Konkurrence: Kan du skrive voksendukketeater?

Jeg elsker når der kommer konkurrencer, der ikke bare er det vi plejer at se. Det her er en af de konkurrencer!

I stedet for en novelle leder de efter et dukketeater-manuskript, Der er ingen yderligere krav til indholdet  Så har du, eller kan du få en genial og nyskabende måde at lave et dukketeater-manuskript på, så skal du slå til!

Regler

• Stykket skal være et dukketeater og være for voksne
• Ingen synopsis eller skitser – der skal afleveres et færdigt stykke drama
• Stykket skal være dansk, norsk eller svensk.
• Stykket skal være på mellem 30-60 sider, varighed ca. 1 time
• Skriv en kort præsentation – nogle få linjer om din ide og begrund hvorfor lige netop din ide egner sig til dukke/animationsteater.

 

Deadline er d. 1. april 2015, og manuskript skal sendes til drama@baadteatret.dk

Vinder du vil dit stykke blive produceret og spillet på Bådteatret i sæson 15/16. Vinderen vil ligeledes blive aflønnet for opførelsen af stykket ifølge overenskomsten for dramatikere.

Læs mere på deres hjemmeside HER!

 

Stor tak til Julie Kirkegaard for at minde mig om den her konkurrence!

 

God skrivelyst

Bjarke

Unikke miljøer

Er der en scene i din yndlingsbog du bare husker? En scene, der skiller sig ud og bare vender det hele på hovedet fordi miljøet eller setting’et skiller sig ud, og det drama der foregår på siderne bliver helt anderledes netop på grund af dette?

Det er fordi du er blevet præsenteret for et unikt miljø. Hvordan de virker i forskellige genrer er forskelligt – i fx fantasy bliver hele universet måske unikt, og derfor vil al drama blive normal i dette univers. Men i genrer forankret i vores univers kan det være en god ide at finde et mere atypisk sted end det oplagte.

 

 

Hvorfor vælge et atypisk sted?

Der er så mange steder i verden der ikke er uhyggelige. Hvorfor? Svar: fordi vi ikke har gjort dem uhyggelige endnu. Skal du skrive en gyser kan du derfor med lidt snilde tage et atypisk sted og gøre det uhyggeligt uden at ”gøre som alle andre”. Et eksempel på dette er Poltergeist-filmens børneværelse. Et andet bud kunne være julemandens værksted – kunne der ske noget uhyggeligt der? Spørg Kenneth Bøgh Andersen.

 

I realisme kan det give hele historien et nyt twist hvis man i stedet for at lade et venindeskænderi foregå i skolen, så lade det foregå under en biograffilm, hvor begge er klar over at folk hysser og er irriteret af dem – men hvor de bare ikke kan stoppe. Kærestescenen ovenover er et andet eksempel på hvordan et atypisk miljø kan gøre scenen mere spændende/dramatisk.

 

Hvorfor foretage sig noget andet end det der forventes?

Enhver der har set Doctor Who ved hvordan dette kan gøres komisk. Gør man noget der er uventet i forhold til situationen man står i – så bliver det sjovt. De fleste komedieserier ved det, og bruger det jævnligt. Tænk over det næste gang du ser Danish Dynamite eller Live fra Bremen.

I mere dramatiske tekster kan det også give en helt fantastisk effekt. Lad os forestille os at parret fra før, dem der blev kæreste på et toilet, de er nu kærester og skal til at se en film – kedelig scene! De kommer til at have normale samtaler og sidde på en sofa, det er der ikke noget sjovt i.

 

Lige indtil det tidspunkt hvor popcorn-skålen ryger på gulvet, og der er glasskår over alt. Skålen var btw pigens mors yndlingsskål og eneste minde om sin egen mor. Drama, og den samtale skal drengen altså også lige tage, samtidig med at han egentlig gerne ville prøve at få pigen med i seng.

 

Er man i vante miljøer og foretager man sig de samme ting så bliver det kedeligt, vi læser ikke bøger for at blive mindet om vores eget livs mangler – men så snart man ændrer på legen, lader de medvirkende karakterer have forskellige mål for samtalen, og samtidig måske flytter samtalen et andet og uvant sted hen – så skruer vi op for dramaet.

 

 

Men er det realistisk?

Ja og nej – det kommer jo an på hvordan man skriver det. Men lad os se på det: Hvad virker mest interessant, to der bliver kærester til en fest, eller to der bliver kærester mens han brækker sig på toilettet til selv samme fest.

