Så håber jeg vi alle er ved at komme os over julemaden, og julefrokosterne. Jeg føler mig godt kvæstet, men det skal dog ikke forhindre mig i at lave denne forfatterstatus. Præcis som sidste år vil jeg prøve at opsamle hvad jeg fik ud af året, og hvad der nu mangler i mit liv som forfatter.
Det lykkedes halvt for mig i 2010. I april måned sad jeg med Lyden af Vanvid foran mig, og kunne deri læse min egen novelle Unruhe. En rigtig fed oplevelse! Og nu kan jeg kun glæde mig til den dag det bliver en hel bog dedikeret til mig – hvem ved, måske det kommer i 2011?
Min roman Gigolo Hitman har været på forlagsturne, og set en del forlag i løbet af 2010. De har alle måttet indrømme at de havde svært ved at se et marked for lige den type roman, men at jeg da helt klart kunne skrive. Flere har endda luftet ønske om at få mig i stald, og sagt at jeg bare skal sende mit næste manuskript til dem - rigtig positiv udmelding for en forfatterspire som mig.
Gigoloen skal sendes til Rosinante og Co i starten af det nye år, og hvem ved, det kan være de er interesserede i denne lille ”perle af dansk litteratur”?
Hvad har jeg ellers skrevet i 2010
Min anden roman, med arbejdstitlen Baconspøgelset, nåede også ud til en redaktør. Han mente at jeg sagtens kunne udforske historien mere. Det førte til en omskrivning af hele romanen, hvoraf jeg nu kun mangler de fire sidste kapitler, så er jeg ved at være klar med den.
Jeg fik også lige imellem dette flettet en lille cyberpunk-roman af, som jeg snart også vil kikke på en redigering af. Ind til videre har beta-læseren været positiv.
En julekalender blev det også til, som blev taget godt imod over alt forventning, det er bare superfedt at opleve! Hvem ved, måske der også kommer en i 2011?
På novellefronten har det heller ikke stået lidt sløjt til. Jeg har fået skrevet en masse, og deltager bl.a. i Ny Science Fictions fantasy-konkurrence med en gang indisk Sword and Sorcery, og en novelle til HUFs På kanten-konkurrence. Jeg roder også med en novelle til forlaget Kandors fantasy-konkurrence, men ved ikke om jeg helt kan nå deadline.
Andre forfatterrelaterede glæder fra 2010
Dette er fordi at jeg i december-måned er flyttet. Ja, jeg er taget fra mit elskede Brønshøj, og er flyttet ud på Amager, for at få en større lejlighed. Og en lejlighed betyder en ekstra ting: Forfatterkontor! Endelig har jeg fået et sted jeg kan sætte mig ind, når der skal skrives og redigeres. Mere om det i et indlæg til næste år!
Derudover har jeg sammen med forfatterne Nicole Boyle Rødtnes og Camilla Wandahl undervist en gruppe forfatterspirer i Vanløse, en fantastisk oplevelse, der bestemt har givet mig blod på tanden til en gang i fremtiden igen at undervise i skrivningens ædle kunst.
Sidst men ikke mindst har jeg fået stablet en skrivegruppe på benene, blandt andet sammen med en anden forfatterblogger Morten Brunbjerg. Rigtigt fedt en gang imellem lige at have nogen at mødes med og snakke forfatterting.
Hvad så til næste år?
Til næste år skal Baconspøgelset gøres færdigt og sendes ind til forlag. Det samme skal Gigolo Hitman som jeg før nævnte. Samtidig skal der deltages i flere skrivekonkurrencer, så der er nok at lave.
Derudover har jeg fået flere ting at se til. Jeg skal sammen med Nicole Boyle Rødtnes stå for en skriveklub i Vanløse, og jeg skal ind som praktikant på Forlaget Samfundslitteratur. En fed oplevelse er jeg sikker på, sådan at komme ind og snuse til forlagsverdenen!
Jeg har også en del planer for Skrivekrampe.dk, men det må i vente og se til næste år! Glæd jer, det bliver sikkert drønsjovt.
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 27. december 2010
mandag den 20. december 2010
Kan man overleve som forfatter? (3)
Hvis du stadig læser med, så må det betyde at de meget negative økonomiske udsigter jeg har beskrevet tidligere ikke har skræmt dig væk! Sådan skal det lyde! Man er jo forfatter!
