Flere anmeldelser til City Surfer

Jeg har været i Odense i weekenden, og da jeg kom hjem lå der lige en ny mail: City Surfer er blevet anmeldt! Fedt! Og faktisk er der tale om 2 anmeldelser.

Den første er fra Trudis bogblog, og hun skriver bl.a.:

”Bjarke Schjødt Larsen har bedrevet en hæsblæsende fortælling til børn og unge. Sproget er ungt, letlæseligt og fænger fra første sætning. Sammen med Søren Kloks illustrationer er det en gennemført og fuldendt børne- og ungdomsbog i graphic novel-stilen.”

Det er sgu altid dejligt at få at vide, og fedt at Søren også får et shout-out, alt for ofte bliver tegnerne glemt i anmeldelser, og gode tegnere som Søren Klok ER halvdelen af bogen!

Trudi når også ind på hvad bogen kan bruges til i undervisningssammenhænge, hvilket jeg er rigtigt glad for:

”Bogen kan sagtens anvendes som selvlæsning til begyndere, men den kan også uden problemer anvendes i undervisningssammenhæng, da det er et alvorligt emne, der behandles i bogen. Den kan således sagtens danne baggrund for en dybere snak om emnet (og flere andre, som de unge kender til).”

Bogen har nemlig fat i en masse temaer, der er oppe i tiden hos de unge: Adrenalin-kicks, internettets selvpromoveringsmuligheder – behovet for at være på, så der er nok at kunne tage fat på af emner – samtidig med at bogen kan læses hurtigt, så den ikke skal tage længere end et par lektioner at arbejde med.

Den anden anmelder er Julie fra The Jules Rules. Julie er bibliotekar og skriver blandt andet:

”Den falder lige ned i det der hul vi har på biblioteket, hvor alle de drenge der går i 3.-6. kl. og ikke rigtig gider læse, står. Den er dyster og sådan lidt manga møder grafitti agtig illustreret og så handler den om en gruppe venner der lever på kanten. Ikke noget pussenusset over den.”

Yes, det er sgu sådan det skal lyde! Hendes sidste er dog de bedste, de er nemlig, det alle forfattere håber bibliotekarer siger:

”Den kommer jeg til at låne rigtig meget ud.”

Hvad mere kan man så bede om?

Tak til begge anmeldere for de fine anmeldelser, jeg er super glad! Gode anmeldelser er sgu bedre end druesukker.

God skrivelyst

Bjarke

Skriver du også bare for at skrive?

Jeg sad for nyligt og snakkede med en af de forfatterspirer jeg underviser hver tirsdag. Hun er endelig blevet færdig med sin første roman, og ventede nu på sine betalæsere, så hun kunne komme videre. Hun følte sig ikke helt klar til at gå i gang med en ny roman, men det var også svært bare at lave skriveøvelser igen. Et problem jeg alt for godt kender.

Den første roman er helt speciel, det er der hvor man ikke længere øver i det små, man har faktisk færdiggjort noget! Man kan blive helt høj af det.

Men derfor skal man ikke droppe skriveøvelserne.

 

Ideer er ikke et bestillingsarbejde

Det hele handler faktisk om hvilken fase man er i, og der er to:

Produktskrivning - du ved hvad du arbejder på. En roman, en novelle, et eller andet konkret i hvert fald, med det for øje at få det udgivet.

Processkrivning - du skriver, men ved måske ikke hvor det er på vej hen. Man er oftest i flow når man skriver processkrivning, andre gange er det fordi man får en ide, man lige skal skrive ned i sin notesbog, eller måske er man i gang med en skriveøvelse fra et forfatterkursus.

 

På papiret kan man ret hurtigt blive enig om at produktskrivning er den sjoveste. Det er trods alt udgivelse det handler om, specielt når man er ung og gerne vil slå igennem som forfatter. Men derfor skal man ikke med det samme opgive processkrivningen, for det er der du udvikler dig som forfatter, og det er der du udvikler dine ideer.

