søndag den 8. maj 2016

Skal jeg bare stoppe det her forfatter-pjat?

Der er sikkert flere af os, der har stillet os selv det spørgsmål. Skal jeg ikke bare stoppe nu, for det kommer alligevel aldrig til at lykkes. Der er ingen, der kan lide hvad jeg skriver, og jeg er faktisk lidt sikker på at Gyldendal til tider ringer til Carlsen for at grine lidt ad mig ...

Selvfølgelig skal du ikke bare give op, det er jo bare dit dårlige selvværd, der taler. Men selvfølgelig skal du gøre noget ved det, men hvad?



Identificer følelsen

Hvorfor føler jeg lige nu som jeg gør?

Det kan være tanker som: Jeg er jo ikke rigtig forfatter, Jeg er til grin, ingen kan lide det jeg laver. Hvorfor har jeg de tanker?

Det kan sagtens hænge sammen med meget tydelige situationer i mit liv: Afslag fra forlag, dårlige anmeldelser, ja, sågar kritik fra en betalæser. Alle de her ting kan få os helt ned i kulkælderen, hvis vi allerede har en lidt dårlig dag.

Andre gange kan følelsen bare være der. Jeg kan godt gå et par dage med følelsen af ikke at du til en skid, og bare være elendig. Nogle ville pointere at forfattere jo er sårbare og følende individer, og at det jo bare er derfor. Jeg ved ikke hvor enig jeg er med lige præcis den udtalelse, men ikke desto mindre kan den lige blive nævnt her, hvis du føler dig som en af dem.

Godt, nu har vi en ide om hvor følelsen kommer fra, og hvad, der startede det ...



Overlev følelsen

Det vigtigste man kan gøre er ikke at skubbe de dårlige følelser væk. De er der, og de vil altid vende tilbage hvis man ikke forholder sig til dem, så i stedet for bare at glemme og komme videre, så prøv i stedet at finde ind til hvor det gør ondt i dig selv.

Var det, det der afslag? Prøv at se på dit manuskript, sammenlign det med bøger fra det forlag du sendte ind til: har det lighedstræk rent salgsmæssigt, rent sprogligt, osv. Et forlag har gerne en profil, og hvis du ikke passer ind i den, så kan du godt skrive godt, men du passer ikke lige præcis ind i deres fold.

Betalæserens rettelser kan også have været hårde, men giv dig da i kast med manuskriptet igen. Lyt til din betalæser, ret de ting ind du er med på, omskriv de ting du ikke er enige i. Arbejd med dit manuskript i stedet for at hade det. På den måde kan du langsomt se forbedringerne og igen føle at du bliver bedre.


Føler du dig til grin vil jeg næsten foreslå at bruge forfatternetværk som HUF eller Fyldepennen, hvor man kan møde andre ligesindede, og dermed have gode lange snakke om hvorfor man gør som man gør. Modsat "almindelige" mennesker, er andre forfatterspirer god til at hjælpe en med at genopbygge selvbilledet - de er jo i samme båd som dig.



Erstat følelsen

Husk at minde dig selv om at du rent faktisk gerne vil være forfatter, og at du er god til det. Sig det hver morgen foran spejlet.

Jeg er for nyligt begyndt at holde en omvendt dagbog, hvor jeg skriver i om morgenen, hvad jeg gerne vil opnå. Hvor mange noveller skal jeg skrive, hvor meget skal rettes, læses osv. Om aftenen kan jeg så krydse af, eller forklare hvorfor jeg ikke nåede det.
Ved at skulle forklare det for mig selv, får jeg en meget bedre fornemmelse af arbejdsbyrden, og hvor meget jeg egentlig selv kan nå. Og jeg indser at der i en periode af mit liv er noget, der også fylder, og at det måske også skal have tid, og på den måde kan jeg justere forventninger og dermed ikke blive skuffet over egne forfatterpræstationer.

Og husk på at alle har følt sig som dårlige forfattere engang.
J.K. Rowling og Hemingway har udtalt at de følte at de bare fakede det ... og lige præcis de to klarede sig sgu da meget godt?

Tænk på det, næste gang du føler at du selv er til grin.



God skrivelyst
Bjarke