Angående min udregning af husleje i sidste uge, fik jeg denne kommentar af en af mine bekendte på facebook:
”Tja, I Sverige så har de lav ejendomsskat, så du kan faktisk leve på under 300,- pr. måned, hvis du køber et lille hus på landet betalt kontant, og har egen brønd + egen kloak + solcelleanlæg. Og så kan du nyde naturen som forfatterspire ude i den nordiske natur.”
Hvad kan jeg sige? Drømmen lever!
Foredrag (forfatterforeningen mener 5000 kr for et foredrag) og skriveundervisning
Forfatterforedrag er en rigtigt god indtægtskilde. Forfatterforeningen foreslår at man kræver 5000 kr. for et foredrag, og det synes jeg er et ganske godt udgangspunkt.
5000 kr. er efter skat ca. 2500 kr. Det er en halv SU. To foredrag om måneden, og så begynder det faktisk at ligne noget!
Det kræver dog så bare at man kan blive hyret til to foredrag om måneden – og den er straks værre.
Det kræver at man skriver nærværende og interessant nok til at nogen vil have en ud og fortælle. I mit tilfælde er det måske skoler og biblioteker, da jeg skriver ungdomslitteratur.
Skoler vil ofte gerne have forfattere ude hvor de har gennemgået bogen i klassen, derfor kan det være en fordel at skrive noget der er ”relevant” ikke kun for elever, men for lærer også.
I min folkeskoleklasse læste vi ”med ilden i ryggen” af Martin Petersen, og snakkede ud fra den om anden verdenskrig og hvordan det var at være flygtning.
Kan man skrive en bog, der kan være relevant som undervisningsbog har man altså gode chancer for at komme ud til foredrag.
I min ungdomsgyser spiller jeg bl.a. på lokalhistorie og danmarkshistorie, samt det at være en outsider. Elementer jeg håber på kan gøre at jeg vil blive tilbudt foredrag specielt i mit lokalområde, samt andre skoler, der måske har haft tema om den historiske epoke jeg arbejder med, eller det at være outsider og i den anledning har læst min sindssygt gode bog.
Jeg mener på ingen måde at dette ødelægger den kreative proces med ens bog, og jeg gider ikke diskussionen om ”at man skal skrive det man har lyst til at skrive” – verden har målgrupper, kend din!
Træk det fra i skat
Skat er MEGET dårlige til det med penge. Og med det mener jeg at de hellere vil tage dem fra dig, end at give dig dem.
Der er alligevel nogle skatte-fordele som forfatter, som man kan gøre brug af.
Alle de ting, der indgår i dit virke af forfatter kan trækkes fra i skat – det er et arbejde, ligesom alt andet. Desværre betragter de det også som et arbejde, hvilket sætter nogle grænser.
Printerpapir, blæk: dette kan trækkes fra, hvis det KUN bliver brugt i din forfatterkarriere. Går du i skole og skal printe opgaver ud eller lignende, bliver du derfor nødt til at have to forskellige regnskaber. Et som forfatter, og et som privatperson.
Transport: transport kan trækkes fra i skat, hvis det fx er til og fra besøg hos ens forlag (muligvis også til foredrag og lignende, men der er jeg ikke sikker).
Skal du besøge din skrivegruppe i weekenden kan det dog IKKE trækkes fra.
Computere: du kan trække din computer fra i skat. MEN … og det er et stort MEN, det kræver at du KUN bruger computeren i din virksomhed af forfatter. Ingen skoleopgaver, ingen computerspil, ingen facebook og ingen tjekken mail eller Skrivekrampe.dk!
Kontor: Indretter du et værelse i din lejlighed eller dit hus som kontor, så kan du også trække det fra i skat. Hvor meget du kan trække fra, kommer an på hvor stor del af din samlede bolig lokalet udgør.
Lokalet må ligesom computeren KUN blive brugt til at skrive i. dvs. et skrivebord, en printer og en kontorstol. Du må sikkert gerne have boghylder med relevante bøger også, men fx sofa og sofabord er et NO GO! (også selvom du sidder der og laver plots)
Legater
Legater er dejlige. Det er penge som hvis du er heldig, kommer til dig ud fra det præmis at du skal skrive.
