvvejs inde i romanen er også et godt sted at bryde artiklen op. Resten af Hollywood-modellen kan du læse om i anden del af artiklen, som selvfølgelig er online på mandag.



God skrivelyst
Bjarke

Endnu et forfatterblad på gaden

Denne gang er det et blad med litteratur, nemlig Forlaget Gladiators Texas Longhorn.

Bladet består af en masse små noveller og genreløse tekster opsat som artikler i et blad a la Se & Hør. Målet skulle efter sigende være at det lette og uforpligtende design skulle give flere danskere lyst til at læse god litteratur.

Hvorvidt dette rent faktisk virker glæder jeg mig til at se, jeg fandt opsætningen lidt svær at aflæse i starten, da der er et underligt brud mellem form og indhold. Efter et par af teksterne fandt jeg dog ud af det, og selve teksterne var en fin fornøjelse at læse.

Teksterne er skrevet af en god sjat mere eller mindre kendte forfattere, men med Josefine Klougart som et af de helt store navne. Det var også hende der blandt andet var i Go’ Morgen Danmark for at fortælle om bladet.

Hvorfor nævner jeg bladet her på Skrivekrampe? Af en helt bestemt grund, det er nemlig ikke en enlig svale. Det er nummer et, og de planlægger at lave flere. Og som de skriver på første side i bladet:

Bidrag sendes til tlh@forlagetgladiator.dk
Læs vejledning på vores hjemmeside: www.tlh.forlagetgladiator.dk

Hjemmesiden er ikke oppe at køre på nuværende tidspunkt, men forhåbentlig kommer den det snart – nu hvor bladet er på gaden. Jeg ville i hvert fald gerne læse mere om hvordan man kan bidrage til bladet!

Hvad siger du? Er et blad som Texas Longhorn lige noget for dig når du er på farten? Og tror du det ville kunne få dem der normalt ikke læser til at læse?


God skrivelyst
Bjarke

Har du læst SKRIVERi?

Forlaget Turbine og Saxo.com har netop lanceret et nyt magasin for alle der skriver. Det hedder SKRIVERi, og jeg har fået fingrene i et anmeldereksemplar.
Hvad jeg synes om magasinet kan du høre her:

Personligt er jeg vild med tanken om at Danmark får et forfatterblad. Jeg har selv arbejdet på et lignende, nemlig Skrivelyst, der var et magasin for medlemmer af foreningen HUF – Håbefulde Unge Forfattere, og det gør det jo rigtigt spændende at se hvordan andre griber ideen an.

Har du læst SKRIVERi? Og hvad synes du om det?


God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: Lige under overfladen-noveller

Nu søger Science Fiction Cirklen også igen noveller, denne gang til 11. udgave af deres antologi med arbejdstitlen ”lige under overfladen”.

Det er ikke kun noveller, der kan deltage, men også tegneserier og digte! Så har du en digter eller en tegneserie-skaber i maven, så slå til!

Novellen skal være science fiction, men der er ikke krav om noget bestemt emneområde eller andre ydre omstændigheder der skal opfyldes. Alt fra tidsrejser, space-opera, nær fremtid og fjern fremtid til parallelverdener osv. er ok.

”Det bør dog nok nævnes at redaktøren foretrækker historier, der ud over rammen også har en form for ’budskab til læseren’. Det er svært at formalisere, da det kan være så forskelligt, men normalt vil det fremgå af historien når man læser den. Rene action historier der lige så godt kunne være foregået i nutiden vil blive nedprioriteret.”

 

novellerne har en max ordgrænse på 15.000 ord, og redaktøren forventer for det meste noveller i rammen 3.000-6.000 ord. Mindre kan dog også gøre det, hvis man bare har en knaldgod ide på 500 ord.

Man må højest sende 3 værker ind(fx en tegneserie og to noveller, eller 2 noveller og et digt osv), da redaktøren også skal have en chance for at læse dem igennem. En fornuftig regel, da der sidste gang var over 50 noveller!


Deadline er d. 1. marts 2016, så er der er rigelig tid til at finde på et spændende og ”budskabsrigt” plot til netop din science fiction-novelle!

Novellen skal (sammen med en lille tekst om forfatteren på 200-400 ord) sendes til redaktøren Carl-Eddy Skovgård på ceskovgaard@e-box.dk  med emnet: ’Lige under overfladen 2016 tekst’

Sammen med jeres tekst skal du vedlægge en postadresse (ikke mail).

 

For yderligere information kan du gå ind på Science Fiction cirklens hjemmeside, eller kontakte Carl-Eddy pr mail.

God skrivelyst
Bjarke

Redigeringens tre faser

Dette indlæg bliver så det første med en video, så har du slet ikke lyst til at læse, så kan du altid bare høre min altid rustne stemme og se på mine vanvittige øjenbryn.