Andet eksempel er mest spændende at arbejde med, og det kræver sit forfatterhåndværk at gøre den situation troværdig – men til gengæld vil den så også blive husket bedre end ”og så kyssede vi til en fest.”

 

 

God skrivelyst

Bjarke

Tema – Hvordan arbejder man egentlig med det?

”Jeg er egentlig ikke sådan en, der tænker over temaerne i mine historier.” – er det dig? Måske. Det er der heller ikke noget galt med. Men nogen gange kan det være en god ide at tænke over tema. For det første gør du lærere glade, og kan du få dine bøger ind i skole-læsningen, så kan det kun være en god ting.

Men hvordan gør man lige? Hvordan arbejder man med sit tema?

 

Modsætninger mødes

Et tema kan oversættes som emnet for din historie – hvad drejer det sig om? Har man læst Uglies af Scott Westerfeld kan det forklares let. Temaet er ”hvad er skønhed?” eller hvis man er begreber så bare ”Skønhed.”

 

 

Havde Scott valgt at stoppe tema-arbejdet her, havde han altså haft en historie, der handlede om en masse skønne mennesker i et fremtidsunivers, ikke vildt spændende egentlig … Indtil man finder begrebets modsætning: Det modsatte af Skønhed er grimhed!

 

 

Hvordan kan du udfordre dit tema?

Her kunne Scott så lade de grimme være nogle hæslige monstre, de kønne skal kæmpe imod – men forklarer det problemstillingen køn/grim? Nej, egentlig ikke … Og det er ikke en særlig hyggelig historie, da de fleste af os gerne vil have sympati for de grimme (med mindre vi ser monsterfilm af en eller anden grund).

Så Scott vender det hele på hovedet, det her handler om de grimme – om dem der ikke vil rette sig ind efter samfundets skønhedsbehov.

På den måde spiller han både på vores sympati for de ”ikke-perfekte”, samt stiller spørgsmål ved vores egen verdens ønske om overflade frem for dybde. Ret genialt egentlig – bare ved at arbejde lidt med tema.

 

Mikro- og makro-temaer

Selvfølgelig er det ikke nok at have ét tema. Man kommer jo til at rode med flere emner i løbet af sin historie – så hvad gør man?

Først og fremmest skal man være bevidst om hvad der er ens makrotema eller hovedtema. I Uglies er det som nævnt Skønhed/Grimhed. Derefter skal man finde mikro-temaerne eller undertemaerne.

I Uglies er det fx samfundet/Individet som ses i hvordan alle skal opereres så de passer til skønhedsidealerne, og dem der kæmper imod bliver jaget vildt. Dette mikro-tema står ved siden af et andet mikro-tema nemlig tillid/tillidsbrud, da hovedpersonen Tally bliver nødt til at bryde nogens tillid for at få lov til at blive en af ”Pretties” (som er det modsatte af det hun er nu ”uglies”).

Jeg ville gerne gå mere i dybden her, men vil heller ikke ødelægge bogen hvis du endnu ikke har læst den. Vil dog stærkt anbefale dig at gøre det, da den er god men også bare et meget fint eksempel på hvordan arbejdet med tema kan gøre en bog endnu bedre – det stiller jo lige pludselig spørgsmålstegn ved hvordan vi ser andre mennesker.

Så ved du egentlig hvad din histories tema er? Skynd dig at find ud af det!
 

God skrivelyst
Bjarke

Flere anmeldelser til City Surfer

Jeg har været i Odense i weekenden, og da jeg kom hjem lå der lige en ny mail: City Surfer er blevet anmeldt! Fedt! Og faktisk er der tale om 2 anmeldelser.

Den første er fra Trudis bogblog, og hun skriver bl.a.:

”Bjarke Schjødt Larsen har bedrevet en hæsblæsende fortælling til børn og unge. Sproget er ungt, letlæseligt og fænger fra første sætning. Sammen med Søren Kloks illustrationer er det en gennemført og fuldendt børne- og ungdomsbog i graphic novel-stilen.”

Det er sgu altid dejligt at få at vide, og fedt at Søren også får et shout-out, alt for ofte bliver tegnerne glemt i anmeldelser, og gode tegnere som Søren Klok ER halvdelen af bogen!

Trudi når også ind på hvad bogen kan bruges til i undervisningssammenhænge, hvilket jeg er rigtigt glad for:

”Bogen kan sagtens anvendes som selvlæsning til begyndere, men den kan også uden problemer anvendes i undervisningssammenhæng, da det er et alvorligt emne, der behandles i bogen. Den kan således sagtens danne baggrund for en dybere snak om emnet (og flere andre, som de unge kender til).”