Der findes flere forfatterlegater i Danmark. Et-års. Tre-års, rejselegater og endda et evighedslegat, der sikrer en relativ fin indkomst resten af dit liv.
De fleste legater har nogle krav (som fx at du skal være udgivet), eller at du medsender en synops til det projekt du søger pengene til, så det handler virkelig bare om at se sig om i den brogede forfatterverden.
Jeg håber dette sidste indlæg i min serie om økonomien for forfattere har hjulpet lidt på den mængde opgivenhed de to første har givet. Det kan lade sig at gøre at leve som forfatter i Danmark, man må bare være large med mange ting, og tage imod de muligheder, der nu dukker op.
God skrivelyst!
Bjarke
Angående min udregning af husleje i sidste uge, fik jeg denne kommentar af en af mine bekendte på facebook:
”Tja, I Sverige så har de lav ejendomsskat, så du kan faktisk leve på under 300,- pr. måned, hvis du køber et lille hus på landet betalt kontant, og har egen brønd + egen kloak + solcelleanlæg. Og så kan du nyde naturen som forfatterspire ude i den nordiske natur.”
Hvad kan jeg sige? Drømmen lever!
Foredrag (forfatterforeningen mener 5000 kr for et foredrag) og skriveundervisning
Forfatterforedrag er en rigtigt god indtægtskilde. Forfatterforeningen foreslår at man kræver 5000 kr. for et foredrag, og det synes jeg er et ganske godt udgangspunkt.
5000 kr. er efter skat ca. 2500 kr. Det er en halv SU. To foredrag om måneden, og så begynder det faktisk at ligne noget!
Det kræver dog så bare at man kan blive hyret til to foredrag om måneden – og den er straks værre.
Det kræver at man skriver nærværende og interessant nok til at nogen vil have en ud og fortælle. I mit tilfælde er det måske skoler og biblioteker, da jeg skriver ungdomslitteratur.
Skoler vil ofte gerne have forfattere ude hvor de har gennemgået bogen i klassen, derfor kan det være en fordel at skrive noget der er ”relevant” ikke kun for elever, men for lærer også.
I min folkeskoleklasse læste vi ”med ilden i ryggen” af Martin Petersen, og snakkede ud fra den om anden verdenskrig og hvordan det var at være flygtning.
Kan man skrive en bog, der kan være relevant som undervisningsbog har man altså gode chancer for at komme ud til foredrag.
I min ungdomsgyser spiller jeg bl.a. på lokalhistorie og danmarkshistorie, samt det at være en outsider. Elementer jeg håber på kan gøre at jeg vil blive tilbudt foredrag specielt i mit lokalområde, samt andre skoler, der måske har haft tema om den historiske epoke jeg arbejder med, eller det at være outsider og i den anledning har læst min sindssygt gode bog.
Jeg mener på ingen måde at dette ødelægger den kreative proces med ens bog, og jeg gider ikke diskussionen om ”at man skal skrive det man har lyst til at skrive” – verden har målgrupper, kend din!
Træk det fra i skat
Skat er MEGET dårlige til det med penge. Og med det mener jeg at de hellere vil tage dem fra dig, end at give dig dem.
Der er alligevel nogle skatte-fordele som forfatter, som man kan gøre brug af.
Alle de ting, der indgår i dit virke af forfatter kan trækkes fra i skat – det er et arbejde, ligesom alt andet. Desværre betragter de det også som et arbejde, hvilket sætter nogle grænser.
Printerpapir, blæk: dette kan trækkes fra, hvis det KUN bliver brugt i din forfatterkarriere. Går du i skole og skal printe opgaver ud eller lignende, bliver du derfor nødt til at have to forskellige regnskaber. Et som forfatter, og et som privatperson.
Transport: transport kan trækkes fra i skat, hvis det fx er til og fra besøg hos ens forlag (muligvis også til foredrag og lignende, men der er jeg ikke sikker).
Skal du besøge din skrivegruppe i weekenden kan det dog IKKE trækkes fra.
Computere: du kan trække din computer fra i skat. MEN … og det er et stort MEN, det kræver at du KUN bruger computeren i din virksomhed af forfatter. Ingen skoleopgaver, ingen computerspil, ingen facebook og ingen tjekken mail eller Skrivekrampe.dk!