Når man får et manuskript tilbage fra betalæser, så kan det godt virke som noget af en mundfuld. Gudskelov er det slet ikke så slemt, hvis man bare deler arbejdet med redigeringsprocessen op i tre faser.



Første fase

Første fase handler mest af alt om at du finder ud af hvad din betalæser egentlig har skrevet til dig.
Sæt dig ned, læs kommentarerne igennem – er du enig? Forhåbentlig, men er der nogle ting der undrer dig er det nu du lige skal spørge din betalæser.

Jo hurtigere du får svar på dine spørgsmål her, jo bedre. Du kan komme hurtigere i gang og din betalæser har forhåbentlig stadig dit manus i frisk erindring.



Anden fase

I anden fase går det rigtige rettearbejde i gang. For at få en god start på anden fase er det dog vigtigt at du får fat på tre ting:

• En blok og kuglepen
• Post-Its
• Noget gnask eller te, der gør hele processen mere overkommelig.

Når de tre ting er blevet skaffet, så sætter du dig foran computeren og begynder at rette alle de små ting ind. Her taler vi stavefejl, kluntede sætninger, uklarheder – alt det, der bare skal rettes for at dit manuskript bliver lækkert.

Hver gang du kommer til et punkt hvor din betalæser har skrevet at noget skal omskrives eller omstruktureres, så sætter du en post-it.

Ja, du kunne også bare gå i gang med at skrive kapitlet om, men gør du det sker der et stort problem – din sideopsætning og dermed dit sideantal vil ændre sig, hvilket gør det afsindigt svært for dig at rette resten af din betalæsers rettelser ind!

Så sæt et post-it i stedet, og få skrevet alt det overkommelige ind.



Tredje fase

Nu har du rettet dit manuskript igennem første gang, nu kommer vi til de store omskrivninger.
Det du gør er, at du kopierer alt det der skal ændres på over i et nyt dokument. Det er lettere at redigere i 50 sider end det er at redigere i 200, hvilket giver dig et bedre overblik når der skal til at pilles i teksten.

Er det for eksempel kronologien, der skal ændres på, så begynder du nu at flytte rundt på den, til tekststykkerne er, i den sammenhæng du helst vil have.

Når det er gjort printer du det nye dokument ud, finder en rar stol og læser det igennem.
Nu skal du redigere på ny, men med kronologien for øje: Kan de sige det der, nu hvor jeg har ændret det. Kan det her egentlig ske sådan osv.

Det er et pillearbejde, men det er faktisk også sjovt – og man kan glæde sig over at alle de mange små rettelser blev overstået i anden fase.


De kapitler der skal omskrives læser man også igennem: Er der noget fra det gamle, der kan gemmes? Kopier det over i et tredje worddokument.

Det tredje worddokument er så det, hvor du nu skal skrive det nye kapitel. Forhåbentlig har din betalæser været sød og givet dig nogle fif – ellers er det bare at gå i gang med ideerne.
Når kapitler og kronologi er blevet fikset, så er det bare at kopiere dem tilbage i den samlede roman, og så er du faktisk færdig. Eller er du?



Hvad så nu?

Nu har du et manuskript. Er du tilfreds med det? Føler du selv at det er som det skal være?
Hvis ja, så er det bare at få det sendt til en redaktør.

Hvis nej, så skal du måske overveje endnu en betalæsning. Enten kan du bruge den gamle betalæser, som nu får manuskriptet at se sådan som hun gerne ville have det, eller du kan bruge en ny betalæser, der så kan blive overrasket og se dit manus for første gang.

Og så er det ellers bare med at gentage fase 1-3 indtil du er tilfreds.


God skrivelyst
Bjarke

Konkurrence: skriv om kærlighed til de 16-årige

Efter en masse roman-konkurrencer kommer der nu endelig en, der gerne vil have noveller igen. Denne gang er det forlaget Kandor, der tidligere har udgivet en masse gys og fantasy – men som nu vil have kærlighedsnoveller til unge.

Temaet er ”Den første” og kan handle om alt fra første gang kærligheden rammer, det første øjekast, og den første følelse af forelskelse. Den første gang er også en mulighed.
 
Er det noget for dig, er der de her krav, du lige skal overholde:

• Længde: 3000-5000 ord
• Teksten må ikke tidligere have været offentliggjort
• Der skal være korrekt brug af tegn som ”…”, : og ; samt korrekt brug af citationstegn.
• Derudover skal man bruge automatisk indrykning og IKKE tabulator eller mellemrumstasten.

 
 
Vil du deltage skal novellen sendes som word-dokument til antologi@kandor.dk
Deadline er d. 31. december 2015, og det er kun tilladt at deltage med én novelle.
 
 
Får du en novelle med i samlingen kan du se frem til et engangsbeløb på 500 kr samt 5 eksemplarer af bogen.
 
Antologien forventes udgivet i løbet af sommeren 2016.
 
 
God skrivelyst
Bjarke