Men hvad hvis det ikke gør? Så er der heldigvis hjælp at hente. De her
metoder virker rigtigt godt, hvis man allerede har en ide til en historie, og
bare skal sætte kød på. De kan generere karakterer, scener og andre elementer,
der kan gøre historien længere.
Brainstorm
Her handler det bare om at få ideer ned på papir. Er det fjollede ideer,
skal de skrives ned. Er det en mulig karakter eller scene-ide? Ned på papiret.
Selv de mest difuse plottanker skal du have med - for så kan din hjerne arbejde
konstruktivt med dem senere.
Ideen er simpelthen bare at åbne for den kreative rist, så du får en
masse tanker og ideer ned på papiret, som du så bagefter kan rode med for at
gøre til elementer, der passer ind i din
historie.
Brainstorming fungerer faktisk også hvis man slet ikke har et udgangspunkt
for sin historie. Jeg bruger tit metoden når jeg skal skrive noveller til
diverse science fiction- og fantasy-antologier.
Mindmapping
Jeg hadede altid den her disciplin i skolen. Måske fordi den altid blev
rodet sammen med netop brainstorm. Det er to forskellige ting - den ene
genererer ideer (brainstorm), den anden får sat orden på tanker (mindmapping).
Når det er sagt, hvad kan man så bruge mindmapping til som forfatter?
Lad os sige at man har en historie ide, og man har også en masse ideer til
scener, karakterer og alt det andet, der udgør en historie (enten har du fået
dem via brainstorm, eller også har du fået dem selv). Mindmapping hjælper til
at få overblik over alle de tanker - samt se hvor der stadigvæk er mangler i
din historie.
Link: Hvad er mindmapping
Hurtigskrivning
Hurtigskrivning er egentlig to ting. Begge udgaver har én vigtig regel:
Skriv hurtigt - ukritisk og uden at standse.
Ideen med hurtigskrivningen er i dette tilfælde at skrive sig igennem
plottet. Man skal simpelthen fortælle hele sin historie med kun de vigtigste
detaljer - eller simpelthen lave et referat af ens historie så man kan se hvad
den skal handle om, og derfor hurtigt finde ud af hvad man mangler for at nå
derhen. Ideen kan være rigtig nyttig hvis man står i en situation hvor man har
skrevet en masse på en ide man ikke har planlagt, og så pludselig ikke ved hvor
man egentlig er på vej hen.
Om man vil bruge en eller alle tre af de her metoder er op til en selv.
Ofte er det kun en af dem man har brug for i ens skriveproces. (Jeg har til de
sidste to skriveprocesser haft stor behov for hurtigskrivningen, da jeg ikke
har haft nogen ide om hvor jeg var på vej hen).
God skrivelyst
Bjarke