Kontor: Indretter du et værelse i din lejlighed eller dit hus som kontor, så kan du også trække det fra i skat. Hvor meget du kan trække fra, kommer an på hvor stor del af din samlede bolig lokalet udgør.
Lokalet må ligesom computeren KUN blive brugt til at skrive i. dvs. et skrivebord, en printer og en kontorstol. Du må sikkert gerne have boghylder med relevante bøger også, men fx sofa og sofabord er et NO GO! (også selvom du sidder der og laver plots)
Legater
Legater er dejlige. Det er penge som hvis du er heldig, kommer til dig ud fra det præmis at du skal skrive.
Der findes flere forfatterlegater i Danmark. Et-års. Tre-års, rejselegater og endda et evighedslegat, der sikrer en relativ fin indkomst resten af dit liv.
De fleste legater har nogle krav (som fx at du skal være udgivet), eller at du medsender en synops til det projekt du søger pengene til, så det handler virkelig bare om at se sig om i den brogede forfatterverden.
Jeg håber dette sidste indlæg i min serie om økonomien for forfattere har hjulpet lidt på den mængde opgivenhed de to første har givet. Det kan lade sig at gøre at leve som forfatter i Danmark, man må bare være large med mange ting, og tage imod de muligheder, der nu dukker op.
God skrivelyst!
Bjarke
mandag den 13. december 2010
Kan man overleve som forfatter (2)
Det var godt nok et grumt billede jeg satte op i sidste uge, hva?
5000 kr. på et halvt år. Det er det jeg bruger på en måned som tingene ser ud pt. Hvad fanden skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil leve af at skrive?
Heldigvis er forlagene ikke de eneste der udbetaler ens løn. Det gør bibliotekerne også!
Bibliotekspengene er blevet beskrevet som forfatternes livsåre. En beskrivelse, der med sidste uges indlæg sikkert også er meget rammende.
Modsat forlagets 5000 kr, der jo kun er når du har en bog forlagene gerne vil udgive, så er bibliotekspengene en gang om året, og du bliver aflønnet for hver side, der står rundt omkring på de danske biblioteker.
Som en skønlitterær prosaforfatter får man cirka 8 øre pr side, for en bog til voksne, og 5 øre for en børnebog. (Lyrik får endnu flere, fordi digtere åbenbart har mere brug for pengene end mig.)
Men tilbage til vores regnestykke fra sidst. Min imaginære bog er udkommet, og bibliotekerne køber … 400 eksemplarer! (den fik en super lektørudtalelse).
Bogen er på 180 sider. Det er en god længde.
72.000 sider. Det er så meget jeg har stående på bibliotekerne.
Jeg skriver børne- og ungdomslitteratur, så jeg får de der 5 øre pr side.
Hvert år, omkring sommertid vil jeg altså få udbetalt 3600 kr. for min første bog!
Hør hov, det er jo endnu mindre end hvad forlagene giver?! Ja, det er rigtigt nok. Fordelen er dog at denne udbetaling vender tilbage hvert år, og at den langsomt bliver større, jo flere bøger jeg får ud på bibliotekerne.
Den første bog er altså 3600 kr., men hvis den næste sælger lige så godt og er lige så lang så vil jeg til den tid få 7200 kr, og sådan vil det langsomt stige!
Men for nu har jeg 3.600 kr. plus min engangsudbetaling på 5.000 kr.
Jeg har altså 8.600 kr.
Ja, rig skal man nok ikke regne med at blive.
Det vil så også sige at hvis jeg kan få 8.600 kr, det år jeg leger forfatter, og derudover ikke har andre indtægter (man LEVER jo af at skrive!), så kan jeg klare mig, hvis blot jeg kan finde en husleje på 360 kroner om måneden!
Så billigt finder man det nok ikke i Danmark.
Men hvad kan man så gøre? Følg med på næste mandag!
God skrivelyst
Bjarke
5000 kr. på et halvt år. Det er det jeg bruger på en måned som tingene ser ud pt. Hvad fanden skal jeg gøre, hvis jeg gerne vil leve af at skrive?
Heldigvis er forlagene ikke de eneste der udbetaler ens løn. Det gør bibliotekerne også!
Bibliotekspengene er blevet beskrevet som forfatternes livsåre. En beskrivelse, der med sidste uges indlæg sikkert også er meget rammende.
