"Terkel, skal vi
ikke følges i skole?"
"Det er rigtigt,
Rita. Vi skal IKKE følges i skole."
Hvorfor er det sjovt? Jeg
har hørt om en gruppe udenlandske studerende på Københavns Universitet, der så
filmen - De syntes bestemt ikke det var sjovt, Terkel er jo ond ved sin
lillesøster.
Det er sjovt fordi de
spiller med sproget mundtlighed. Terkel siger præcis det samme som Rita, samme
ordstilling og alt - alligevel sker der noget med sætningen. Den kommer til at
betyde det modsatte, netop fordi han svarer som han gør.
Det sjove kommer altså i
at gentagelsen ændrer mening, ordspillet ændrer betydningen, og deri ligger det
sjove.
Et eksempel, der er knapt
så direkte, men stadig gør brug af modsætningen finder vi i Hitchhikers Guide
to the Galaxy:
"The ships hung in
the sky in much the same way that bricks don't"
Hvorfor er det sjovt? Det
er jo bare en beskrivelse af noget. Men hvorfor skrive det sådan? Hvorfor ikke
bare skrive at rumskibene hang på himlen som tunge klodser? Okay, det ville
ikke have været så sjovt, men ...
Det er en modsætning.
Forfatteren antisammenligner, og tager en egenskab, at hænge i luften, og
sidestiller med noget, der absolut ikke gør, mursten: og ved at lave
antisammenligning i stedet for almindelig sammenligning bliver det netop sjovt!
Begge typer jokes kræver
en del af forfatteren, og som I kan se har jeg ikke lige kommet på nogle
eksempler selv (Jeg prøvede med antisammenligningen, men det blev hele tiden
til sammenligninger) - men har I en god antisammenligning, så skriv dem endelig
i kommentarfeltet, jeg vil elske at høre en masse bud!
God skrivelyst
Bjarke
