søndag den 3. februar 2013

Apokalyptisk skrivekonkurrence



Så har Forlaget Valeta og hjemmesiden Apokalyptisk slået sig sammen om at lave en skrivekonkurrence over netop temaet Apokalypsen – verdens undergang.

Novellens handling skal udspille sig under eller efter en global katastrofe. Jorden og/eller menneskeheden SKAL gå under helt eller delvist.

Der er ingen krav til realisme, stil, genre, fortællervinkel eller arten af katastrofe
Med en enkelt undtagelse: Ingen zombier eller  zombie-lignende væsener, som vampyrerne i Stakeland og I am legend eller de smittede i 28 days later.

Og hvad er der på spil? 3000 kr. til førstepladsen samt muligheden for at han og en masse andre kommer med i en samling fra forlaget Valeta. Ved indsendelse af bidrag til konkurrencen accepterer man, at rettighederne til udgivelse af indsendte bidrag, i trykt form og i elektronisk form overgår til forlaget Valeta.



En masse teknisk

  • Novellen skal sendes digitalt til apokalyptisk@valeta.dk
  • Deltagere skal være fyldt 18 år.
  • Man må kun deltage med én novelle.
  • Novellen må ikke have været udgivet før – heller ikke på nettet.
  • Målgruppen er unge voksne og voksne – altså 16 år og opefter.
  • Omfanget er 5.000-15-000 ord
  • Deadline for indsendelse er senest 1. juni, og  forfatterens navn må IKKE stå i tekst-filen eller fil-navnet, men skal kun stå i den mail man sender. Novellen skal være indsent i word-formatterne:.Doc eller .Docx.


Derudover forventes det at man overholder retskrivningsordbogens regler for tegnsætning, som de også skriver mere om inde på deres hjemmeside HER!

God skrivelyst
 Bjarke