Modsat forlagets 5000 kr, der jo kun er når du har en bog forlagene gerne vil udgive, så er bibliotekspengene en gang om året, og du bliver aflønnet for hver side, der står rundt omkring på de danske biblioteker.
Som en skønlitterær prosaforfatter får man cirka 8 øre pr side, for en bog til voksne, og 5 øre for en børnebog. (Lyrik får endnu flere, fordi digtere åbenbart har mere brug for pengene end mig.)
Men tilbage til vores regnestykke fra sidst. Min imaginære bog er udkommet, og bibliotekerne køber … 400 eksemplarer! (den fik en super lektørudtalelse).
Bogen er på 180 sider. Det er en god længde.
72.000 sider. Det er så meget jeg har stående på bibliotekerne.
Jeg skriver børne- og ungdomslitteratur, så jeg får de der 5 øre pr side.
Hvert år, omkring sommertid vil jeg altså få udbetalt 3600 kr. for min første bog!
Hør hov, det er jo endnu mindre end hvad forlagene giver?! Ja, det er rigtigt nok. Fordelen er dog at denne udbetaling vender tilbage hvert år, og at den langsomt bliver større, jo flere bøger jeg får ud på bibliotekerne.
Den første bog er altså 3600 kr., men hvis den næste sælger lige så godt og er lige så lang så vil jeg til den tid få 7200 kr, og sådan vil det langsomt stige!
Men for nu har jeg 3.600 kr. plus min engangsudbetaling på 5.000 kr.
Jeg har altså 8.600 kr.
Ja, rig skal man nok ikke regne med at blive.
Det vil så også sige at hvis jeg kan få 8.600 kr, det år jeg leger forfatter, og derudover ikke har andre indtægter (man LEVER jo af at skrive!), så kan jeg klare mig, hvis blot jeg kan finde en husleje på 360 kroner om måneden!
Så billigt finder man det nok ikke i Danmark.
Men hvad kan man så gøre? Følg med på næste mandag!
God skrivelyst
Bjarke
mandag den 6. december 2010
Kan man overleve som forfatter? (1)
Et af de store problemer livet som forfatter giver en, er om man kan leve af det?
I amerikanske film og serier er forfattere altid rige nok til at kunne løbe rundt og te sig som åndssvage, og lave alt andet end at skrive. Men kan man det i Danmark? I løbet af tre indlæg vil jeg prøve at finde ud af det. Det første kommer til at handle om når bogen bliver antaget.
Lad os sige at bogen er blevet antaget. Fri fantasi, men lad os lige lege med på legen lidt. Man kan nu, uden den dårlige fornemmelse i maven, kalde sig forfatter. Der kommer en bog, og forlaget vil give dig penge for det du har lavet.
Man siger normalt at forfatteren får 10-15% af bøgernes indtjening. Jamen hov, 10-15%? Af en bog til 200 kr? dvs. 20-30 kroner pr bog? Kan det virkelig være rigtigt?
Ja. Det kan det. Dog skal man lige huske på at et førsteoplag af en bog kan ligge imellem 500-12.000 bøger. (I gamle dage meget mere, men det er en hel anden diskussion – der ender i at du vil smide dit tv og internet ud.)
Regner man lidt frem og tilbage ender man altså med:
oplaget er 1000 bøger (hey, jeg er en god forfatter, ikke genial, men god)
bogen koster 200 kr i butikken.
Det betyder, at bliver der udsolgt vil bogen tjene 200.000 kr hjem. WOW, mange penge. Måske man allerede skal rydde plads i sparegrisen.
Bortset fra at du jo kun får de 15%.
Det du ender ud med, hvis din bog bliver udsolgt er altså 30.000 kr. Og det er hvis du bliver udsolgt.
Selvfølgelig får du ikke bare sådan lige 30.000 kr. Desværre. Du får et mindre beløb, et minimumsbeløb (1/3del, eller halvdelen af oplaget), der selvom din bog overhovedet ikke sælger et eksemplar, er dine penge.
Jeg er debutant, så vi siger jeg får en tredjedel. Det er 10.000 kr. udbetalt! Før skat. Lad os så sige at skat er halvdelen. 5.000 kr!
