søndag den 12. maj 2013

Billedbogsforløb og billedbogens delte ansvar



Så er der gået endnu en måned på forfatterskolen, og endnu et forløb nærmer sig sin slutning. Siden sidst har vi haft om billedbøger, og har både hørt billedbogsforfattere og illustratorer tale om hvordan de arbejder, samt arbejdet med vores egne billedbogsprojekter.

Det startede egentlig med at vi fik besøg af billedbogsforfatter Hanne Kvist, der havde lavet en masse små bøger, alle med blanke sider.
Dem skulle vi så hver for sig og sammen skrive og tegne i for at se hvad man og vi kunne bruge mediet til. En helt fantastisk oplevelse, der både kickstartede et samarbejde mellem mig selv og 'klassekammerat' Flemming Møldrup og min egen lille billedbog, om en pige og hendes lus.


Senere i forløbet havde vi også besøg af Lilja Scherfig og Otto Dickmeiss, der kom og fortalte om deres bog Rævefælden som for nyligt har vundet Kulturministeriets illustratorpris – hvilket er meget velfortjent, da den har nogle virkelig fantastiske billeder (og en fantastisk historie ej at forglemme!).

De kom med en masse gode råd til når man skulle skrive billedbøger, bl.a. at det jo mest af alt handlede om at skrive ting, der egner sig til illustrationer – sceneskift og handling!
Det blev også til en god snak om himmel og helvede, og hvilke emner der tiltaler en som forfatter, og om at lege med sine samarbejdspartnere illustratoren og forlaget i skabelsen af en billedbog.

Jeg fik blod på tanden. Nu skal det siges at jeg i perioden led af tørre læber, og at jeg er en af den slags klamme mennesker, der bider flager af når jeg koncentrerer mig, jeg fik i hvert fald blod på tanden.

Billedbøger er for det første vildt sjove at læse, her tænker jeg specielt på samspillet mellem billede og tekst – man er vel gammel tegneserienørd – og så kan jeg godt lide tanken om at man afgiver noget af den kunstneriske kontrol.

Der er en illustrator inde over. Der er en person, der skal tage stilling til dit værk og udvikle på det i et helt andet medie (tegning) end det du bruger (tekst). Han kan enten forstå hvad det er du prøver på, eller han kan misforstå det og lave noget helt andet, for better or for worse. Man afgiver altså sin kontrol for at fuldende værket – for en kontrolfreak som mig er det ret sjovt at forholde sig til.


Og nu vil jeg til at redigere i mit billedbogsmanuskript. Vi er blevet delt op i grupper på skolen, og fået tilknyttet en vejleder; min gruppes er Mai Misfeldt, vi også har mødt tidligere på skolen, da hun har undervist os i bl.a. noveller.
Jeg glæder mig, det er en god historie jeg har gang i. Slutningen skal tweakes lidt, men focaccia hvor er den herlig at skrive.

God skrivelyst
Bjarke