Om at bruge sporlægning

Planlægning er nogle gange et pille-
arbejde, men det belønner i
sidste ende når man laver stramme
og spændende plots.

Vi kender alle spor og ledetråde fra krimi-genren, men grundlæggende er det at kunne lægge gode spor ud til læseren en god ting at kunne indenfor alle genrer! Det tror jeg egentlig også de fleste af os kan blive enige om, en god historie er sådan en hvor vi hele tiden får spor til ting som er sket eller vil ske, men uden at vide præcis hvad det er, før vi når til siden i romanen.

Men hvordan lægger man de spor på en god måde?



Planlæg dine spor

Nøgleordet er planlægning. Hvis du ved hvad der skal ske i din historie har du også lettere ved at lægge spor ind til det.

Krimiforfatteren, der ved hvem morderen er og hvordan han slog offeret ihjel, kan ret hurtigt vide hvilke spor man kan lægge ud til læseren, hvor en forfatter, der bare sådan skriver derudaf måske ikke engang ved hvem der er blevet myrdet og hvorfor.
Og ved man ikke det, så kan man ikke give særligt gode spor, der giver mening til sidst – så bliver det bare en række spor hvor nogle giver mening og andre ikke gør, når man endelig når mod slutningen.



Skriv også skurkens historie sideløbende

Den anden metode er at I skriver dobbelt så meget som I egentlig har planlagt. Skriv mordscenen som det første, og gå så i gang med opklaringsarbejdet – skriv scener hvor skurken også foretager sig ting, så du hele tiden ved hvad han laver, og kan give din opdager spor til dette.

Skriver du ikke krimi, men fx fantasy gør du det samme – skriv din skurks scener så du hele tiden er klar over hvad han foretager sig, og på den måde kan formidle det i din hovedpersons del.

Teknikken gælder alle genrer, så det er bare at komme i gang. Dog skal det siges at det kræver meget skrivearbejde, da man på sin vis laver en halv roman mere ved siden af. Det har dog fordele, da du så får træning, og kan lege med "ekstramateriale" hvis din historie bliver udgivet og du gerne vil give læserne lidt ekstra udover bogen.



Sporlægning i redigeringen

Den sidste mulighed er at du skriver derudaf og opdager ting omkring dit plot hen ad vejen som du plejer. Hov, det var ham, der var morderen. Det var i virkeligheden det der, der var det ledende spor. Og den der sommerhat fik jeg aldrig brugt.

Alt det fixer du når bogen er skrevet, og du har overblik over din historie. Så kan du gå tilbage og slette sommerhatten, og sætte det nye ledende spor ind. Eller sørge for at  morderen ikke er et sted, når han burde være et andet og så videre.

Man skal ikke underkende redigering, og selv med en virkelig stram planlægning kommer man stadig til at skulle redigere grundigt.



Alle tre metoder virker, men jeg vil dog altid opfordre til at man er bevidst om hvordan ens historie skal ende og hvad ens point of no return er.



God skrivelyst
Bjarke