Og nu den sjove udregning. Hvis du kan skrive en bog HELT færdig på en måned passer 5.000 kr til en SU – dvs at du kan leve en skodtilværelse som studerende-wannabe hvis du ’bare’ skriver en bog om måneden. (men så igen, det kan forlagene nok ikke udgive, de skal jo også pleje deres andre forfattere.)
De fleste er nok også lidt længere om det. Jeg er fx ca. et halvt år om at skrive en bog.
Et halvt år er 122 arbejdsdage. (fra januar til juni, hvor du har fri i weekenden og på helligdage.)
Jeg siger mit job op, og dropper uddannelsen, fordi jeg jo VIL være forfatter. Fint, så har jeg dagen helt ryddet til at kunne skrive.
Jeg skriver 6 timer om dagen så. Det svarer nogenlunde til et fuldtidsarbejde.
Det vil sige at jeg arbejder 732 timer på et halvt år.
Og jeg fik udbetalt 5.000 efter skat.
Det er en timeløn på 6,8 kroner. Kan man leve af det?
Læs med på mandag, og find ud af det.
God skrivelyst
Bjarke
I amerikanske film og serier er forfattere altid rige nok til at kunne løbe rundt og te sig som åndssvage, og lave alt andet end at skrive. Men kan man det i Danmark? I løbet af tre indlæg vil jeg prøve at finde ud af det. Det første kommer til at handle om når bogen bliver antaget.
Lad os sige at bogen er blevet antaget. Fri fantasi, men lad os lige lege med på legen lidt. Man kan nu, uden den dårlige fornemmelse i maven, kalde sig forfatter. Der kommer en bog, og forlaget vil give dig penge for det du har lavet.
Man siger normalt at forfatteren får 10-15% af bøgernes indtjening. Jamen hov, 10-15%? Af en bog til 200 kr? dvs. 20-30 kroner pr bog? Kan det virkelig være rigtigt?
Ja. Det kan det. Dog skal man lige huske på at et førsteoplag af en bog kan ligge imellem 500-12.000 bøger. (I gamle dage meget mere, men det er en hel anden diskussion – der ender i at du vil smide dit tv og internet ud.)
Regner man lidt frem og tilbage ender man altså med:
oplaget er 1000 bøger (hey, jeg er en god forfatter, ikke genial, men god)
bogen koster 200 kr i butikken.
Det betyder, at bliver der udsolgt vil bogen tjene 200.000 kr hjem. WOW, mange penge. Måske man allerede skal rydde plads i sparegrisen.
Bortset fra at du jo kun får de 15%.
Det du ender ud med, hvis din bog bliver udsolgt er altså 30.000 kr. Og det er hvis du bliver udsolgt.
Selvfølgelig får du ikke bare sådan lige 30.000 kr. Desværre. Du får et mindre beløb, et minimumsbeløb (1/3del, eller halvdelen af oplaget), der selvom din bog overhovedet ikke sælger et eksemplar, er dine penge.
Jeg er debutant, så vi siger jeg får en tredjedel. Det er 10.000 kr. udbetalt! Før skat. Lad os så sige at skat er halvdelen. 5.000 kr!
Og nu den sjove udregning. Hvis du kan skrive en bog HELT færdig på en måned passer 5.000 kr til en SU – dvs at du kan leve en skodtilværelse som studerende-wannabe hvis du ’bare’ skriver en bog om måneden. (men så igen, det kan forlagene nok ikke udgive, de skal jo også pleje deres andre forfattere.)
De fleste er nok også lidt længere om det. Jeg er fx ca. et halvt år om at skrive en bog.
Et halvt år er 122 arbejdsdage. (fra januar til juni, hvor du har fri i weekenden og på helligdage.)
Jeg siger mit job op, og dropper uddannelsen, fordi jeg jo VIL være forfatter. Fint, så har jeg dagen helt ryddet til at kunne skrive.
Jeg skriver 6 timer om dagen så. Det svarer nogenlunde til et fuldtidsarbejde.
Det vil sige at jeg arbejder 732 timer på et halvt år.
Og jeg fik udbetalt 5.000 efter skat.
Det er en timeløn på 6,8 kroner. Kan man leve af det?
Læs med på mandag, og find ud af det.
God skrivelyst
Bjarke
Abonner på:
Opslag (Atom)