Opgaven er ret simpel: Vi skal skrive en
kortroman på de ca. 40 sider til børn og unge.
40 sider? Det var ikke meget!
Nej, det er det måske ikke. Men det gør at det
bliver en overskuelig masse at håndtere i løbet af undervisningen - vi skal jo
sådan set læse 11X40 sider, så det runder op - og det var ikke et endeligt tal
for romanen, så vidt jeg har forstået. Vokser den, må den vokse. Vi forholder
os til 40 sider i undervisningen.
Jeg tænker umiddelbart at 40 sider lyder meget
fornuftigt som udgangspunkt. Det svarer med lidt sjusen til Anita Krumbachs Røv
og Gulvsand - den tror jeg endda er kortere (Men læs den, og snup hendes Et
mærkeligt skib med samtidig).
Ideen
Vi har arbejdet meget med ideer det sidste
stykke tid. Det startede jo med at vi sidste år fik en formaning om at købe en
notesbog - hvilket jeg nu også kan anbefale, man holder altså fast i ideerne på
en anden måde. Og kreativiteten bliver også mere medgørlig lige pludselig.
Derudover har vi haft genre-gennemgange med
bl.a. Erik Barfoed og Benni Bødker. Inspirerende, lærerigt, og bare helt
fantastisk med forfattere, der relaterer det hele til sig selv og sin egen
proces også.
Rådet vi fik var: Vælg noget, der er
udenfor jeres comfort-zone. I skal udfordres, prøve grænser af her mens vi har
hinanden at sparre med. Men gå heller ikke for langt væk fra det du kender, man
skal nødigt fare vild.
Jeg har skrevet lidt realisme før. Min novelle
kniven som et godt eksempel på hvad jeg godt kan lide at rode med, og romanen
City Surfer, der udkommer i foråret 2014.
På grund af det, og fordi jeg for nyligt har
genfundet en af de bøger, jeg selv slugte da jeg var barn, besluttede jeg mig
altså for at det skulle være realisme. Strukturen skulle være flydende, med
nedslag i hovedpersonen og hans liv. Ikke de store veltrimmede spændingskurver
og fart over feltet, men en mere rolig bog, hvor drivkraften skal være hans liv
og udvikling.
Det har jeg lavet det sidste stykke tid.
Samlet noter, skrevet scener, overvejet temaer og problemstillinger. Og hvor
fandt jeg ideen i sidste ende? I min kasseret bunke, hvor en ide blev ved med
at blæse væk, så jeg fandt de mest underlige steder.
Så nu er der ikke andet for end at lege videre
med projektet, skrive-skrive-skrive, og se hvad de andre synes.
God skrivelyst!
Bjarke