En professionel fodboldspiller spiller jo heller ikke kun kampe, han træner også - ellers kan han ikke følge med i det lange løb. Og derfor skal man ikke opgive processkrivningen, bare fordi man endelig er begyndt at lege med produktskrivning.

 

Hvordan fordeler man så de to?

Det findes der ikke et svar på. Jeg plejer tit at give mig helhjertet til et projekt, når jeg er i gang med det. Der bliver skrevet morgen, middag og aften, jeg spiser, sover og vågner med min hovedperson. I andre perioder skriver jeg ikke på et projekt, og for at holde fast i min egen skrivning så morer jeg mig med små ideer og øvelser.

Nogle gange er det scener, andre gange personbeskrivelser. Ja, jeg har været kendt for at skrive lidt børnelyrik i ny og næ. Tekster, der kun er dukket frem, fordi jeg har sat mig, med det eneste formål at øve mig på at skrive. Og flere af de små tekster er senere kommet videre, og blevet til roman- og novelleideer - ideer, der ikke ville være blevet til noget, hvis jeg ikke havde processkrevet.

Så selvom det nu virker fristende at skrive roman på roman, så opgiv ikke skriveøvelserne. Det kan jo være en helt ny roman en gang dukker op der også.

Er du mellem 11-18 år gammel, bor i København og savner nogle gode skriveøvelser, så kom forbi Forfatterspirernes Skriveklub tirsdag d. 2. september på Vanløse Bibliotek. Det hele sker kl. 16, og er det din første gang i klubben er det en gratis prøvegang. Læs mere her!

 

God skrivelyst

Bjarke

Skriv litteratur til farten

Københavns Metro og Saxo.com lancerer endnu engang deres Metro-litteraturkonkurrence. Så vil du gerne have mulighed for at blive udgivet digitalt til brugerne af Københavns Metro, så skal du slå til nu!

Præmien er altså en digital udgivelse (e-bog), samt markedsføring af ens værk, gerne som QR-koder på metro-stationerne, så man hurtigt kan downloade en spændende bog.

 

Der er brede muligheder for at deltage, bl.a. kan man sende noveller, digte og illustrationer ind, så de fleste kreative sjæle kan slå til!

 

Reglerne er simple:

• Du skal være under 35 år gammel
• Noveller må max fylde 18.000 anslag (inkl. Mellemrum) Og du skal angive hvor mange metrostop, du mener det vil tage, at læse novellen.
• Du må sende op til tre digte.
• Teksterne må ikke tidligere have været offentliggjort
• Du skal medsende en præsentation af dig selv på ca. 2000 anslag inkl. Mellemrum.

 

Alle bidrag skal oploades på saxo.com/metro-litteratur inden d. 1. oktober 2014. Læs mere om konkurrencen her!

 

God skrivelyst

Bjarke

Moodboards

Nogle gange kan man godt have en ide til en historie (roman, novelle eller hvad man selv har i tankerne), men uden helt at vide hvordan man skal gribe den an. Man har plottet, men måske er det en science fiction-historie i et dystopisk samfund, eller måske en historie om fire piger på en kostskole, og man ved faktisk ikke helt hvordan det hele skal være.

Så kan man lave et moodboard!

Mig der laver moodboard - Pas på! Man kommer til at hygge sig

Jeg har før lavet moodboards til mine skriverier, og da jeg selv tegner lidt, mest for sjov, kan jeg også selv bidrage med nogle skitser. Er du ikke begavet med evnen til at sætte streger så det ligner, så tag det helt roligt: Det er slet ikke nødvendigt når man laver moodboards.

Så få fat i en ordentlig bunke blandede blade og billeder, en saks og noget lim – så er du klar til at lave et moodboard.