Bogen har nemlig fat i en masse temaer, der er oppe i tiden hos de unge: Adrenalin-kicks, internettets selvpromoveringsmuligheder – behovet for at være på, så der er nok at kunne tage fat på af emner – samtidig med at bogen kan læses hurtigt, så den ikke skal tage længere end et par lektioner at arbejde med.

Den anden anmelder er Julie fra The Jules Rules. Julie er bibliotekar og skriver blandt andet:

”Den falder lige ned i det der hul vi har på biblioteket, hvor alle de drenge der går i 3.-6. kl. og ikke rigtig gider læse, står. Den er dyster og sådan lidt manga møder grafitti agtig illustreret og så handler den om en gruppe venner der lever på kanten. Ikke noget pussenusset over den.”

Yes, det er sgu sådan det skal lyde! Hendes sidste er dog de bedste, de er nemlig, det alle forfattere håber bibliotekarer siger:

”Den kommer jeg til at låne rigtig meget ud.”

Hvad mere kan man så bede om?

Tak til begge anmeldere for de fine anmeldelser, jeg er super glad! Gode anmeldelser er sgu bedre end druesukker.

God skrivelyst

Bjarke

Skriver du også bare for at skrive?

Jeg sad for nyligt og snakkede med en af de forfatterspirer jeg underviser hver tirsdag. Hun er endelig blevet færdig med sin første roman, og ventede nu på sine betalæsere, så hun kunne komme videre. Hun følte sig ikke helt klar til at gå i gang med en ny roman, men det var også svært bare at lave skriveøvelser igen. Et problem jeg alt for godt kender.

Den første roman er helt speciel, det er der hvor man ikke længere øver i det små, man har faktisk færdiggjort noget! Man kan blive helt høj af det.

Men derfor skal man ikke droppe skriveøvelserne.

 

Ideer er ikke et bestillingsarbejde

Det hele handler faktisk om hvilken fase man er i, og der er to:

Produktskrivning - du ved hvad du arbejder på. En roman, en novelle, et eller andet konkret i hvert fald, med det for øje at få det udgivet.

Processkrivning - du skriver, men ved måske ikke hvor det er på vej hen. Man er oftest i flow når man skriver processkrivning, andre gange er det fordi man får en ide, man lige skal skrive ned i sin notesbog, eller måske er man i gang med en skriveøvelse fra et forfatterkursus.

 

På papiret kan man ret hurtigt blive enig om at produktskrivning er den sjoveste. Det er trods alt udgivelse det handler om, specielt når man er ung og gerne vil slå igennem som forfatter. Men derfor skal man ikke med det samme opgive processkrivningen, for det er der du udvikler dig som forfatter, og det er der du udvikler dine ideer.

En professionel fodboldspiller spiller jo heller ikke kun kampe, han træner også - ellers kan han ikke følge med i det lange løb. Og derfor skal man ikke opgive processkrivningen, bare fordi man endelig er begyndt at lege med produktskrivning.

 

Hvordan fordeler man så de to?

Det findes der ikke et svar på. Jeg plejer tit at give mig helhjertet til et projekt, når jeg er i gang med det. Der bliver skrevet morgen, middag og aften, jeg spiser, sover og vågner med min hovedperson. I andre perioder skriver jeg ikke på et projekt, og for at holde fast i min egen skrivning så morer jeg mig med små ideer og øvelser.

Nogle gange er det scener, andre gange personbeskrivelser. Ja, jeg har været kendt for at skrive lidt børnelyrik i ny og næ. Tekster, der kun er dukket frem, fordi jeg har sat mig, med det eneste formål at øve mig på at skrive. Og flere af de små tekster er senere kommet videre, og blevet til roman- og novelleideer - ideer, der ikke ville være blevet til noget, hvis jeg ikke havde processkrevet.

Så selvom det nu virker fristende at skrive roman på roman, så opgiv ikke skriveøvelserne. Det kan jo være en helt ny roman en gang dukker op der også.

Er du mellem 11-18 år gammel, bor i København og savner nogle gode skriveøvelser, så kom forbi Forfatterspirernes Skriveklub tirsdag d. 2. september på Vanløse Bibliotek. Det hele sker kl. 16, og er det din første gang i klubben er det en gratis prøvegang. Læs mere her!

 

God skrivelyst

Bjarke

Skriv litteratur til farten

Københavns Metro og Saxo.com lancerer endnu engang deres Metro-litteraturkonkurrence. Så vil du gerne have mulighed for at blive udgivet digitalt til brugerne af Københavns Metro, så skal du slå til nu!

