En ting jeg har opdaget er dog, at jeg de sidste mange gange
har hørt meget specifikke ting når jeg arbejdede med forskellige ideer. Jeg har
simpelthen lavet et soundtrack til de forskellige ideer.
Det startede egentlig med at jeg købte soundtracket til
gyserfilmen Freddy vs. Jason. Det var gode hurtige numre, der samtidig var
mørke men uden at blive triste. Rytmen gav mig et ret godt flow i handlingen
samtidig med at jeg let kunne komme ind i historiens ”stemme”, den kom ligesom
til mig hvis jeg satte cd’en på.
Jeg har også en cd med baggrundsmusikken fra Diablo-spillene.
Det er vildt dejligt når der skal skrives Dark Fantasy, da der ikke er sang
eller noget i, det er bare stemning på lyd, og det er fedt.
Men er det egentlig en god ide?
Let’s face it, kan det ikke blive mere distraherende end hvad
godt er? Jo, det kan det godt. Hemmeligheden her må være at prøve det af, og er
der noget musik, der vækker drivet i en, så skal man bruge det.
Men er det bare fordi man har besluttet sig for at ens
historie skal være lidt ligesom Nirvanas musik, men det aldrig rigtigt hjælper
en til at skrive – så drop det. Nyd dit Nirvana-album, og skriv så bagefter.
Det er lidt ligesom med mad – bare fordi to ting er lækre hver for sig, behøver
man ikke kombinere det. Chokolade og bacon fx, det ville jeg aldrig spise
sammen!
Egentlig tror jeg det fungerer bedst når man vælger et
soundtrack fra noget andet – altså fx en film man gerne vil have at ens
historie minder om på en eller anden måde? Jeg ville gerne have fortælletempoet
og den uhyggelige men hurtige stil fra Freddy vs Jason, så derfor fandt jeg det
soundtrack.
Måske vil du gerne skrive et episk fantasydrama ala Ringenes
Herre? Det musik kan man også skaffe, og hvis det sætter skrivningen op i gear,
så er det sgu da bare at gøre det!
Man skal bare passe på. Jeg har en historie, der aldrig
bliver skrevet, men hvor jeg valgte soundtrack til. Hver gang et specielt
nummer bliver spillet i radioen, så er Hovedpersonen der igen, og hun kan
virkelig brokke sig!
God skrivelyst
Bjarke