Hovedpersoner

Skal du bruge billeder af dine hovedpersoner? Måske skal du skrive en ungdomsbog om en folkeskole – må jeg så præsentere BASIC CPH – en hjemmeside med en ordentlig samling modeller i alle aldersklasser. Skal man skrive voksenbøger finder man voksne modeller, skal man skrive ungdoms eller børnebøger finder man bare de passende aldersgrupper – på den måde får du også et meget godt syn for hvordan man egentlig ser ud i den alder.

Fandt du ikke det du skulle bruge? Bare tag det roligt, der er mange blade og internetsider, med rigtigt mange ansigter i, så det er bare at gå i gang. Var der hende der pigen fra den der musikvideo? Gå på youtube, tag et screenshot og sæt den på dit moodboard. Eller lav dit moodboard digitalt – kun fantasien sætter grænser her!


Setting og stil

Jeg er lykkelig hver gang det nye IKEA-katalog kommer. Det er nemlig en kæmpe bunke visuelle referencer over hvordan folk med bedre indretningsstil end mig kan bo.

Skriver du fantasy? Så er der historiebøger (ejer du dem ikke, så tag kopier – klip ALDRIG i biblioteksbøger, folk bliver sure). Der er også museer, så næste gang du er på Middelaldercentret, så kan du jo lige tage et kamera med. Med de telefoner der findes i dag, så har du faktisk ikke en undskyldning for ikke at tage inspirationsbilleder!

Du har faktisk ingen undskyldning for ikke at have billeder til dit setting! Medmindre du selvfølgelig er virkelig virkelig kreativ med hvordan dit univers ser ud – så må du enten blive ven med en tegner, eller koncentrere dig om stilen i din historie.


Intet forklarer en stil så godt som billeder. Ironisk eftersom vi som forfattere ofte bruger ord. Men let’s face it: Du kan genkende en Film Noir når du ser den, du kan genkende en Mike Mignolia-tegneserie. Ja, selv gyserfilm kan du gerne genkende på udseende alene.

Så find en stil du kan lide, find billeder og sæt på. Mit nyeste projekt har i øjeblikket et overforbrug af Mike Mignolia-lignende tegninger, og hvad kan jeg sige: Det gør det lettere at skrive, når man lige kan finde sin papskive med billeder frem og visuelt sætte sig ind i hvad det er man gerne vil lave.
Kan man ikke bruge moodboards som jeg har beskrevet det her, så skal man ikke helt droppe tanken endnu. Undersøgelser viser at hjernen tænker anderledes, når man laver noget andet end hvad man plejer. Her er du kreativ på en helt anden måde end når du skriver – måske det kunne dreje din historie på en helt ny måde?

God skrivelyst
Bjarke

En uges skriveundervisning er stærkt vanedannende

Jeg elsker at undervise i skrivning. Hver sommer bliver jeg lige mindet om det på den fedeste af alle måder, nemlig som underviser på Forfatterspirernes Forfatterskole.

Det er fjerde år i træk at jeg sammen med Nicole Boyle Rødtnes har stået for at undervise 11-18 årige i hvordan man skriver, og jeg siger jer, der sker godt nok noget hos de unge!

 

Hvert år bliver jeg overrasket, og det samme skete i år, selvfølgelig gjorde det det. De her unge menneskers ide-rigdom og latente sprog, der selv ved den mindste gødning springer frem og udfolder sig, er noget af det fedeste man kan opleve.



Jeg ved ikke hvad jeg forklarer, men stort ser det ud!



Det blev sagt mere end én gang i løbet af ugen: Den der tekst, den bør du helt klart arbejde videre med!

En anden helt fantastisk ting ved de tilbagevendende skrivekurser er også, at der altid vil være gengangere. Denne gang var vi en lille kerne af seks gengangere fra tidligere år, ud af 30 deltagere. Man skulle tro at det ville give problemer, at de gamle ville føle at de hørte det hele før, og at de nye ville føle sig kuet af de gamle og rutinerede.