Præmien er altså en digital udgivelse (e-bog), samt markedsføring af ens værk, gerne som QR-koder på metro-stationerne, så man hurtigt kan downloade en spændende bog.

 

Der er brede muligheder for at deltage, bl.a. kan man sende noveller, digte og illustrationer ind, så de fleste kreative sjæle kan slå til!

 

Reglerne er simple:

• Du skal være under 35 år gammel
• Noveller må max fylde 18.000 anslag (inkl. Mellemrum) Og du skal angive hvor mange metrostop, du mener det vil tage, at læse novellen.
• Du må sende op til tre digte.
• Teksterne må ikke tidligere have været offentliggjort
• Du skal medsende en præsentation af dig selv på ca. 2000 anslag inkl. Mellemrum.

 

Alle bidrag skal oploades på saxo.com/metro-litteratur inden d. 1. oktober 2014. Læs mere om konkurrencen her!

 

God skrivelyst

Bjarke

Moodboards

Nogle gange kan man godt have en ide til en historie (roman, novelle eller hvad man selv har i tankerne), men uden helt at vide hvordan man skal gribe den an. Man har plottet, men måske er det en science fiction-historie i et dystopisk samfund, eller måske en historie om fire piger på en kostskole, og man ved faktisk ikke helt hvordan det hele skal være.

Så kan man lave et moodboard!

Mig der laver moodboard - Pas på! Man kommer til at hygge sig

Jeg har før lavet moodboards til mine skriverier, og da jeg selv tegner lidt, mest for sjov, kan jeg også selv bidrage med nogle skitser. Er du ikke begavet med evnen til at sætte streger så det ligner, så tag det helt roligt: Det er slet ikke nødvendigt når man laver moodboards.

Så få fat i en ordentlig bunke blandede blade og billeder, en saks og noget lim – så er du klar til at lave et moodboard.


Hovedpersoner

Skal du bruge billeder af dine hovedpersoner? Måske skal du skrive en ungdomsbog om en folkeskole – må jeg så præsentere BASIC CPH – en hjemmeside med en ordentlig samling modeller i alle aldersklasser. Skal man skrive voksenbøger finder man voksne modeller, skal man skrive ungdoms eller børnebøger finder man bare de passende aldersgrupper – på den måde får du også et meget godt syn for hvordan man egentlig ser ud i den alder.

Fandt du ikke det du skulle bruge? Bare tag det roligt, der er mange blade og internetsider, med rigtigt mange ansigter i, så det er bare at gå i gang. Var der hende der pigen fra den der musikvideo? Gå på youtube, tag et screenshot og sæt den på dit moodboard. Eller lav dit moodboard digitalt – kun fantasien sætter grænser her!


Setting og stil

Jeg er lykkelig hver gang det nye IKEA-katalog kommer. Det er nemlig en kæmpe bunke visuelle referencer over hvordan folk med bedre indretningsstil end mig kan bo.

Skriver du fantasy? Så er der historiebøger (ejer du dem ikke, så tag kopier – klip ALDRIG i biblioteksbøger, folk bliver sure). Der er også museer, så næste gang du er på Middelaldercentret, så kan du jo lige tage et kamera med. Med de telefoner der findes i dag, så har du faktisk ikke en undskyldning for ikke at tage inspirationsbilleder!

Du har faktisk ingen undskyldning for ikke at have billeder til dit setting! Medmindre du selvfølgelig er virkelig virkelig kreativ med hvordan dit univers ser ud – så må du enten blive ven med en tegner, eller koncentrere dig om stilen i din historie.


Intet forklarer en stil så godt som billeder. Ironisk eftersom vi som forfattere ofte bruger ord. Men let’s face it: Du kan genkende en Film Noir når du ser den, du kan genkende en Mike Mignolia-tegneserie. Ja, selv gyserfilm kan du gerne genkende på udseende alene.

Så find en stil du kan lide, find billeder og sæt på. Mit nyeste projekt har i øjeblikket et overforbrug af Mike Mignolia-lignende tegninger, og hvad kan jeg sige: Det gør det lettere at skrive, når man lige kan finde sin papskive med billeder frem og visuelt sætte sig ind i hvad det er man gerne vil lave.
Kan man ikke bruge moodboards som jeg har beskrevet det her, så skal man ikke helt droppe tanken endnu. Undersøgelser viser at hjernen tænker anderledes, når man laver noget andet end hvad man plejer. Her er du kreativ på en helt anden måde end når du skriver – måske det kunne dreje din historie på en helt ny måde?

God skrivelyst
Bjarke