mandag den 10. august 2015

Skrivekursus om (bl.a.) dialogisk historieskrivning

Så blev det den uge om året hvor Forfatterspirernes Sommerkursus skulle afholdes. Som i de sidste fem år var det igen Nicole Boyle Rødtnes og mig selv, der underviste, og det hele løb af stablen på Vanløse Kulturstation, med udsigt til de røde S-tog.



I år havde vi mange nye forfatterspirer, og det er super fedt! Det er også fedt at arbejde med rutinerede forfatterspirer, der har skrevet i lang tid og ved hvad de laver, men de helt nye er der noget helt magisk med.

Jeg tror det er hastigheden de kan udvikle sig med - De kan gå fra spinkle, nærmest bange sætninger om mandagen til stærke, vovede og billedrige historier om fredagen.  Der er ikke noget bedre end at følge den udvikling!

Netop fordi vi vidste at vi havde mange nye i år, valgte vi at lave et grundlæggende kursus, hvor fokus var på sansninger, personbeskrivelser og historieopbygning.

20 unges historie om sataniske lærere. Det ser rodet ud,
men det var sjovt!

Det var jeg selvfølgelig glad for, da jeg ELSKER at tale om plotopbygning! Så torsdag formiddag tegnede jeg en berettermodel på tavlen og forklarede hurtigt de syv punkter, og så fik de unge lov:
Der skulle laves en historie, og det var dem, der skulle lave den. Og mens jeg trådte i baggrunden som ordstyrer kom de første forsigtige bud på et anslag. Da vi nåede til point of no return var der ingen mulighed for at gå tilbage (høhø), de unge var bidt og historien voksede derudaf med 180 km/t!

Historien om sataniske lærere, der ofrede deres elever til djævlen i en mørk skov blev faktisk ret god, når man tager i betragtning at den blev udtænkt af 20 forskellige forfatterspirer!

Og selvom der var plotelementer vi bagefter blev nødt til at ændre lidt på for at lave historien helt lineær, så vil jeg sige at historien faktisk bare var en fed oplevelse.


Jeg har før arbejdet med netop denne metode, dialogisk historieskrivning, og resultatet bliver altid på en eller anden måde ret helstøbt. Jeg tror jo netop at det skyldes at berettermodellen er en grundlæggende historieform, men måske er unge mennesker også bare pissekreative? Who knows?



Ugen blev afsluttet med en oplæsning om lørdagen, hvor forældre og interesserede kunne møde op, og det er her de unge virkelig lyser op. At se dem gå fra dådyr fanget i billygtens skær til stærke individer, der i hvert fald godt tør læse deres tekst højt! - Det er virkelig en fed afslutning på sådan en uge.



God skrivelyst
Bjarke