Men sådan har det aldrig været med Forfatterspirerne. I stedet ophører alder med at eksistere, og de bliver i stedet skrivende væsner, med det fælles mål at lære af hinanden og blive bedre. Det er virkelig smukt at se på som underviser.

 

Og nu er undervisningen slut, den blev afrundet i et spektakulært oplæsningsarrangement, hvor forældre og interesserede kunne møde op på Vanløse Bibliotek og høre de unge læse op ad deres tekster, hygge sig og forfatterspirerne kunne sige farvel til hinanden, og forhåbentlig et vi ses.

Helt til næste sommer er lang tid at vente, og gudskelov er det heller ikke nødvendigt. D. 2. september mødes Forfatterspirernes Skriveklub nemlig på Vanløse Bibliotek, og der er der mulighed for at de kan ses igen og holde hinanden fast i skrivningen.

 

Kunne du også godt tænke dig at deltage i Forfatterspirernes Skriveklub, så kan du læse mere her

 

God skrivelyst

Bjarke

Ordspillet og det modsatte - andre former for humor

Ja, jeg gik i seng efter at have skrevet sidste indlæg, og kunne ikke slippe tanken om hvordan man skrev humor, og hvad der ofte virkede. To eksempler blev ved med at dukke op, det første, fra Anders Matthesens radio-spil/film Terkel I knibe:

"Terkel, skal vi ikke følges i skole?"

"Det er rigtigt, Rita. Vi skal IKKE følges i skole."

Hvorfor er det sjovt? Jeg har hørt om en gruppe udenlandske studerende på Københavns Universitet, der så filmen - De syntes bestemt ikke det var sjovt, Terkel er jo ond ved sin lillesøster.

Det er sjovt fordi de spiller med sproget mundtlighed. Terkel siger præcis det samme som Rita, samme ordstilling og alt - alligevel sker der noget med sætningen. Den kommer til at betyde det modsatte, netop fordi han svarer som han gør.

Det sjove kommer altså i at gentagelsen ændrer mening, ordspillet ændrer betydningen, og deri ligger det sjove.

 

Et eksempel, der er knapt så direkte, men stadig gør brug af modsætningen finder vi i Hitchhikers Guide to the Galaxy:

"The ships hung in the sky in much the same way that bricks don't"

Hvorfor er det sjovt? Det er jo bare en beskrivelse af noget. Men hvorfor skrive det sådan? Hvorfor ikke bare skrive at rumskibene hang på himlen som tunge klodser? Okay, det ville ikke have været så sjovt, men ...

Det er en modsætning. Forfatteren antisammenligner, og tager en egenskab, at hænge i luften, og sidestiller med noget, der absolut ikke gør, mursten: og ved at lave antisammenligning i stedet for almindelig sammenligning bliver det netop sjovt!

 

Begge typer jokes kræver en del af forfatteren, og som I kan se har jeg ikke lige kommet på nogle eksempler selv (Jeg prøvede med antisammenligningen, men det blev hele tiden til sammenligninger) - men har I en god antisammenligning, så skriv dem endelig i kommentarfeltet, jeg vil elske at høre en masse bud!

God skrivelyst

Bjarke

Når man vil skrive sjovt

Det er vildt svært at skrive humoristisk. Undtagen når det ikke er selvfølgelig. For nogle falder det helt naturligt at skrive så latteren gjalder fra læseren, og for andre kan det virke nærmest umuligt.

Hører du til den sidste kategori kommer der her et par gode tricks til hvordan man kan gøre en tekst sjov.

 

Overdrivelsen

Overdrivelsen er når man gør noget større eller mere betydningsfuldt end det egentlig er.  Overdrivelse kan både være et udsagn, et scenisk fænomen og en karakter-egenskab.

Et bud på overdrivelsen kan man finde i Klaus Rifbjergs Den kroniske uskyld, hvor der bliver sagt:

”Gud fri mig vel, han kunne springe ud ad vinduet fra hundrede etage i en kæmpebrandert og lande på hovedet og ligeså stille gå ind i huset og spæne op på femte sal.”

