Narrativt begær er et udtryk for det drive, der får læseren til at læse videre. Det handler altså om de spørgsmål han bevidst eller ubevidst stilles i løbet af en historie.
Begæret er altid til stede i begyndelsen af en historie: Hvad handler det her om, men den kan dø ud hvis man ikke fortsætte med at enten holde spørgsmålet i live, eller stille flere spørgsmål. Der skal så at sige altid være noget på spil i din tekst.
De tre typer begær i en historie
Når man taler om narrativt begær, taler man gerne om tre forskellige slags, nemlig:
- Læsernes begær: begær efter plottets mening – hvad er der på spil?
- Figurernes begær: begær efter personernes handlinger – hvorfor er ham/hende så spændende?
- Tekstens begær: begær efter forståelse af komposition/stilistik – hvorfor er historien bygget sådan op?
De tre typer begær spiller sammen. Den første type, læserens begær, er det første, der er til stede: Hvad handler den her historie om?
Det er fx når vi hører om et mord, der er ved at blive begået i 1800-tallet. Kommisær Lestrange er på sagen – men når han at stoppe den onde kult fra at dræbe deres offer? Og er der noget okkult i gang.
Kort efter møder vi Sherlock Holmes – en sær og quirky detektiv, som vi ikke helt kan regne ud. Han er underlig, arrogant men han ser også ting vi andre ikke ser. Han er spændende! Det er figurernes begær – hvorfor gør Sherlock som han gør? Hvordan ser han de ting han ser? Har han mystiske superkræfter?
Til sidst gennemgår vi i løbet af historien hvordan Sherlock bruger deduktions-teknikker til at opklare forbrydelserne – dette er tekstens begær, da dette vises gennem speciel komposition.
Det var en kort gennemgang af en af mine yndlings-Sherlock Holmes-film (den med Robert Downey Jr. og Jude Law). Ja, jeg bruger en film som eksempel, men det narrative begær bruges lige så fint i bøger, og alle andre produkter, der fortæller en historie.
Skal man bruge det narrative begær?
Der er intet krav om at man skal bruge det narrative begær. Har man ikke en speciel komposition eller stilistik, så skal man ikke opfinde en for at tilfredsstille nogen. Man behøver heller ikke have dragende og interessante karakterer (men let’s face it, vil vi være kendt som dem med kedelige personer?).
Læsernes begær behøver du dog. Der skal være en grund til at læse historien, og som jeg skriver tidligere kan du ikke undgå at have det. Det er der, når din læser åbner bogen.
Du skal bare sørge for at holde det ved lige. Og det gør du ved at stille spørgsmål til din læser. Om plottet. Om karaktererne og om hvorfor din bog er opbygget som den er.
Så du kan jo altid overveje om du får stillet de spørgsmål i din historie, og om du holder begæret i live hos din læser?
God skrivelyst
Bjarke