Overdrivelsen ligger i, hvis du ikke har set den, at man nok ikke rejser sig ved et spring fra hundrede etage.

 

Som scenisk fænomen er det gerne når en western-film pludselig udvikler sig til en nutidig action-film med flere hundrede skud i seksløberne og vilde eksplosioner. Det kan også være dødsscener, der trækkes i langdrag med host og harken, mens helten fortæller sine tragiske sidste ord.

En overdreven karakter er gerne en stereotyp, da man overdriver en karakteregenskab. For eksempel i How I met your mother ser vi kvindebedåreren Barney Stinson, han er en overdreven karakter – vi kender typen, men ikke en der er SÅ ekstrem. Selv om Barney i løbet af serien får mere og mere udvikling, forbliver han gennemgående overdreven.

 

Underdrivelsen

Kaldes også gerne en litote. Det er når man tillægger noget mindre vigtighed end det egentlig har.

En klassisk scene fra Monthy Pythons Quest for the Holy Grail er hvor vi ser den sorte ridder få hukket arme og ben af, mens han agter at kæmpe videre: ”Det er jo kun et kødsår!” – det er en klassisk underdrivelse, og bliver sjov fordi vi fysisk kan se, at ridderens udsagn ikke er rigtigt.

 

Umiddelbart er min teori at litoten fungerer bedst ved at der eksisterer et element, man kan underdrive. Lad mig vise det.

”Marianne er da godt nok forelsket i Peter, hva?” Sagde Hellen.

”En smule måske,” svarede Lis, og så kort op fra sin avis.

Dette er kun en underdrivelse, hvis man forinden i en scene har beskrevet hvor dybt forelsket Marianne er, har man ikke dette, bliver dialogudvekslingen kun et udsagn ”Hun er da forelsket,” og en vurdering: ”En smule” – altså ikke særligt meget. Så vi skal altså igennem historien forstå at der er tale om en underdrivelse.

 

Det uventede og det absurde

Det uventede og absurde er ofte sjovt. Men hvorfor egentlig? Hvis en person kalder Jaka Bov for Jaka Borg, og så bagefter tager en dåse frem og hælder indholdet ud, hvorefter en borg meget større end dåsen dukker op, så er det uventet, og absurd – det kunne ingen regne med!

 

Det absurde virker lige så godt alene. En verden befolket af robotter, hvor de på fabrikkerne laver menneske-dele – det er absurd, og giver egentlig også et ret sjovt billede.

 

Et klassisk eksempel er en gammel Disney tegnefilm hvor Anders And bor i Nazi-tyskland, og skal hejle hver gang han ser Førerens ansigt – det er svært, da det er på alt. Dette gør hans arbejde med at samle bomber højst besværligt. Heldigvis må jeg hellere sige vågner han op i dejlige USA hvor alt er godt – det var bare et absurd mareridt.

 

Det uventede til gengæld kan meget mere end være sjovt. Det uventede bruges også i horror-genren, hvor det skal skræmme – det modsatte af at få folk til at grine vil nogen sige. Derfor skal man være meget påpasselig i hvordan man bruger det. En god måde at bruge det, er i remser:

”Er der noget jeg ikke kan klare,” sagde træner Olsen. ”Så er det slappe spillere, liganedrykning, og kolde frikadeller.”

Kolde frikadeller falder udenfor, og kan dermed få en humoristisk effekt, modsat de andre ting som er noget man må forvente at dommere går op i.

 

Jeg håber at jeg nu har givet dig nogle gode råd til hvordan man kan skrive sjovt. Der er mange flere måder at være sjov på, og det handler om at finde sin egen hvis man gerne vil skrive sjovt. På samme måde kan du sikkert anklage mange eller alle af mine eksempler for ikke at være sjove – det er okay, de er eksempler. Send mig gerne noget bedre!

 

God skrivelyst

Bjarke